Uge-rapporten #4 Om afsked med mit job, hjemløse og pølser.

I denne 4. uge af 2017 har jeg forsøgt at lave så lidt som muligt. Det er gået overraskende godt.

Har dog alligevel:

-Fået set sidste afsnit af Westworld (TV-serie på HBO, red.). Og skal nu vente helt til engang i 2018 for at 2. sæson kommer. Det er lidt noget lort. Hvis I ikke har set første sæson, kan jeg varmt anbefale den. Fed fed serie. Se traileren her 🙂

 

-Købt en grovbolle og en kop kaffe til en hjemløs. Han sad der foran lagkagehuset og frøs. Han ville måske hellere ha’ haft de 39 kr, men nu fik han altså kaffe og en grovbolle med smør.

-Holdt afsked med mit arbejde, selvom jeg først har sidste dag tirsdag. De havde købt en stor kage og champagne og ovenikøbet købt en fin gave til mig. Det var sgu sødt af dem <3 Kommer til at savne mine fantastiske kollegaer virkelig meget.

img_1050

 

-Skrevet et indlæg, hvor jeg fortæller lidt om hvorfor, jeg har valgt at sige mit job op. Det kan du læse her 🙂 Og tak for alle kommentarerne. De varmer SÅ meget.

-Haft besøg af min søster, som bliver tykkere og tykkere på maven. Fik jeg fortalt at hun er gravid? Glæder mig så meget til at skulle være moster til sommer.

-Fået en gave bestående af en pose blandede pølser fra 3-stjernet. Nogle vil mene, at det er en lidt pudsig gave, men jeg elsker pølser, og at få lov til at teste nogle nye varianter, er top fedt. Desuden redede pølserne lige vores fredagsmiddag, da jeg ikke havde fået købt ind. Halleluja 🙂 Vores 3-stjernede middag så sådan ud, og jeg kan fortæller jer at min klare favorit er den økologiske peber spegepølse.

img_1054

 

-Givet et forældreråd, som I måske kan få glæde af af? Det er ikke rocket science, men det virker for os 🙂 Jeg bliver tit inspireret af andre forældre, måske kan jeg også inspirere andre. Det håber jeg.

-Spist for meget slik. IGEN. Og kage. IGEN. Fatter slet ikke, at jeg har levet uden sukker i et helt halvt år. Det smager jo så lækkert. Tror aldrig jeg kommer til at leve sukkerfrit igen, men overvejer kraftigt at skære ned på det. For let’s face it, min krop havde det sgu bedre uden alt det sukker.

Nå, det var ikke den mest ophidsende uge. Næste uge bliver en del sjovere tror jeg. 🙂

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

hamsterhjul

Vi er en helt almindelig familie bestående af en fuldtidsarbejdende far, en fuldtidsarbejdende mor, en børnehavedreng på 5 år og en skoledreng på 8 år.

Vi kæmper for, at få alle ender til at mødes og gerne med et smil på læben. Vi sætter pris på at have et rent, ryddeligt og velduftende hjem. Vi vil gerne have sund hjemmelavet mad hver dag. Vi vil gerne kunne tilbyde vores drenge, at de hver især kan have en kammerat med hjem et par gange om måneden. Vi vil gerne selv bage kagen når det er vores tur til at have kage med i skole, børnehave og job. Vi vil også gerne kunne se vores venner ret ofte og derudover have et sundt sexliv. Alt dette giver os nemlig energi.

MEN…

Vi drøner rundt for at nå det hele, og mens vi tonser rundt i vores hamsterhjul, bliver drengene større og større, og før vi ved af det,  giver de os en stor fuckfinger og flytter hjemmefra. Det er jo sådan det går.

Vi har kun vores børn i vores hule hånd i så kort tid. Og den tid er så fandens kostbar.

For to år siden flyttede vi til udlandet og brød ud af hamsterhjulet. Den fuldtidsarbejdende far havde fået tilbudt et job i Abu Dhabi og den fuldtidsarbejdende mor, sagde sit job op, og blev hausfrau på fuld tid. Børnehavedrengen skiftede til en Abu Dhabi-børnehave, og skoledrengen begyndte på en international skole.

Pludselig gik det op for os, at det liv vi havde levet i Dk havde været enormt stressende for os alle, og at vi havde glemt os selv og hinanden i forsøget på at have det perfekte liv i overhalingsbanen.

Vi flyttede til Danmark igen for 10 mdr. siden hjemme, og vi er for længst tilbage i hamsterhjulet. Mor og far med fuldtidsarbejde og børnene i børnehave og skole på fuld tid. De voksne arbejder og børnene er i institution fra kl. lort til kl. lort. Det er jo sådan man gør i Danmark.

Eller gør man?

FANDME NEJ!

Jeg vil ikke mere. Vores familie kan ikke holde til det. JEG kan ikke holde til det!

Derfor taget en lidt drastisk beslutning. Gennemtænkt, men stadig lidt drastisk.

JEG HAR SAGT MIT JOB OP!

Bum.

Hvis jeg ikke selv havde trukket stikket, er jeg bange for, at jeg inden længe var gået ned med stress. Symptomerne var allerede begyndt at vise deres fæle ansigt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal, når jeg på tirsdag siger farvel og tak til min arbejdsplads, men det føles rart. Det føles rigtigt. Jeg skal nok finde et andet job på et tidspunkt, for jeg elsker jo faktisk at arbejde, men først skal jeg lige trække vejret og nyde min børn og min mand og vores liv meget mere.

Jeg råber PIK og hopper ind i et nyt kapitel af mit liv.

Håber I har lyst til at følge med. Det betyder MEGET for mig.❤️

Ciao amigos 💋

Ps: Det er min far der har tegnet tegningen, er den ikke bare fin? Elsker hans streg. 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

Det der helt specielle rum – Børnefilmskolen

-Sponsoreret-

arthur-boernefilmskolen-billede

Kender I det, når ens barn åbner op for de gode snakke? Hvor de fordyber sig i samtalen og giver sig tid til tænke over et spørgsmål, man har stillet, eller selv stiller spørgsmål. Hvor de beder dig om uddybning og har overskud til at bolden kastes frem og tilbage mange gange?

Kender I også det, at det sker ret sjældent?  At man, når man spørger om noget, bliver spist af med et ja eller nej eller det ved jeg ikke eller måske. Som var det et skide multiple choice ark, man havde stukket dem.

Personligt synes jeg, det kan være svært at nå ind til min søn på 8 år. Svært at være vedholdende. Både for ham, min mand og jeg. Der er sgu altid lige noget vasketøj, en opvask eller en skærm, der kommer i vejen for de gode snakke, og det er så ærgerligt.

Da Psykiatrifonden spurgte, om jeg ville lave et samarbejde i forbindelse med deres nye site Børnefilmskolen sagde jeg straks ja. Kæmpe ja. Det er nemlig en fantastisk god og brugbar ide, som jeg meget gerne vil være med til at promovere.

Og hvad går det så ud på?

Ideen er simpelthen, at man sammen med ens barn, laver en film. Børnefilmskolen er ment som et filmunivers, der gennem leg og filmskabelse, lægger op til samtale mellem forældre og børn. Det lyder jo simpelt nok, og det er det bestemt også. På Børnefilmskolen finder man en masse redskaber, som er yderst nyttige, når man skal lave en film, og det kræver intet professionelt kameraudstyr, klippestudie eller andet fancy. Du kan simpelthen nøjes med din telefon, som selvfølgelig skal kunne filme.

Hvordan griber man det an, og hvor starter man?

Der er helt sikkert mange måder at gribe det an på, men jeg kan jo fortælle jer, hvordan vi gjorde det.

Vi startede med at vælge et emne. Noget, vi syntes, det kunne være sjovt at lave en film om. Det kunne ha’ været hvilket som helst emne. Det behøver ikke at være et tungt eller svært emne. Emnet er efter min mening slet ikke det afgørende i dette projekt.

Min dreng og jeg valgte emnet Abu Dhabi. Det var egentlig min ide, fordi jeg havde et brændende ønske om at snakke med ham om vores tid i Abu Dhabi. Ikke fordi vi ikke havde snakket om det, for selvfølgelig havde vi det, men vi havde ikke fordybet os i det og fået talt det hele igennem. Jeg havde simpelthen ikke kunne fastholde ham i snakken, og jeg havde en ide om, at det var fordi, han syntes, det var svært. Svært at flytte til udlandet som 6-årig og starte i en stor international skole og komme hjem igen og starte forfra i en dansk skole.

Min søn var straks med på ideen om, at vi skulle lave en film, og emnet var fint for ham. Det var slet ikke det vigtige for ham. Det, der var vigtigt og som lyste ud af ham, var, at vi skulle lave en film, og at det bare var os to, der skulle lave den. Det var vores lille projekt.

Inspiration og hjælpemidler.

Da vi havde emnet på plads, gik vi på Børnefilmskolen og søgte inspiration. Der ligger nemlig så mange fine hjælpemidler på sitet. Blandt andet små overskuelige film om hvordan man spiller skuespil, instruerer og klipper film. Min søn syntes, at det med, at man kunne klippe, var klart det mest spændende. Han havde i måneden forinden, vi startede på dette projekt, øvet sig som en sindssyg på at knipse, og vi blev hurtige enige om, at han selvfølgelig skulle knipse i filmen.

Og så gik vi ellers i gang med at lave et manuskript. Og det var specielt i denne proces, at vi fik snakket rigtig meget. Vi hev hans gamle skolebøger og uniform frem, og han fandt billeder af sine gamle skolekammerater. Det satte gang i en masse snak. Ikke kun om Abu Dhabi, men også om alt muligt andet.

Filmen.

Vi fik efterhånden skrevet alt det, han gerne ville sige ned, og så gik vi ellers i gang med at filme. Jeg legede instruktør og han var skuespilleren. Det var skide sjovt, og han var så stolt, når replikken endelig sad lige i skabet. Vi endte med at have en times optagelser, der skulle koges ned til 3 minutter. Det var den svære del, men en god udfordring for mig. Min søn var med på sidelinjen og heppede på mig.

Når filmen er færdig…

Så smider man den på youtube og uploader den på Børnefilmskolen. Hvis man har lyst. Måske har man bare lyst til at lave filmen, og så er det selvfølgelig fint. Det sjove ved at lægge den op på Børnefilmskolen er dog, at ens video bliver ratet, og at der bliver uddelt forskellige priser for blandt andet månedens bedste film. Og med tiden vil der forhåbentlig komme til at ligge rigtig mange fine film, som andre kan blive inspireret af. Det håber jeg.

Børnefilmskolen skaber et rum til dialog mellem forældre og børn, der rækker langt ud over filmene. Det kan jeg klart skrive under på. Vi har haft en fed oplevede med at lave denne film, og vi er allerede ved at planlægge vores næste film. Det handler om skabe dette helt specielle trygge rum, hvor det er tilladt at fejle, grine, give ros, være frustreret og føle sig hørt. Det rum fandt vi, og jeg håber virkelig, at I har lyst til at prøve kræfter med det selv.

Jeg er så stolt af vores lille film. Vores lille projekt. Vores lille rum. Helt specielle rum.

Og jeg har glædet mig til at dele filmen med jer.

Hvad synes I? Og kunne I selv tænke jer at lave en film med jeres børn? I så fald vil jeg anbefale jer at tjekke Børnefilmskolen.dk ud 🙂

I øvrigt var vi jo i aftenshowet og fortælle lidt om projektet. Det kan I se og læse om i dette indlæg.

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Uge-rapporten #3 Om bumser, diller-bingo og livet som græsenke.

I denne tredje uge af 2017 har jeg:

-Været græsenke. Hele ugen. Fuuuuuck… Jakkesættet tog til det store udland søndag morgen, og hvis jeg ikke var så PISSE heldig at have mine søde hjælpsomme forældre i nærheden, var jeg sgu nok hoppet i havet. Det er gået fint, men hvor er det dejligt at han er hjemme igen.

-Set hele 2. sæson af SKAM (igen igen), og jeg får stadig kuldegysninger og åndedrætsbesvær når William er på skærmen. Troede ellers, at jeg var kommet videre. I guess not.

-Inden ovenståede, panikket over at SKAM ikke var tilgængeligt på NRK. OMG. Jeg troede vi var venner. Altså Danmark og NRK. Det skrev jeg lidt om i dette indlæg. En sød læser sendte mig dette link, og jeg overvejer at finde frem til HideMyAss.com (gotta love the name), så jeg fortsat kan se SKAM på NRK.

-Shoppet de fedeste læder-sneaks fra Mads Nørgaard. Gotta love the SALE.

-Haft verdens største bums i panden. Faktisk har man i denne uge sagtens kunnet tale til mig i flertal uden jeg var blevet fonærmet. Troede sgu nærmest, at jeg var ved at blive til en enhjørning. Jesus altså. Den er væk nu, men nu er der kommet en på hagen. Pik.

bums

 

-Været til det hyggeligste event, som jeg var blevet inviteret til af Santa Maria. Ja, de der krydderier you know. De går til kamp mod kedelige hverdagsretter og jeg går gerne til kamp med dem. I kan læse mere om deres mission her: No more boring meals. Jeg fik lavet nogle sindssygt lækre spicy deller, selvom Cecilie, som var min kokke-partner in crime, var noget nervøs over min lemfældige omgang med krydderierne. Hun måtte dog sande, at de blev ret gode. Hun syntes i øvrigt jeg var syg i hovedet (hendes ord) i et køkken. Vælger at tage det som et kompliment.

nana-og-ceciliesanta-maria

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-Spist en hel del flødeboller. Og Toblerone. Med de helt rigtige gamle trekanter. Ja, de har jo lavet om på dem. Det er noget rod. Hvorfor dog lave om på noget så perfekt?

toblerone

 

-Sovet alt for lidt (Blame the kids… ej, det er løgn, for de har faktisk sovet som engle. Jeg må nok give SKAM skylden. Og forældrefesten)

-Set X-factor, og blevet så skuffet over at Mads ikke fik en stol. Han var klart min favorit. Skulle han ikke ha’ haft en stol, eller er det bare mig?

-Lavet de lækreste kyllingedeller. Hakket kylling, løg, æg, kokosmælk, mel, spidskommen, salt, peber og en pose SATAY. BUM. Så lækkert alternativ til de klassiske deller. Prøv det!

frikadelle

 

-Været til forældrefest. Og jep, vi spillede diller-bingo og drak shots. Og Lasse lavede ormen. Den fest fortjener sgu sit helt eget skriv. Stay tuned.

dillerbingo

 

Det var det. Altså et lille udpluk af ugens gerninger. 🙂

Med denne lille video, som jeg har set en del gange de sidste par dage, vil jeg sige tak for denne tredje uge af 2017, og ønske en ny velkommen.

 

Tak fordi I læser med 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

Jeg troede sådan set, at vi var venner!?

Jeg blev søndag morgen forladt af min mand. Altså bare for en uge, til fordel for en møbelmesse i Køln.

Det er normalt min mand, der afleverer ungerne, så jeg har været pænt udfordret med at få to unger op om morgenen og afleveret og selv være på jobbet kl. 8. Få dem hentet, lavet mad, lagt dem i seng osv. Oven i det har det bare været et lortevejr. Mørkt og koldt og vådt. Røv. Heldigvis har jeg nogle fantastiske forældre, der altid er søde til at hjælpe. Hurra for dem. Livet som alenemor er ikke noget jeg er fan af, og jeg har så meget respekt til de mødre og fædre, der er det på fuld tid.

Nå, men det er egentlig slet ikke det, jeg vil belemre jer med, for der er sket noget meget værre i denne uge. Tirsdag aften, efter en noget kaotisk putning af ungerne, sætter jeg mig (helt svedig og udmattet) godt tilrette i sofaen. Ved min side har jeg en dejlig kop te og en kæmpe flødebolle. Jeg vil se SKAM. Igen. Bare lige et par afsnit. Bare lige et skud William.

OG SÅ SKER DET!

Jeg går som altid på NRK og får pludselig denne ubehagelige meddelelse. WTF! Serr? Jeg får sgu næsten min flødebolle galt i halsen, og mit hjerte galoperer afsted. Fuck, fuck fuck!

nrk

Hvad fanden sker der? HVORFOR GØR I DET HER MOD OS?

Jeg troede at vi var venner!? Hvorfor er I så brutale og kvitter os på denne her måde? Hvorfor er I sådan nogle drittsekks? Hvad skal vi så gøre når sæson 4 kommer? Hva’? Skal vi så bare vente (i en million hunde-år) på, at DR opkøber rettighederne? Det kan da ikke passe.

Jeg er sur og skuffet.

Sæson 1, 2 og 3 ligger lige pt. på DR.dk, og det blev min redning tirsdag aften, men jeg er ikke en happy camper. Jeg er helt nede på mine grædende knæ, og beder til at NRK giver os lov til at se med, når sæson 4 kommer. Vi er jo for pokker dine underboer. Ikke NORGE? Og vi elsker jer. For jeres sprog og natur og sne og SKAM.

Hvad tænker I? Er det ikke en kæmpe SKAM? Har I i øvrigt fået set sæson 3? Den er dritthot. SE DEN. Just saying.

Rigtig dejlig weekend folkens 🙂 🙂

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Older posts