First like, motherfuckers…

I forlængelse af mit indlæg om min Chrizzer-craving, kommer lige en bette historie…

Vi skal tilbage til d. 23 juli 2014.

Vi er midt i sommerferien, som jeg tilbringer i vores sommerhus, Lummerly, med min mand og ungerne. Vejret er fantastisk denne sommer og alle er glade og forelskede. Alle poster du-danske-sommer-jeg-elsker-dig-billeder på de sociale medier. Der er hjemmelavet hyldeblomstsaft, hjemmebag og bare babynumser i strandkanten overalt. Alt er godt.

Det er den sommer vi bliver tilbudt, at skulle flytte til Abu Dhabi og vi går rundt i en boble af spænding for vores kommende ørkeneventyr.

Det er også denne sommer at Christopher-feberen raser og Chrizzer har rigtig rigtig travlt med at tage fra den ene danske by efter den anden og synge “Told you so” foran en flok tudende teenagepiger og deres småliderlige mødre, der “desværre” må ofre sig og tage med deres døtre til koncert. Øv øv, hvor pisse ærgerligt hva’?

På denne dag, d. 23 juli 2014, er Christopher på vej til Langeland. Det ved jeg, fordi jeg på det tidspunkt følger hans liv ret tæt på Instagram. Ok, det gør jeg vel i princippet stadigvæk 🙂

Nå, men på denne dag, holder jeg en pause fra mit malerarbejde (ja, som sommerhusejer følger der en del maleropgaver med, and I love it) og går i selskab med min telefon på lokum.

OG SÅ SKER DET

Mens jeg sidder der på brættet, poster Christopher en video og jeg er hurtig som en Ninja og liker… Vi er altså ude i et motherfucker-first-like! Hæ hæ hæ, I små fortabte ynkelige teenagere tænker jeg.

DER BLEV I SGU LIGE OVERHALET INDEN OM AF EN 34 ÅRIG KVINDE PÅ LOKUM.

Ta’ den!

Og jeg nåede at tage at screenprint af det 🙂 Hæ hæ hæ hæ….

Christopher first like

 

God dag til alle og nok specielt til andre Christopher-lovers og note til mig selv: Get a life, dit gamle røvhul af en Christopher-craver…

Men har I mon nogensinde fået first-like på en Christopher-post? Hvad er chancerne lige? Og er det ikke ok at blære sig lidt med det? 🙂

Møs fra Nana(mouse) og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Mig og Christopher… Ja, DEN Christopher!

Eller.. Hvis man spurgte Christopher, ville han nok ikke være helt enig i, at der på NOGET tidspunkt har været et ‘mig og Christopher’, men det er i følge mig ikke heeeelt sandt. Det kommer jeg tilbage til.

Først lidt om Chrizzer…

Jeg følger selvfølgelig Christopher på Instagram ligesom 452.000 andre mere eller mindre liderlige kvinder gør. Til info, kan jeg fortælle, at han pt. følger 468 profiler, og jeg er desværre IKKE en af dem. Han følger sådan nogle som Nicklas Bendtner, Arnold Schwarzenegger og Bubber. Men ikke mig. Det burde han. Dermed ikke sagt at jeg ikke er overordentlig glad for mine følgere på Instagram, hvor jeg både kan prale af, at Szhirley og Simon Jul følger med. Szhirley er både lækker og lummer. Det kan jeg godt li’! Simon kan godt li’ kød. Jeg er vild med kød!

Nå, tilbage til Chrizzer, for ham elsker jeg faktisk at følge. Af følgende grunde:

-Han er en overordentlig nydelig ung fyr og han pynter i mit feed. Jeg kan godt lide at have noget pænt at se på i mit feed. Ligesom jeg godt kan lide, når Simon lægger billeder op af kød. Det er lækkert.

-Han har nogle fuldstændig fantastisk vanvittige følgere, som skriver kommentarer som er på grænsen til psykotiske. Den bedste er til dags dato den hvor en ung pige skrev “I wanna sit on your face, and ride like a horse” Den kunne jeg godt li’. Rock on girl!

-Han virker trods psykotiske kommentarer og skrigende teenagere, (og ja ok måske et par liderlige kvinder i midten af 30’erne) ret velbalanceret, veldistanceret og veltalende. Ja, ligefrem lidt kvik.

-Han har en overordentlig smuk kæreste. Cille-musen, Cille-mus, Cille-mouse, whatever, men hun virker sgu som en ret nede på jorden fynbo. Ingen dårlige ord om Medina, men jeg synes ærlig talt at Musen og Chrizzer er en ualmindeligt godt match.

-Hans mindreårige fans, minder mig om mine egne mere eller mindre ucharmerende år som teenager. Jeg føler mig i øvrigt overordentlig glad for, at der ikke var noget der hed Instagram i mine teenageår. Christopher var vel knapt nok født på det tidspunkt, men så var det nok New Kids on the Block eller Take That jeg havde fået skrevet højst upassende kommentarer til. “oh, Jonathan Knight, I wanna sit on your face and ride like a horse.” UPASSENDE. Stop så!

-Nå, ja, og så er der hans musik, minor detail, som jeg faktisk lytter til. No shit. Jeg lytter også til Justin Bieber. Og jeg er slet ikke flov over det.

Oh well, men tilbage til “mig og Christopher” for I mit hoved er der faktisk sådan et.

Here goes…

Vi skal et par år tilbage. Christopher-feberen raser for alvor i det danske land. Jeg begynder at følge ham og lytte til hans musik og føler mig med et ung med de unge. Jeg er ikke alene om at crave ham. Udover de flere hundrede tusinde unge fans han har, har han altså også mødre gruppen, som måske mere i det skjulte savler over hans sprøde unge kød. For mit vedkommende starter det for alvor med dokumentaren “Jeg er Christopher” og så er jeg hooked. Og det tager lidt overhånd. Det siger min mand.

Jeg er simpelthen sådan lidt hemmeligt forelsket i ham…

Eller, Ok, så hemmeligt er det måske ikke. Min mand er inde i sagen, og han ryster sådan set bare på hovedet af mig. “Det der styrer du selv” siger han, og det gør jeg så. Fnis…

Det står på et stykke tid. Et par måneder måske. Og når jeg skriver “det” så betyder det ret meget tid med Chrizzer i ørerne og dagdrømmerier med mig (Nanamouse) og Christopher som hovedroller, if you know what I mean 🙂

På et tidspunkt udtrykker en af mine tidligere kollegaer, Mikkel (som i øvrigt er gift med denne her lækkerhed) bekymring for mit og Lasses forhold. Det er også i den periode, hvor onsdagsdilleren starter sit indtog på min IG profil (@nanavox), så hans bekymring er faktisk nok helt forståelig. Da jeg forsikrer ham om, at Lasse og jeg er HELT ok, tilbyder han mig billetter til en… (trommehvirvel)

INTIMKONCERT med Christopher.

HALLELUJA MOTHERFUCKER!

Jeg kan ikke være i min egen krop af begejstring og skynder mig at ringe til mine veninder og invitere dem med.

Vi er alle som en flok kåde teenagere, da vi en onsdag aften går op ad den røde løber til D’angleterre, hvor der møder os nydelige tjenere, der står klar med drinks i høje glas.

Da Christopher går på scenen, deler hele det store virkelig velklædte og tjekkede selskab sig i to dele. En med mændene, som er kommet pga. lækre drinks og kåde kvinder, og en med alle os kvinder der er kommet for at savle over Christopher.

Og så kommer han ind… Og han er lige præcis så lækker som i mine drømme. Og jeg er helt helt tæt på ham. Kan faktisk røre ham… Og der er det så alligevel, at min nogenlunde veludviklede voksne fornuft vinder over min indre teenager. Det ville ha’ været upassende at begynde at pille ved ham, trods alt.

Men den dag i dag, ville jeg da ha’ ønsket, at jeg bare havde gjort det. Eller i det mindste kastet mine trusser af et blondehelvede op på scenen. Bare fordi jeg kunne. Men jeg gjorde det ikke. Fornuften vandt, og siden koncerten har jeg faktisk formået at lægge mine fantasier omkring en dreng på 24 år på hylden.

MEN…

Lige der. I det øjeblik hvor hans øjne mødte mine, og vi havde det der blik som varede lidt for længe, og hvor han sang “Told you so” i a cappella…

Lige dér var der et “mig og Christopher”

Lapperne op hvis I også har haft en Christopher-craving. Kom nu… Don’t leave a sister hanging 🙂

IMG_4314

Møs fra hausfrauen og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

Abe-korsfæstelse på en langfredag… De genopstår vel… Ikke?

Når noget bliver eksponeret alt for hårdt på de sociale medier, kan selv den fineste genstand være offer for offentlig korsfæstelse.

Kay Bojesens smukke abe, er et udmærket eksempel. Den er efter min mening blevet gennemkneppet (ja, undskyld udtrykket) de sidste par år i sådan en grad, at den efter min mening har mistet noget af sin sjæl.

Jeg har selv 3 aber og de betyder hver især noget særligt for mig. Jeg fik en af min veninde, da jeg i sin tid blev færdig som skrædder. De to andre har vi fået i barselsgaver. En til Arthur og en til Herman.

De betyder altså noget for mig.

De ryger sgu ikke lige på trendsales, bare fordi de er blevet eksponeret i sådan en grad, der burde være på grænsen til ulovlig.
Jeg rykker lidt rundt på dem og gemmer dem lidt væk, hvis jeg lige trænger til en pause fra dem, men jeg vil altid gemme dem. Altid. Og så leger jeg lidt med dem og får dem til at danse 🙂 🙂

Oh, well… Ville egentlig bare ønske jer alle en fantastisk dejlig påske med denne lille påskevideo.
Ja, jeg påstod jo ikke, at jeg ikke selv deltager i overeksponeringen. Men nu er det vel Langfredag, dagen hvor Jesus blev korsfæstet og døde. Og ligesom Jesus, vil aberne altid genopstå. Igen og igen. Derfor tør jeg godt lade dem danse i cyberspace netop i dag.

Rigtig dejlig påske til alle 🙂

Rent personligt nyder jeg sommerhuslivet med mand, unger, gæster, påskeæg, ild i brændeovnen, Netflix, god mad og lidt flere påskeæg.

Halleluja Abe. Halleluja Anton Berg. Halleluja House of Cards. Halleluja for ikke længere at skulle være bikiniklar 24-fucking-7.

Halleluja og god påske ❤️

Hvad har I fået sådan en regnfyldt Langfredag til at gå med? Og hvad er efter jeres mening blevet overeksponeret på de sociale medier? Der var jo den der vase med de der striber… Og da striberne kom i guld gik folk vaseamok. Det er ved at være så længe siden, at vi godt kan grine af det nu ik? Ik? Jesus altså!

 

Møs fra hausfrauen og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Om at svede svigermors svin…

svin

“Ville det være ok, hvis jeg beholdte drengene et par dage ekstra på landet” ringede min mor og spurgte i går. “Øhhh, ja det er vist ok” fik jeg svaret, mens jeg havde armene over hovedet… Og således fik vi lige smidt to ekstra børnefrie dage i nakken 🙂

HALLELUJA

Og hvad bruger man så en pludselig opstået “fridag” på?

Jeg har brugt første halvdel af dagen på skiftevis at tage mig sammen til at komme i løbeskoene og valfarte til og fra køleskabet, som desværre ikke rigtig indeholder den der plade chokolade.  Heller ikke tredje gang jeg kiggede. Kender I følelsen?

Og så har jeg brugt tid på at fordøje de uanede mængder af svin jeg indtog i går aftes. Måske kunne min krop mærke, at jeg var i underskud af gris, eftersom svinekød hører til sjældenhederne i Abu Dhabi. Det kan sagtens købes, men det er dyrt og gud ved fra hvilken gris det kommer fra. Ikke et økosvin i hvert fald.

Nå, men I går var vi hjemme ved Lasses forældre og Lasses mor havde lavet de der gode spareribs (ja, vi kalder dem bare go’e ben), som vi elsker og snakker meget om. Lidt for meget. Både hvor meget vi glæder os til dem og efterfølgende om hvor udspilede vores maver er og hvor meget vi kød-sveder og kød-prutter. Det er lidt klamt. Det er måske ved at tage lidt overhånd. Det sker dog så sjældent, at jeg lægger det i kategorien “helt normal adfærd”.

I går havde vi tvunget min svigermor til at lave dem. Kærlig tvang.

Vi elsker dem, men det er ikke så tit, svigermor giver sig i kast med dem. Det er nemlig besværligt og det sviner, og det kræver op til flere matematiske formler at udregne, hvor mange der kan ligge i ovnen, og hvor mange plader hun kan sætte i ad gangen, og hvor tit de skal vendes og pensles osv.  Det er også et problem hvis vi er for mange mennesker. Så kan det ikke lade sig gøre. Der er grænser for, hvor mange ben der kan være i ovnen, og derfor kan vi ikke være flere end 5 voksne mennesker til en omgang ben. Det kan godt være et problem. Og man kan f. eks ikke være 6 voksne og så bare spise lidt færre ben. Nej nej nej, det går slet slet ikke. Man skal helst ha’ det lidt dårligt efterfølgende. Sådan er reglen. Nå, men Lasses mor skal altså presses lidt, og det er vel ok… ikke? Det er jo kærligt ment 🙂

I øvrigt er det kun hende, der kan lave dem. Opskriften på den helt specielle smørelse gemmer hun et sted, som kun hun kender til. Det er lidt hyggeligt med sådan nogle hemmelige familie-opskrifter synes jeg 🙂

Har I nogle hemmelige opskrifter i jeres familie?

svin2

Nå, men pga. alt det gris jeg indtog i går, må jeg for helvede da lige tage mig sammen og få mine store fødder af en str. 41 ned i mine løbesko og slæbe min lange krop ud og afsted. Bare 5 km. Stille og roligt med god musik i ørerne og til lugten af min egen lugt af svinesved.

Øf øf og sæt nu i gang Nana!

 

Møs fra hausfrauen og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Hurra for morgen-skidning UDEN afbrydelser og en anbefaling…

morgenskidning

Jeg er efterhånden ved at få liv i mine ben, efter jeg har siddet på lokum i hvad de fleste ville mene var uforskammet lang tid. Men hold nu kæft, hvor er det fedt at sidde der på tønden med magasiner og Instagram. Helt uden forstyrrelser! YAY.

Det her er lidt en fortsættelse på mit indlæg i går, men når man oplever noget godt, synes jeg nærmest, man har pligt til at videregive det. Så her kommer en lille anbefaling helt fra hjertet.

Som jeg skrev i går, skulle Lasse og jeg på restaurant OTTO. Og det var sgu en virkelig rar oplevelse.

Lækker mad, god betjening, hyggelige omgivelser og virkelig rimelige priser.

Alt det tilsammen udgjorde en skøn aften, og jeg vil virkelig anbefale alle at overveje en middag der næste gang, I skal ud at spise i København.

Restauranten ligger på St. Kongensgade, tæt på Kongens Nytorv og er langt fra mit favorit-kvarter i København. Jeg holder mere til på broerne (Nørrebro, Østerbro, Vesterbro), hvor der er langt færre turister og langt flere hyggelige cafeer og spisesteder. Det er bare min mening.

Men dette her sted var godt, og der var ikke et stort uoverskueligt menukort der krævede en ordbog. Det var skønt.

Efter lækker mad på OTTO, cyklede vi til Nørrebro hvor vi mødtes med min søster og hendes kæreste på MALBECK, som ikke er en ny kending for mig, men stadig et dejligt sted.

Perfekt aften. Hurra for weekender uden børn. Hurra for god mad. Hurra for morgenskidning for åben dør UDEN forstyrrelser. Hurra for kærlighed.

Og nu er anbefalingen videregivet. 🙂

Håber I alle får en skøn søndag.  Med eller uden børn. Med eller uden skidning for åben dør…

 

Møs fra hausfrauen og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Older posts