Julemandskrise og en velduftende pik.

Kender I det, når man Lillejuleaften kl. 17.30 finder vi ud af, at ens julemandskostume er væk? Det gør jeg. Det var sådan set den eneste opgave min mand havde. At have styr på et fucking julemandskostume. Jeg havde ligesom stået for at købe alle julegaver plus 48 kalenderpakker, pakke alle julegaver ind, bagt en million julesmåkager, rullet en million marcipankugler og lavet en gigantisk grankrans, som fik vores nabos krans til at ligne verdens mindste penisring. Én opgave havde han! ÉN! Den opgave havde han sgu ikke taget specielt seriøst, og da vi var på vej ud af døren med en million flot indpakkede julegaver og smukt rullede marcipankugler under armen, spørger jeg ham, om han har styr på...

Eksem i lungerne? WTF.

Vores lille familie har været hårdt ramt på sygdomsfronten de sidste par måneder. Først var vi alle nede med bræksyge, og et par uger efter blev vi ramt af influenza. Jeg troede egentligt jeg slap fri, men for et par uger siden blev det min tur til at ligge i fosterstilling med feber og hoste. En virkelig irriterende hoste! Sådan én man bliver virkelig arrig over at høre på. Nå, men efter 4 dage gik jeg til lægen. Det er første gang, jeg har været til lægen med med influenza i mit voksne liv, og jeg følte mig så ussel og lille, da jeg sad overfor lægen, der bad mig om at stikke tungen ud og sige ahhhh, mens han...

Julen set fra et skilsmissebarns øjne.

Jeg er skilsmissebarn. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var et par år gammel, og jeg har derfor altid, i min erindring, været skilsmissebarn. Mine forældre var, og er stadig, fine venner, og det var vel det, man kunne kalde for en lykkelig skilsmisse. Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har ønsket dem sammen igen, for de passer egentlig slet ikke sammen som par. Mine forældre fandt ret hurtigt nye partnere. Og dem valgte de godt! Mine halvforældre har altid været en stor del af mit liv og nu også af mine børns liv. Helt på højde med mine forældre. Min mor og halvfar fik min første lillesøster da jeg var 6 år, og min far og halvmor fik...

Hvorfor græder du mor?

Spurgte mine to drenge mig om sidste søndag. Jeg stod og foldede vasketøj, og prøvede at fokusere på at parre sokkerne mens tårnene trillede ned ad mine kinder. Et par dage forinden havde jeg været i Jylland for at tage en sidste afsked med min onkel. Min fars bror, som pludselig døde kun 76 år gammel. Min onkel flyttede hjem til min farmor og farfar da de stadig levede, og passede på dem den sidste tid. Da de døde blev han boende i huset. I det hus hvor jeg har tilbragt så uendeligt meget tid i min barndom. Jeg har ikke været der siden min farmor døde for snart 10 år siden. Jeg er ikke sikker på hvorfor, men der...