Løgnen afsløres...

Bumseudbrud, forfængelighed og lugten af gnu…

IMG_4913

Jeg har tænkt på noget. Det er da løgn!? Nej, det sker faktisk en gang i mellem…
Jeg cykler en del. Faktisk cykler jeg rigtig meget rundt i København og omegn, og vælger ALTID cyklen fremfor offentlig transport. Altså med mindre det regner kraftigt, sner virkelig meget eller blæser i orkanstyrke. Trods alt 🙂

MEN…

Jeg cykler ikke med hjelm. Og jeg ved godt at jeg burde. Alle burde sgu køre med hjelm.

MEN…

Langt fra alle kører jo med den! Det kan jeg jo se, når jeg drøner rundt i Københavns gader, og jeg synes faktisk der er sket en markant og bekymrende ændring i det billede. For et par år siden kørte de fleste da med hjelm ikke? Inkl. undertegnede. Altså for det meste. Det var på det tidspunkt, hvor man pludselig kunne købe cykelhjelme-betræk i form af gigantiske kasketter og bøllehatte. Jeg vil ikke komme mere ind på hvad jeg mener om det… 🙂 Ok, jo… Jeg synes det er pissegrimt, men det gjorde jo at flere tog hjelmen på, så tommeltotten i vejret for det påfund 🙂
Jeg har siden vi kom hjem fra udlandet tænkt over noget. Jeg har tænkt, at rigtig få cykelister har hjelm på. Jeg har jo kun min egen lille statistik på det, men jeg vil vove at påstå at kun omkring 10% af voksne cykellister tager hjelmen på. Det er ikke mange!

Hvad er der sket?

Det kan umuligt være fordi, det er blevet mere sikkert at cykle rundt blandt hundredevis af andre cykelister, biler, busser og hvad der ellers er at finde på vejene.

Hvorfor er folk stoppet med at tage hjelmen på? Hvorfor er jeg selv?

Dovenskab? Forfængelighed? Fra min side JA. Jeg kan simpelthen ikke finde min hjelm efter vi er kommet til Dk og jeg har ikke fået købt en ny. Det burde jeg.
Men der er flere grunde til at jeg udskyder købet af en ny hjelm:

1. Jeg synes der er pisse træls at køre rundt med et kæmpe æg på knolden.

2. Den ødelægger min frisure.

3. De der skide skumpuder kommer MEGET hurtigt til at lugte af gnu.

4. Min pande kan ikke li’ at være i berøring med skum der lugter af gnu.

5. Punkt 4 resulterer i bumseudbrud i panden.

6. Bumseudbrud i panden er noget lort.

7. Mit hår kommer også til at lugte af gnu.

8. Hvem fanden elsker hår der lugter af gnu?

9. Stropperne, som i øvrigt lugter af rævepis, vikler sig konstant ind i mit headset.

10. Den signalerer MOR med stort M, og trods barnesæde, som afslører mig 100%, kan jeg faktisk godt li’ at føle mig lidt sexet og svinge mine lange lyse velduftende lokker mens jeg cykler.

Men jeg burde fandme køre med hjelm! Selvfølgelig burde jeg det. Fuck sexethed, for hvor sexet er et åbent kraniebrud lige? Hva’?

Forleden så jeg et opslag på Facebook fra en smuk ung pige, som havde fået smadret sit kønne kranie. Hun var faldet på sin cykel og havde taget fra med sit hoved. Hun overlevede mirakuløst, og opfordrede nu folk til at tage den skide hjem på.

Jeg læste det og tænkte, at NU skulle jeg satme få købt den hjelm. ASAP! Det er et par uger siden og jeg har stadig ikke fået købt en. Har ikke lige haft tid eller noget… Bullshit!

Fandme dumt!

Jeg har overvejet sådan en nakkehjelm, som hopper ud som en trold af en æske, hvis den kan mærke at du vælter. Hvordan ved jeg ikke. Men jeg ved, at de er voldsomt dyre ift. en alm. hjelm, og så ligner det i øvrigt, at man har været offer for et enormt piskesmæld. Måske kommer man til at lugte af gnu i nakken, men den ødelægger i det mindste ikke frisuren og bumseudbrud i panden udebliver forhåbentligt…

Men hvor er det bare skørt, at jeg er så forfængelig. Hvis man nu bare fik verdens største bøde, hvis man ikke havde den på. Hvis bare ALLE havde den på, så vi kunne være grimme sammen. Hvis bare de lorte skumpuder ikke lugtede af gnu. Hvis bare vi lovede hinanden, at vi tog den af, når vi handlede i Netto. Ja, så ville alt måske være lidt nemmere. Så ville vi måske få hjelmen på. Eller ville vi?

Måske skal jeg bare skide højt og helligt på lugten af ræv og gnu, ærgerlig frisure og bumseudbrud.  Det betyder jo ingenting hvis uheldet først er ude. Så ville man pludselig hylde de mange dårlige hårdage og lugten af mug. Ikke?

Kører I med hjelm og hvilken en har I? Og hvis I ikke gør, er det så et bevidst valg, eller dovenskab og forfængelighed der afholder jer fra det? Har brug for opbakning, gode råd og ikke mindst en kæmpe lussing.

Hit Me!

Dette indlæg må i øvrigt hjertens gerne deles på facebook, så vi kan få sat lidt fokus på problemet, for det er sgu da et kæmpe problem, at vi ikke tager den hjelm på. Men det er jo folks eget ansvar, bevares, ja ja, men hvorfor løber vi den risiko? Og hvem betaler lige regningen hvis uheldet er ude? Og nu taler jeg ikke kun om den økonomiske regning, men også den pris vores familie kommer til at betale, for at leve sammen med en hjerneskadet. Bare fordi vi er forfængelige og dovne! Jeg skammer mig! I morgen køber jeg fandme en hjelm. Punktum! Det skylder jeg min mand og mine børn. Sgu!

Møs fra mig og tak fordi du læste med ❤️

 

Og hey, apropos ting der er svære at tage sig sammen til, fik du så læst mit indlæg om møgsækken? Nå ik?  Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til netop dette indlæg  🙂



I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

20 Mega lækre kommentarer

  • Lotte

    Hey…bruger hjelm! Og fik lige ros af min 12-årige for det i går. Jeg lever af at sælge cykler, så færdes i branchen og har en naturlig forkærlighed for cykler og cykling. Ros til dem, der altid får hjelmen på, og giver deres unger hjelm på. Men må jeg lige indskyde, at jeg ser RIGTIGT mange hverdagscyklister, som bærer deres hjelm forkert: Den skal IKKE sidde kækt omme i nakken ala den måde Lille-Per bar sin hue i de gamle film…den skal ned at dække for panden…det er her frontallappen sidder, og skader på denne er IKKE noget man ønsker sig. Og husk nu at børn vokser…den der lille hjelm, de fik da de var 6 år, og som nu sidder ovenpå hovedet på den 10-årige er et no-go: Den skal ned og dække sider og pande. Og når alt det her hellige og moraliserende er sagt, så må jeg erkende, at vi som cykelleverandører skal forsøge at tænke lidt lækkerhed i vores brochurer og øvrige billeder…selv om vi ikke sælger hjelme, kan vi jo godt opfordre til at passe på hinanden og sig selv, når man cykler…vi har fotoshoot i næste uge, så mon ikke vi får sneget lidt hjelme ind i vores kollektion 2017-billeder ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lotte. Du er sej! Jeg er helt enig. Ser også mange, der har en alt for lille eller løs hjelm på, og det er fandme skørt. Håber I får sneget et par hjelme ind i jeres 2017 billeder 🙂 Og hey, hvilken cykel skal jeg investere i næste gang? Har snart brug for en ny by-cykel i god kvali 🙂 Tak for input. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Kører altid med cykelhjelm 🙂 sådan en nutcase.
    Jeg er ærlig talt ligeglad hvordan mit hår sidder efter. Vil meget hellere sikre mit hoved! 🙂 kan blive helt harm og hidsig når ser forældre cykle uden cykelhjelm og deres børn med! Worse case: forældrene dør pga ingen cykelhjelm og børnene overlever. Det er en lose/lose! 🙂 på med cykelhjelmen og dejligt du tager emnet op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emilie. Du har SÅ meget ret. Alle burde tage den hjelm på. Og nu er der også en hjelm til os forfængelige mennesker som mig. Lidt dyr, men er sikker på at den er ALLE pengene værd 🙂 Nutcase, den kender jeg ikke. Tjekker den lige ud 🙂 Tak for din kommentar. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Århus elsker lugten af gnu! Eller også er vi klogere end kjøwenhavnern;-). Jeg oplevede omkring 70% cykelhjelmsbeklædtehoveder-dækning på vej på arbejde i smilets by. Personligt sætter jeg mig ikke på cyklen uden, og har ikke gjort det i 20 år. (Jep jeg pudser lige glorien.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ninna. Det lyder som om I er en hel del klogere end os københavnere. Jeg kan på en god dag komme op på 30%. Du er sej 🙂 Du kan i den grad tillade dig at pudse glorien 🙂 Jeg køber en hjelm idag! Tak for din kommentar 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    PS. Det ligner da også at din hjelm er af den rer varme slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Det er min mands hjelm på billedet 🙂 Min er forsvundet, så lånte lige hans til mit lille photo shoot 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min veninde har den med oppustelig funktion er vildt glad for den.

    Jeg selv bruger bare en flamingo hjelm med masser af lufthuller og hellere der end kraniebrud. Min datter kommenterer (hun er knap to så det er mest uforståelig ordflom) hvis jeg ellee hun selv ikke får hjelmen på hurtigt nok. Samt ar hun råber efter alle cyklister uden

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Stine. Hahahaha, din datter er sej! Og det er du også. Godt at du kører med hjelm 🙂 De oppustelige koster 2500 kr. Det er ret mange penge, men selvfølgelig ingenting ift. hvis uheldet skulle ske. Tak for din kommentar og god dag i trafikken <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åha, det evige dilemma…!
    Men helt ærligt; tænk hvis der sker dig noget? Det ville dine unger jo ikke kunne bære 😰
    Jeg har fundet mit cykelhjelm indlæg frem til dig her http://www.slinkypiinky.dk/2014/08/13/morale-er-godt-dobbelt-morale-er-dobbelt-saa-godt/
    Der er også lidt om statistikker😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maria. Super fint indlæg. Jeg er en af de mødre der siger “ja, jeg burde jo køre med hjelm” og af en eller anden grund får jeg den ikke på alligevel. Det ER fjollet og jeg ved det godt 🙂 På mit opslag på IG i går blev der smidt over 60 kommentarer. 99% af dem der kommenterede, kører ALTID med hjelm. På mit opslag i dag, stiller jeg spørgsmålstegn ved det, og først nu begynder de folk der ikke kører med hjelm at komme på banen. Lidt interessant ikke?
      Jeg køber en hjelm i dag 🙂 Og hele verden kan følge med på snappen. Måske kan jeg inspirere andre til at gøre det samme? Tak for din kommentar og dit indlæg Maria. Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kører ALTID med hjelm, og tager den ALTID af i Netto 😉 Jeg låser den bare fast i cykel låsen når jeg alligevel stiller cyklen fra mig. Jeg har sådan en som den på billedet og synes ikke jeg oplever hverken bumse udbrud eller ildelugt. Skum ruderne kan vel egentlig også bare vaskes hvis det bliver for slemt. Så jeg er den meget hellige type – mangler bare at få overbevist min kæreste om at han også skal køre med hjelm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Mette. Du er pisse sej! Og godt at du tager den af i Nette 🙂 Den på billedet er faktisk min mands og jeg overvejer at købe samme model. Jeg tror simpelthen, jeg har været uheldig med min gamle, som nu er forsvundet. Det kan jo ikke passe, at skummet skal lugte så fælt 🙂 Tak for din kommentar og hvor er det godt at du kører med hjelm. Jeg køber en idag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Da jeg var ca. 20 år begyndte min mor at spørge om jeg ikke ville køre med hjelm hvis hun købte den. Først to år efter gik jeg med til det, da jeg jo godt kunne se fornuften i det. Det første laaaaange stykke tid var virkelig pinligt, og det var bestemt ikke hver gang jeg tog den på. Idag kommer hjelmen på hver dag jeg cykler til og fra skole. Det er pludseligt ikke så slemt mere og meget naturligt at have den på:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Mathilde. Hvor er det godt at høre! INGEN af mine forældre kører med hjelm og de cykler alle meget. Min far er endda neurokirurg, så han ser jo de virkelig grimme tilfælde. Giv lige din mor en kæmpe krammer. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg kører rundt med en kæmpe stor, grim, hvid cykelhjelm med lyserøde blomster. Den er grim, men kraniebrud er grimmere.
    Selv min mand er begyndt at køre med cykelhjelm – for hvis vi ikke gør det, hvorfor skal vores unger gide når de bliver store nok til selv at bestemme (dvs. når de er 32 eller sådan noget)
    Mht. lugtende skum og bumseudbrud, tænker jeg at du måske skal prøve en anden model 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Julie. Du har SÅ meget ret! Jeg køber en i dag og vælger en ny model som forhåbentlig ikke lugter helt så fælt 🙂 Tak for din kommentar og rigtig dejlig dag i trafikken <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg begyndte at køre med hjelm sidste sommer. Der var jeg blevet 25 og tænkte, at nu var jeg voksen nok til at køre med den cykelhjelm. Jeg synes faktisk ikke, det er så slemt med frisuren. Jeg har en hårbørste med i tasken og kan lige rette op på evt. fladt hår, når jeg når frem på arbejde. Modsat dig er min fornemmelse faktisk, at rigtigt mange kører med cykelhjelm. Måske vi kører forskellige steder 😉 Jeg er under alle omstændigheder glad for min sorte neutrale af slagsen og kører ikke uden nu. Jeg er ved at stable en karriere på benene, der udelukkende afhænger af, at mit hoved tænker lynhurtigt. Hvis jeg erhverver mig sådan et kraniebrud der, så er jeg ikke sikker på, at mine planer for fremtiden passer så godt ind. På med den! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maria. Hvor er du sej! Selvfølgelig skal man køre med hjelm. Det skylder vi os selv og hinanden. Jeg tæller cyklister og hjelme hver morgen 🙂 ja, det er blevet lidt en hobby, men jeg tæller kun 10-15 hjelme hver gang jeg tæller 100 cyklister. Og selvfølgelig er det på ingen måder en statistik der holder, men synes bare det er interessant at SÅ mange ikke tager hjelmen på. Tak for din kommentar og held og lykke med din karriere, hvor er det spændende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Løgnen afsløres...