To tykke maver

5 potcasts jeg lytter til i øjeblikket

dias1

 

Jeg kan godt lide at lytte til podcasts. Det har jeg skrevet før. Jeg skrev bla. om DENNE HER podcast, som den dag i dag, stadig er en af de bedste podcast, jeg har lyttet til. Og så er den om faren, der skriver porno som jeg skrev om HER. Den er stadig er helt vildt sjov og gakket.

Nå, men jeg tænkte at jeg lige ville skrive hvilke podcast jeg har lyttet til her på det sidste, og som jeg varmt kan anbefale. Måske det også ville være noget for jer 🙂 Nogle af dem er nye, og andre har kørt længe. Dem kender I måske allerede?

1. HEJ MOR. Cecilie og hendes mor fortæller om deres liv og oplevelser fra Cecilie blev født i 1988 og frem til i dag. Ét år ad gangen. De er kun nået til år 1990, men jeg synes det er helt genialt fundet på, og både Cecilie og hendes mor har nogle dejlige fortæller-stemmer. Og så kan man bare mærke at de har et meget tæt og smukt forhold. Well done smukke Cecilie.

2. Det perfekte offer. Uhhh, det løber mig koldt ned ad ryggen når Emil Eusebius optrevler en sag om sexuelle overgreb mod to psykisk syge kvinder. Overgreb begået af en nattevagt på psykiatriske hospitaler i DK. Podcasten er i 5 afsnit og det er spændende lytning.

3. Fries before guys. To veninder reflektere i hvert afsnit over et specifikt tema eller emne, der er følsomme eller tabubelagt. De er inde på orgasmer, kønssygdomme, fedme, angst, hemmeligheder med meget meget mere. Lige pt. ligger der over 60 afsnit. Jeg har langt fra lyttet til alle afsnit, men jeg nyder at lytte til de to tøser. Også selvom de er meget unge og uerfarne på mange punkter.

4. Voksen ABC. Veninderne Rachel og Cecilie tager i hvert afsnit udgangspunkt i et bogstav og kommer med deres bud på hvilke ord der definere voksenlivet. Det er ikke bare dejligt at lytte på, men giver også stof til eftertanke. De er på nuværende tidspunkt nået til Y, så der er ikke mange afsnit igen. Øv.

5. Det, vi taler om. Hele Danmarks sladdermagasin kalder de det selv, og det er på ingen måde løgn. Hver uge snakker de om hvad der er sket af skandaler, begivenheder, overraskelser mv. i ugens løb. Ditte Okman er vært, og hver uge har hun 3-4 kendte gæster i studiet. Der bliver ikke lagt fingre imellem og det er pisse underholdende.

Er der nogle podcast I kan anbefale? Hit me i kommentarfeltet tak 🙂

 

signatur
husk at...
  • Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.
  • I kan følge mig på facebookBloggers Delightbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️
   

16 Mega lækre kommentarer

  • Camilla F

    Jeg skal så meget få nogle bedre poscast-vaner, for kan mærke jeg er langt bagud.
    Jeg er netop blevet fanget af den relativt nye podcast Fjernsyn for mig, der handler om anmeldelser af flowtv. I mine øjne er den podcast grund til at jeg giver flowtv en ny chance😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camilla. Det lyder som en interessant podcast. Den skal jeg helt sikkert lige tjekke ud. 1000 tak 🙂 Og kan du så komme i gang med nogle gode podcast-vaner. 🙂 Hep hep.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også helt vild med Det vi taler om. Er nogle gange parat til at putte min 1-årige til middagslur kl.10 om lørdagen, fordi jeg glæder mig til at trille med barnevognen og Okman og co.-podcast i ørerne. Ungen er sjældent enig i dén plan🙈😆 Jeg kan også anbefale Rosenkjærforedragene på P1. Rosenkjærprisen bliver hvert år tildelt en person, der formår at formidle sin forskning på en letforståelig måde. Ved at modtage prisen forpligter forskeren sig til 5-6 foredrag, og det er så dem, der findes som podcasts. Det lyder måske som noget Kloge-Åge-snak, men de er altså nogle knaldhamrende dygtige formidlere. Svend Brinkmann og Bente Klarlund har været mine favoritter, men jeg er i gang med at høre Vincent Hendricks, som er årets prismodtager. Han er også ualmindelig interessant!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Line. Hahahahaha… Det kender jeg godt. Jeg tager opvasken helt frivilligt bare for at lytte til en podcast. Tak for anbefaling. Det var ikke en jeg umiddelbart ville hoppe på, men det lyder ret spændende. Kæmpe tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg elsker også podcasts❤️
    Jeg lytter til;
    Her går det godt
    Anders og Anders
    Tændt (nogle af afsnittene)
    Den grå side
    17 med Signe amtoft
    Nattens dronning (den skal man bare lytte til)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ditte. Ej hvor fedt med så mange anbefalinger. Kæmpe tak. Tjekker dem alle ud ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Voksenvenner med ane høgsberg og jonathan spang er rigtig god👍🏻 Lyden er lidt dårlig i de første afsnit, men når de får fikset det, så er det rigtig godt😊 Hva så med christian fhulendorff er også god😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rikke. Kæmpe tak ❤️ Jeg tjekker dem lige ud. Hurra 👏🏼👏🏼👏🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Anders & Anders podcast! Virkelig et must!
    Voksenvenner – de er så søde! Man føler sig som en ægte vensters
    Og selvfølgelig også: Det vi taler om 🙊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lise. Fantastisk. Voksenvenner har jeg ikke hørt om, men den skal jeg da lige tjekke ud. 1000 tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Anders & Anders podcast! Genial podcast med Breinholt og Lund Madsen.

    Bæltestedet (radio 24/7) med Simon Jul og Jan Elhøj

    Mads og Monopolet

    Det er hvad jeg lytter til ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kristina. Mads og M er jo en klassiker. Den kommer man ikke udenom 😉 Jeg er vild med Simon Jul, men de gange jeg har hørt Bæltestedet, er jeg blevet lidt irriteret. De larmer meget 😂😂 Giver lige Anders og Anders en chance. Den er der flere der har anbefalet, så giver den et skud 👌🏼 1000 tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Farmænd! 👏🏻 Hører også voksen ABC, må tjekke de andre 🙈☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også vild med Fries before Guys og Det perfekte offer! 🙂

    Jeg kan blandt andet anbefale “Sagnfolket”, “Man kan aldrig vide”, “Tryk play for mord” og “24 mord” – alle nogle meget spændende podcasts! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lille My. Pisse fedt! 1000 tak for anbefaling 👏🏼👏🏼👏🏼 De lyder vildt spændende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

To tykke maver