Ret vigtige facts om mig mig mig #1

Der er efterhånden mange, der læser med herinde, og tak for det. Det betyder faktisk meget mere end I tror, og når I oven i købet giver jer tid til at kommentere på mine skriverier, betyder det altså ekstra meget. Så ved I det. TAK ❤️ Selvfølgelig er der nogen, (… eller nogle? Kom med verdens bedste huskeregel, anyone…please) der læser alle mine indlæg, og de føler måske, at de langsomt er ved at danne sig et billede af, hvad jeg er for en lady. Jeg vil dog løbende dele nogle sindssygt vigtige, ligegyldige, spændende og helt random facts om mig. Jeg hiver dem løbende op ad turbanen… eller dåsen om du vil… 🙂 Men jeg vil sgu også gerne...

MØGSÆK

Så er det efterhånden 22 dage, 11 timer og 55 minutter (sådan cirka 🙂 ) siden, at vi igen flyttede ind i vores lejlighed i Kbh. og hverdagsproblemerne begynder så småt at vise deres klamme ansigt. IKKE at vi ikke havde en hverdag i Abu Dhabi, og ikke at vi ikke havde ting at slås med i ørkenen, MEN vi havde en maid, der boede hos os, og hun sørgede altså for alle de ting, jeg vil våge at påstå, skaber de fleste problemer i en travl børnefamilie. Sådan noget som at få smurt de der madpakker, vasket tøj, lagt tøj sammen, ryddet op, gjort rent, vasket op, tømt opvaskemaskinen osv. Og ja, så er der jo den der forpulede...

Noget om at være et pikhoved, STADIG at sove på gummi og om en container der er blevet taget i tolden… Fuck.

Ja hallo, jeg er her endnu. Når man er totalt kendt blogger og instagrammer og måske ikke er så skide aktiv i en periode, så bliver folk sgu sådan lidt bekymrede. Altså folk jeg slet ikke kender. De skriver “Er du ok?” og “Det er lang tid siden vi har hørt fra dig” og “Jeg savner at høre nyt fra dig.” Wow altså. Jeg tror faktisk jeg har de sødeste læsere her på bloggen og på IG. KÆMPE TAK ❤️ Men ja, jeg har det ok, omend jeg er pænt smadret i min krop af STADIG at sove på en fucking luftmadras. 7 uger baby! 7 fucking uger på et gummihelvede. Det var sgu liiiige lidt længere tid, end jeg...

Og så blev man så selv den der pisseirriterende type…

Da Arthur var lille, (for 6 år siden! Crazy shit) og gik i vuggestue på en af de der mega populære institutioner på indre 2100 spelt (Østerbro, den lidt finere (læs:kedeligere, læs:der hvor der bor 99% børnefamilier og virkelig gamle mennesker, læs:Rollator/Christianiacykel helvede) del af København) var der en mor, som ret tit afleverede sit barn iført lækkert træningstøj. Altså moderen var i træningstøj 🙂 Og jeg tænkte bare SKRIIIIID! Skrid nu for helvede bare væk fra mit synsfelt altså! Jeg kendte hende ikke, men hun gav mig sygt dårlig samvittighed over, at jeg på ingen måder dyrkede motion, og at jeg ikke engang formåede at lunte 500 meter uden at være ved at kollapse. Og jeg tænkte straks, hold...

Gummihelvede, ufrivillig sved, inspiration og gode vibes…

DINGELINGE-FUCKING-LING direkte i mit øre kl. 6. Fuck. Min telefon ringer lidt tidligere end normalt her til morgen, og efter at ha’ konstateret, at jeg sørgeligt nok stadig befinder mig på en fucking luftmadras i mine forældres soveværelse, slæber jeg mig ud til badet og skyller lugten af gummi og nattens ufrivillige sved af mig. Super dejligt at ligge på et ikke-på-nogen-måde-åndbart leje af gummi, og jeg kan glæde mig over at fornøjelsen fortsætter et par uger endnu, fucking hell. Nå, men efter jeg i mørke har fundet frem til et nogenlunde præsentabelt outfit, (i en kuffert der har været udsat for en kæmpe eksplosion) vækker jeg drengene, som ligger dejligt i mine forældres seng, som er omringet af kufferter,...