Ret vigtige facts om mig mig mig #1

Bare kald mig en Cougar…

chrizzer

Hej jeg hedder Nana og er 35 år. Snart 36, bevares. Og ja, jeg fucking elsker kan godt li’ Christopher 🙂
I søndags var jeg til Christopher koncert. Og jeg havde sgu selv købt billetten. Ikke noget med nogen der havde spurgt “hey, jeg har en billet i overskud, vil du ha’ én?” og noget med at jeg sådan lidt henkastet havde svaret “Tjoo, hvis du ikke kan finde andre, så kan jeg vel nok overtales.” Ikke noget med, at jeg har en niece på 13 år, som havde overtalt mig til at tage med. Ikke noget i den stil. Nej nej nej. Undertegnede på snart 36 havde skam selv købt billetten, og lad mig lige fortælle jer lidt om min aften i selskab med nudlerne…

Here goes:
Vi (mig og en af mine veninder som også er lidt af en cougar) ankommer til Falconer salen ved 20-tiden og stemningen er MEGET stille og rolig. WTF. Jeg har for helvede forberedt mig selv på at skulle håndtere skrigende, overgearede og kåde teenagepiger, men her bliver jeg sgu overrasket. Der er overraskende stille, og der er overraskende mange på min alder ish. Måske er det mødre, der følges med deres børn, men tænker faktisk, at det er cougars som mig, der har brug for en dosis ungt kød. Det skal siden hen vise sig, at skrigehalsene af kåde teenagepiger selvfølgelig allerede står forrest i salen, og venter på ham, vi alle er kommet for at savle over. Ham i stramme jeans og en T-shirt der er trukket ned over hans perfekt muskuløse overkrop.

Men…

Ham kommer vi sgu til at vente længe på. Virkelig længe.

Efter laaaang tid og en del popcorn senere, kommer der en pige ved navn Cisilia og varmer op. Ok! For det første; Hvem fanden er Cisilia? For det andet; Er der virkelig behov for nogen form for forspil opvarmning til Christopher? Hallo. Hallooooooo…
Nå, men efter en rum tid, en million sange om luftballoner (hvis du ser på dit liv fra en luftballon.. nananananana…  ) og en sløj coverversion af et Beyoncé nummer, takker Cisilia og hendes to dansere endelig af. Og så bliver lyset sgu tændt i salen, og den stemning som Cisilia trods alt (det skal hun alligevel ha’) har fået skabt, dør fuldstændig. Stakkels Cisilia. Hun har brugt jeg ved ikke hvor lang tid på scenen, givet den max gas og spanket sig selv i røven med hendes kilometer lange dusk af en fletning, og så bliver lyset sgu bare tændt! WTF.
Folk trækker i baren for at købe popcorn og chips. Ja, det er vel en teenagekoncert 🙂 Popcornmaskinen kan slet slet ikke følge med en aften som denne, og chipsene bliver lynhurtigt udsolgt. Selvfølgelig.

Og vi venter og venter… Og jeg begynder at tænke, at det sgu er lidt tarveligt sådan at trække tiden på den måde. 90% af publikum er sgu vant til at blive puttet af mor og far kl. 20 og de skal vel op i skole. Og så er der de sidste 10% som er os småbørnsmødre. Vi skal sgu også tidligt op dagen efter. For fanden Chrizzer.
Men så sker det! Langt om fucking længe, begynder tøserne at skrige og Chrizzer-drengen kommer i fin stil ned i en wire i bedste redningsaktions-stil. Fin entre Chriz. Virkelig fin. Pigerne skriger helt hysterisk, og alle har deres telefoner oppe over hovederne og filmer. Måske havde jeg gjort det samme, hvis ikke min lortetelefon efter første billede af Chrisser-boy, kommer med den væmmelige besked om, at alt data er brugt. PIK! Og jeg kan sgu ikke begynde at bruge tid på at gå alle mine 3000 billeder igennem og slette. For helvede altså! Så dårlig timing. Man vil jo for satan gerne ha’ lidt guf med hjem på rullen 🙂

Nå, men Chrizzer er sgu god! Virkelig god. Han får besøg af en rapper. Brandon Beal må det ha’ været. Fedt. Der var også besøg af en lækkermås-Ericka-et eller andet. Super sprød.

Chrizzer får sunget, danset, filet på fitter  guitar, skiftet tøj, trykket på de helt rigtige tangenter spillet klaver, og generelt vist alle hans mange talenter frem. Incl. en virkelig veltrænet mave, som han selvfølgelig også liiige får vist frem. Og her havde det været fint med en lortetelefon fyldt op med billeder af børn, ørken og mad. Pik.

Om han giver den lidt ekstra gas fordi Cillemusen er til koncerten, ved jeg ikke, men det er sgu en sprød oplevelse, og jeg er ikke det mindste pinlig over, at jeg craver lidt ungt kød. Ikke når vi har med sådan et musikalsk talent at gøre 🙂

Og hey, hans nye album er da i øvrigt ALT for lækkert. Hvis I ikke allerede har lyttet til det, så drop jeres ej-er-ham-Christopher-ikke-lidt-for-ung-og-er-han-ikke-bare-blevet-kendt-fordi-han-engang-knaldede-Medine- PIS. Giv ham lige en chance folkens, smid hæmningerne og gi’ den gas.

Hej, jeg hedder Nana og er snart 36 år. Og så er jeg åbenbart en Cougar Christopher-lover. Og jeg står ved det.

She wanted all night,
She wanted get it with me
She wanted all night,
She wanted f*** with me (f’*** =fuck)
She wanted all night
Yeah!
She wanted all night
Yeah!

Hell YES. Tak for en våd koncert Chrizzer.

Er der mon andre Cougars linjen? Hit me!

 

Møs fra mig og tak fordi du læste med. TAK ❤️

Og hey, fik du læst om “mig og Christopher”  eller dengang jeg fik et first like? Nå ik. Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til de to indlæg  🙂


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

   

2 Mega lækre kommentarer

  • Du er herlig!
    Jeg skal vist til at dyrke Cristopher, kan jeg forstå på det hele 😉
    Og ps. Hvem er det, han har været kæreste med? Tsk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Øhhh, ja, halloooooo… Kan du så komme i gang Jelena 🙂 Han er også god at dagdrømme om. Han har faktisk utrolig mange talenter den dreng. Det finder du ud af hen ad vejen 🙂 Bare vent. Tak for din kommentar og møs

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Ret vigtige facts om mig mig mig #1