Uge-rapporten #15 Om blandt andet et hårdt minde, en 90'er tissemand og sne.

Berøringsangst over for angst. Hjælp ❤️

angst

Jeg har en bekendt. Nej, mere end det. Ikke en tæt tæt veninde, men en god veninde.

Hun lider af angst.

Hedder det overhovedet det? Lider man af angst? Eller HAR man angst? Det er også lige meget. Det der IKKE er lige meget er, at jeg ved, at hun lider. Og jeg aner ikke hvad fanden jeg skal stille op. Jeg har slet ikke forstand på angst. Jeg har ikke oplevet det på egen krop, og jeg må være helt ærlig at sige, at jeg har en smule berøringsangst over for den. Angsten. Det er så uhåndgribeligt for mig, og jeg er ærlig talt bange for at gøre mere skade end gavn. Komme til at sige de forkerte ting. Komme til at sige for meget. Komme til at sige for lidt. Og jeg er bange for, at jeg kommer til at tænke “Ta’ dig nu bare sammen”. For det kan man jo ikke. Kan man? Man er jo syg.

Angst. Det er noget de fleste har oplevet i større og mindre grad på et tidspunkt. Angst for edderkopper. Angst for at føde. Angst for at skulle til eksamen. Angsten for at fejle. Jeg kender jo selv følelsen af pludselig hjertebanken, svedeture og kroppen der stivner. Det tror jeg alle vi gør.

Men hvad med den angst som ikke kan kurerers med et kram fra ens mand, en løbetur eller en snak med en veninde. Den angst der ligger så dybt. Den slags angst som kræver professionel hjælp, indlæggelse og medicin. Den alvorlige altopslugende angst. Den angst der gør en alvorligt syg.

Angst findes i så mange former og jeg ved ikke hvilken angstform min veninde har. Det betyder måske heller ikke så meget.

Jeg var sammen med hende for to uger siden, og hun var glad og helt ok. Og så fik hun bræksyge, som på en eller anden måde, må ha’ sat gang i noget. Det er hendes egen teori.

Angstanfaldene vælter nu ind over hende, og jeg aner ikke hvad fanden jeg skal gøre. Jeg vil så gerne hjælpe, og samtidig har jeg lyst til at flygte langt væk. Væk fra det ukendte. Væk fra den sygdom, som jeg slet ikke forstår. Hun er ikke en meget tæt veninde, men hun betyder noget for mig, og jeg vil gerne være der for hende.

Hvor er jeg træt af, at jeg har så meget berøringsangst over for angst. Jeg er så pisse dårlig til at håndtere det. Måske er det meget almindeligt at have det sådan? Det er også bare helt almindeligt at have angst, så jeg vil ærlig talt gerne have nogle redskaber til at komme min berøringsangst til livs.

Hjælp mig her. Der må være nogle på linjen, der har oplevet angst på egen krop, og ved hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Af hjertet tak ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

   

19 kommentarer

  • Camilla F

    Mit bedste råd er, at du skal undgå at prøve at “løse hendes problem”. Giv hende tid og plads til at lukke dig ind og lukke dig ud, alt efter hendes behov. Du kan (nok) ikke gøre hende rask, du kan blot vise hende at du er der og at du holder af hende ligegyldigt om hun bliver “rask” eller ej. Særligt den der med at tilgive afbud, tilgive udbrud og ikke have forventninger til at hun kan udtrykke glæde for det, du gør.
    Jeg har arbejdet med mennesker I mange år og selv haft en form for fødsels/graviditetsangst da jeg vented min datter. Mit tilfælde var ikke som sådan alvorligt – det handled om min tidligere fødsel der var endt I akut kejsersnit I fuld bedøvelse, men jeg husker at for mig var det en total forløsning da en jordemoder fortalte mig at det var okay at jeg ikke var kommet mig over den sorgdet var at have været under bedøvelse ved sin søns fødsel. Og at det var okay at jeg faldt “tilbage” og var ked af det og at jeg stadig havde brug for at tale om det – selvom laaangt de fleste altid kun ville trøste mig og fortælle om hvor glad jeg burde være over at min søn jo var rask. De prøvede hele tiden at få mig til at blive glad igen istedet for at lytte på min sorg.
    Efter den snak med hende kunne jeg pludselig sove igen Jeg tror generelt vi allesammen skal blive bedre til at stoppe med at fixe hinandens problemer. Lyt på dem istedet, giv evt enkelte små råd, men lyt og lad græde ud.
    Hov en masse jeg fik skrevet- det er vist mit generelle problem med alt for mange ord. Men håber det giver mening for dig…
    Kh Camilla F

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Begynder nærmest at græde når jeg læser svarene. Fik selv angst for 15 år siden og dengang, blev det nærmest tiet ihjel, for hvis jeg sagde det højt gloede folk bare på mig (tag dig sammen blik) og smuttede som havde jeg en smitsom sygdom. Christina rammer hovedet på sømmet for mig, især den med at melde afbud tit, for det gjorde jeg.. Jeg ville så gerne, men kunne ikke når vi nåede dertil 🙁 Jeg gik til kognitiv terapi og det hjalp SÅ meget og bruger stadig vejrtræknings og distrationsøvelserne, når angsten viser sit grimme fjæs! Er heldigvis blevet gift med verdens mest forstående mand og heldigvis skred han ikke, da han fik afvide jeg havde angst, han blev og hjalp og kan se på mig når jeg får angst og hjælper mig igennem <3 Men Nanna, bare vis du er der også selvom det "bare" er en SMS, den betyder mere end du aner – som modtager skal man ikke tage stilling, men ved "nogen" er der for en. Når man lider af angst skal man have hjernen og hjertet til at ville det samme og det tager tid og forståelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ann. Af hjertet tak for din kommentar. Den betyder så meget! Hvor bliver jeg glad, når jeg læser, at du er sammen med en dejlig og forstående mand, og at du har nogle redskaber, der gør det nemmere at håndtere angsten. Jeg vil læse din besked højt for min veninde når jeg ser hende næste gang. TAK <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Hej. Jeg har selv angst. Den har fulgt mig hele livet. Jeg har havt både gode og dårlige perioder. Den har givet mig en dyp depression og gør at jeg tager medicin på 9. år. Jeg har havt fantastiske venner! For mig har det hjulpet at de gider lytte til mig, og at jeg ved at de er der for mig. Når jeg har følt mig som den dårligste veninde fordi jeg har ligget í sengen og græt, mens de har været í byen, så har de alligevel været der for mig, klare med besøg og samtaler. Så vær der for din veninde! Og fortæl hende hvor vigtigt det er at søge hjælp. Jeg har fået det meget bedre gennem tankefeltsterapi hos en psykolog.
    Gode venner og veninder er uvurderlige når man har det svært ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Hanna. Tak for din åbenhed <3 Gode veninder er så vigtigt i svære tider. Når jeg læser din kommentar, ved jeg at jeg ville kunne gøre en forskel for min veninde og det føles rart. Håber du er inde i en god periode lige pt. Kh. Nana <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har hørt godt om Cektos. Ønsk din veninde god bedring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Line. Fantastisk, 1000 tak. Jeg vil klart få hende til at kigge på Cektos. TAK <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Prøv at læse på Cektos hjemmeside, de er rigtige gode og måske en ide til din veninde.
    Jeg er selv pårørende til en med angst og det er mega hårdt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camilla. 1000 tak for din kommentar. Hvor ser Cektos godt ud. Måske er det lige det hun har brug for. Har din pårørende fået behandlinger der? Og har han/hun det bedre? Endnu engang tak <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Har selv haft angst, og det var rart at føle at det var okay at ændre mening eller aflyse planer, og at ens veninder stadig ville en. Det er et følelsesmæssigt kaos man er i, og der er desværre sjældent et quick fix. Men klart praktisk hjælp er rart. Bare det at handle kan være uoverskueligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lene. Af hjertet tak for din kommentar og din åbenhed. Det føles rart, at jeg faktisk kan gøre en forskel. Om det så bare er at handle lidt ind eller tage opvasken. TAK <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Jeg har ikke været pårørende til en med angst, men derimod dyb depression og tror lidt at det godt kan ligne hinanden. Først og fremmest er det bare at vise at man er der, og så er det selvfølgelig også lidt et spørgsmål om hvor tætte men er men fx.:
    Handle ind, men forvent ikke at hun kan overskue besøg.
    Ordne praktiske ting i hjemmet, men forvent ikke hun orker at snakke særlig meget.
    Send søde og opmuntrende beskeder, men forvent ikke et svar retur.
    Generelt bare vise omsorg, men ikke forvente at der kommer meget retur lige nu. Men det kommer på sigt, så tingene ser lidt lysere ud igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Malou. 1000 tak for din kommentar. Den kan jeg virkelig bruge til noget. Håber din pårørende har fået det bedre <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hejsa 🙂 jeg har for nylig selv ‘fået’ angst og jeg forstår dit problem! Jeg ved ikke engang selv hvordan jeg skal omgåes mig selv eller mine veninder. Men jeg kan sige at jeg bliver glad når de sender en SMS hvor de bare spørger hvordan det går uden at forvente en længere forklaring, og så at de er forstående når man melder afbud – for det gør man, tit! Og så spørg hende om hun vil med på en gåtur eller om du skal besøge hende derhjemme, for hun har sikkert ikke lyst til at gå på cafe og komme for meget ud. Ved ikke om du kan bruge det til noget, men her var lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Christina. Tak for din kommentar, som jeg i den grad kan bruge til noget. Hvordan har du det nu? Blev din angst fremkaldt af en speciel hændelse, stress eller andet? Tak for din åbenhed. kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har lidt af angst i mange år. Af praktiske ting kan du begynde med at skaffe hende cbd cannabis olie – søg på oilsbysimpson. Det hjælper, og det er ikke euforiserende. Dernæst kan du læse en masse info på psykiatrifondens hjemmeside. Og så skal du bare lytte til hende og spørge til hendes behov. Angst kommer til udtryk forskelligt hos alle, så det er dybt forskelligt hvad der hjælper – stå til rådighed, vis din velvilje, spørg hvad du kan gøre for hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sofie. Tak fordi du har givet dig tid til at kommentere. Håber du har det godt igen <3 Jeg må lige høre hende om hun har erfaring med cbd cannabis olie. Kæmpe tak <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg har ikke selv her angst, men er selv veninde/pårørende!
    Det er meget forskelligt hvad du kan gøre, men bare du er der, betyder så meget! Vis at du er der! Hun siger nok hun ikke behøver noget, men handle ind på vej, evt medbring nem aftensmad!
    Vask op/ryd op inden du går! De små ting betød meget for min veninde! Og så skal hun selv være klar til at modtage hjælp inden hun kan få det! Bare vær der for hende! 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Karina. 1000 tak for din kommentar <3 Den kan jeg i den grad bruge. TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Uge-rapporten #15 Om blandt andet et hårdt minde, en 90'er tissemand og sne.