Her hvor jeg sidder #11

Jeg sidder i et tog på vej til en skov. Det er midt i myldretiden, men det tog jeg sidder i, kører mod en mindre populær morgendestination. De fleste kører den anden vej. Ind mod centrum. I kupeen sidder der ud over mig, 9 andre mennesker. 6 mænd, 3 kvinder og så mig. Alle på nær én sidder med hovederne nede i deres mobiler. Tjekker nyheder, er på mailen, tjekker Facebook, IG, aktiekurser eller andet. Den sidste, en mand i 40’erne, taler i telefon. Det er tydeligvis arbejdsrelateret, og han taler engelsk. Han har ikke svært ved at tale engelsk, men ud fra hans accent er det tydeligt at han er dansker. Han forhandler en pris. På hvad kan jeg...

Her hvor jeg sidder… #10

Er det kun lyset, fra sprækken mellem vinduet og mørklægningsgardinet, der ikke gør det så mørkt, som jeg ville ønske det var. Jeg sidder i vores seng med min 5 årige dreng, hvis krop slet ikke kan falde til ro. Hans små ben glider rundt mellem den store dyne og det helt rene hvide lagen. Hans ene hånd kradser på puden, den anden skifter plads mellem knæet og maven. Min hånd nusser ham fra panden og ned over næseryggen. Håber hans øjne snart vil lukke. Han vender sig om mod mig en gang i mellem og siger moar efterfulgt af et helt random spørgsmål. Moar, hvor gammel var du da jeg blev født? Jeg svarer stille på det hele efterfulgt...

Her hvor jeg sidder… #9

Er der en summen af liv. Lyden af små fødder, der hopper i vand. Lyden af børn der hviner. Lyden af et sjippetov der rammer græsset. Lyden af hundredevis af samtaler der kører på samme tid, og lægger sig som et tæppe over mig. Lyde der tilsammen danner en summen af liv. Og her sidder jeg. På et blåt og hvidstribet vatteret tæppe, som jeg fik af min mor for mange år siden. Et tæppe, som jeg lagde på min maids seng i Abu Dhabi, men som hun ret hurtigt skiftede ud med et storblomstret syntetisk fleecetæppe. Og nu sidder jeg på det her på vandlegepladsen i Fælledparken på den sidste lørdag i maj, mens jeg spiser riskiks og gulerødder....

Her hvor jeg sidder… #8

Bliver mine knæ varme fra ilden. Ilden som det har taget mig urimelig lang tid at få gang i. Der måtte en hel søndagsavis, en håndfuld tændblokke og et par skæve blikke fra min mand til at få gang i træet. Og nu sidder jeg så her, på en lænestol foran brændeovnen, og kan mærke, at mine fingre langsomt begynder at tø op. Mine fingre som bliver så hurtigt kolde. Mine fingre, som ikke fungerer når de er kolde. Mine kolde fingre, som er et evigt irritationsmoment for min mand. I mit skød ligger det stykke stramaj-stof, som jeg sirligt har arbejdet mig igennem siden jul. Næsten 25.000 huller har jeg stukket nålen ind og ud af. 25.000 huller og...

Her hvor jeg sidder… #7

…Kan jeg se to mænd med næsten ens cowboyskjorter. De sidder ved et slidt bord og drikker en fadøl af store bulede glas med hank. Sådan nogle glas der, mest af alt, minder mig om oktoberfester, tyske kvinder med store bryster og mænd med læderbukser. Mændene har hverken læderbukser eller følgeskab af kvinder med store bryster. De snakker forretning. Penge. Projekter. Jeg ved, at en af mændene har en har dreng, der har gået i min søns gamle børnehave, men jeg husker ikke hvad han hedder. Hverken sønnen eller hans far, som nu sidder under to meter fra mig. En af mine bekendte kender hans kone, så jeg kunne med garanti finde ham på facebook på et splitsekund. Han har...
Older posts