I forlængelse af mit indlæg om min Chrizzer-craving, kommer lige en bette historie… Vi skal tilbage til d. 23 juli 2014. Vi er midt i sommerferien, som jeg tilbringer i vores sommerhus, Lummerly, med min mand og ungerne. Vejret er fantastisk denne sommer og alle er glade og forelskede. Alle poster du-danske-sommer-jeg-elsker-dig-billeder på de sociale medier. Der er hjemmelavet hyldeblomstsaft, hjemmebag og bare babynumser i strandkanten overalt. Alt er godt. Det er den sommer vi bliver tilbudt, at skulle flytte til Abu Dhabi og vi går rundt i en boble af spænding for vores kommende ørkeneventyr. Det er også denne sommer at Christopher-feberen raser og Chrizzer har rigtig rigtig travlt med at tage fra den ene danske by efter den...

Eller.. Hvis man spurgte Christopher, ville han nok ikke være helt enig i, at der på NOGET tidspunkt har været et ‘mig og Christopher’, men det er i følge mig ikke heeeelt sandt. Det kommer jeg tilbage til. Først lidt om Chrizzer… Jeg følger selvfølgelig Christopher på Instagram ligesom 452.000 andre mere eller mindre liderlige kvinder gør. Til info, kan jeg fortælle, at han pt. følger 468 profiler, og jeg er desværre IKKE en af dem. Han følger sådan nogle som Nicklas Bendtner, Arnold Schwarzenegger og Bubber. Men ikke mig. Det burde han. Dermed ikke sagt at jeg ikke er overordentlig glad for mine følgere på Instagram, hvor jeg både kan prale af, at Szhirley og Simon Jul følger med. Szhirley...

Når noget bliver eksponeret alt for hårdt på de sociale medier, kan selv den fineste genstand være offer for offentlig korsfæstelse. Kay Bojesens smukke abe, er et udmærket eksempel. Den er efter min mening blevet gennemkneppet (ja, undskyld udtrykket) de sidste par år i sådan en grad, at den efter min mening har mistet noget af sin sjæl. Jeg har selv 3 aber og de betyder hver især noget særligt for mig. Jeg fik en af min veninde, da jeg i sin tid blev færdig som skrædder. De to andre har vi fået i barselsgaver. En til Arthur og en til Herman. De betyder altså noget for mig. De ryger sgu ikke lige på trendsales, bare fordi de er blevet...

“Ville det være ok, hvis jeg beholdte drengene et par dage ekstra på landet” ringede min mor og spurgte i går. “Øhhh, ja det er vist ok” fik jeg svaret, mens jeg havde armene over hovedet… Og således fik vi lige smidt to ekstra børnefrie dage i nakken 🙂 HALLELUJA Og hvad bruger man så en pludselig opstået “fridag” på? Jeg har brugt første halvdel af dagen på skiftevis at tage mig sammen til at komme i løbeskoene og valfarte til og fra køleskabet, som desværre ikke rigtig indeholder den der plade chokolade.  Heller ikke tredje gang jeg kiggede. Kender I følelsen? Og så har jeg brugt tid på at fordøje de uanede mængder af svin jeg indtog i går...

Jeg er efterhånden ved at få liv i mine ben, efter jeg har siddet på lokum i hvad de fleste ville mene var uforskammet lang tid. Men hold nu kæft, hvor er det fedt at sidde der på tønden med magasiner og Instagram. Helt uden forstyrrelser! YAY. Det her er lidt en fortsættelse på mit indlæg i går, men når man oplever noget godt, synes jeg nærmest, man har pligt til at videregive det. Så her kommer en lille anbefaling helt fra hjertet. Som jeg skrev i går, skulle Lasse og jeg på restaurant OTTO. Og det var sgu en virkelig rar oplevelse. Lækker mad, god betjening, hyggelige omgivelser og virkelig rimelige priser. Alt det tilsammen udgjorde en skøn aften,...