Manden testede lige, at hjulene sad ordenligt fast, og kvinden nussede blidt madrassen med den ene hånd, mens den anden hånd hvilede på hendes enorme mave. Der var dengang vi solgte vores barnevogn, og en højgravid kvinde og hendes mand hentede den i vores lejlighed på Østerbro. De havde ringet 5 min. efter vi havde sat annoncen på dba.dk. Det var lige sådan en barnevogn de ønskede sig til deres første barn, og de havde ikke råd til at købe den fra ny. 3 år tidligere havde vi selv stået i en lejlighed på Frederiksberg. Mig med en stor mave og min mand, der lige testede hjulene. Og nu skulle den videre til en ny familie. Med lidt flere kilometer...

  I sidste uge overvejede jeg en masse ting. Og i denne uge har jeg faktisk realiseret mange af overvejelserne og føler mig sgu ret sej. Jeg har blandt andet: -Bestilt OG modtaget et “NEJ TAK til reklamer” klistermærke. Det er noget, jeg længe har overvejet at få gjort, men det er ligesom ikke blevet til en skid. 🙂 Det tog 30 sek at bestille. Og så kom jeg til at tænke på DETTE INDLÆG, som jeg skrev for snart et års tid siden. Lærer jeg det mon nogensinde? -Malet ALLE væggene i vores kontor i farven KØDPØLSE. Det bliver skide flot! JA TAK 🙂 -Malet vores skrivebord. JA TAK 🙂 -Malet vores gule kommode i den flotteste mørkegrønne farve....

-Om det virkelig kan passe, at man kan fjerne en fodvorte med en bananskræl? -Apropos bananer, om jeg er den eneste der altid fniser, når voksne mennesker gaber over en banan i det offentlige rum? Jeg er så umoden, I know. -Om mine børn helt seriøst har samme far. De er jo som nat og dag. Og ja, de HAR samme far. 🙂 -Om lyslilla egentlig ikke er den grimmeste farve der findes? Om jeg for helvede ikke snart kan få nosset mig sammen til at bestille det “nej tak til reklamer” klistermærke til postkassen. -Om det ikke snart er på tide, at jeg får hængt de billeder op på vores kontor. De har stået på gulvet siden vi flyttede...

Da jeg var 19 år, flyttede jeg til USA for at arbejde som Au Pair i et år. Jeg boede hos en familie med to børn, og jeg blev hurtigt en del af familien. Det var lidt af et kulturchok på mange måder, men en af de ting der virkelig undrede mig, var at de hele tiden sagde I love you til hinanden. Hver gang de sagde farvel sagde de I love you. Hver sang de sagde godnat sagde de I love you. Hver gang de sagde tak for mad, sagde de I love you. I love you her og der og alle vegne og jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt fjollet og overfladisk. I min familie sagde...

Det spørgsmål fik jeg forleden dag i kommentarfeltet til DETTE indlæg, som jeg udgav for snart et år siden. Og tak for det spørgsmål. 🙂 Og tak fordi der faktisk er én, der har tænkt over, hvordan det står til med min kønsbehåring. Min dusk. Måtte. Busk. Bæver. Puddel. Og her må min familie sådan set gerne klikke væk fra domænet. Tak 🙂 Sandheden er, at der ikke er sket de helt store indgreb siden jeg skrev indlægget. Tror simpelthen jeg blev skræmt for vid og sans. MEN… Der skete alligevel noget for et et halvt år siden, hvor fanden tog ved mig. Jeg fjernede rub og stub. Bum. Væk var det. Og jeg syntes faktisk, at det var ret...