Kom så BØSSE…

… sagde ingen mor til sit 5 årige barn! Eller?

Der skete noget pinligt i dag.

Jeg er startet på et kursus, og har de sidste par dage været en smule rundforvirret og blød i knolden af enorme mængder ny viden. Det er cirka en million år siden, jeg sidst har siddet på skolebænken, men det er sgu fedt. Overraskende fedt.
Nå, men det var egentlig bare for at fortælle, at min hjerne er på overarbejde, og jeg derfor kommer til at vrøvle. Det gør jeg ret tit når jeg er træt. I ved, kommer til at sige tomat når jeg egentlig vil sige agurk og bytte om på ens børns navne. Ok, det sidste eksempel var dårligt, for det gør jeg sgu selv efter 10 timers søvn og et hoved fyldt med energi.

Nå, men i dag da jeg hentede Herman fra børnehave, og vi gik hjem sammen ad Østerbrogade, koksede mit ordvalg i den grad. Herman stoppede på et tidspunkt midt på fortorvet for at kigge på guderne-må-vide-hvad. En gren, en sten, en knækket flise? Jeg trak min cykel et par meter foran ham, og min intention var nok at sige “kom så Basse” eller “Kom så Bølle”. Det ville være helt normalt for mig at kalde ham det. I stedet hører jeg mig selv sige…

“Kom så BØSSE” 😳

Lige der midt på Østerbrogade kalder jeg på min 5 årige dreng ved at sige “Kom så bøsse” 🙈
For helvede Nana.

Den kunne ikke reddes. Prøvede efterfølgende at sige “basse, bølle, kom så basse, kom så bølle”, alt i mens jeg forsøgte at grave et hul, jeg kunne hoppe ned i. 🙂  ALLE der var i en radius af mindst 20 meter, har helt sikkert hørt en mor kalde sit barn bøsse. Godt der ikke er et øje på Østerbrogade kl. 16 en tirsdag. Ikke et øje 😬

pinlig-pinlig-mor

 

Og lad mig for en god ordens skyld lige sige, at jeg ikke på nogen måder er bøsseforskrækket eller bøssefjendsk, men kan vi lige blive enige om, at man ikke kalder sin 5 årige dreng for bøsse? 😂😂

Kan vi lige grine lidt af det sammen? 😆

vi-griner-bare-af-det

Ciao folkens 🙂

Hvis du har lyst til at læse en anden pinlig historie, så tjek denne her ud 🙂


OG HUSK NU…

At I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

Agrrrrr… x 15

yoghurt i te

First world problems, I know… Men er der noget mere træls end:

 

-At tage fejl af yoghurt og mælk? Agrrrrr…

-Clementiner med sten? Agrrrrr…

-Brusehoveder der er kalket til? Agrrrrr…

-At lade ens telefon op… i en SLUKKET stikkontakt? Agrrrrr…

-Hundelorte? Agrrrrr…

-Støvsugere der ikke suger? Agrrrrr…

-Kombinationen af sand og solcreme? Agrrrrr…

-Kombinationen af sand og alt andet vådt faktisk? Agrrrrr… Ja, jeg er sand-forstrækket. Ja, jeg har boet i en ørken. Ja, det var angstprovokerende.

-Sand i ens mad? Agrrrrr…

-Sand mellem tænderne? Agrrrrr… Ok, jeg stopper med sandet nu.

-Tyndskid? Agrrrrr…

-At tage sokker på når ens fødder er våde? Agrrrrr…

-At havne på et offentligt toilet uden lokumspapir? Agrrrrr…

-Når ens kønsbehåring er ved at vokse ud? Klø klø klø dø… Agrrrrr…

-Kombinationen af en pakke smør og børn, der selv tror de kan smøre deres egen mad? Smør-massakre. Fuck. Agrrrrr…

Agrrrrr… Bare agrrrrr… Eller er det bare mig?

img_2507

Havde lige brug for at komme af med det. Det var rart. Jeg finder selv ud, ciao 🙂

Rigtig dejlig søndag aften  ❤️ Og skriv gerne hvis I har brug for at komme af med noget. Jeg kunne sagtens finde på at lave en Agrrrrr… #2 🙂 så hit me endelig i kommentarfeltet.


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Her hvor jeg sidder… #3

…skinner solen på mit ansigt. Mit bumsede ansigt. Om det er de triple cooked fritter jeg indtog i onsdags der har forsaget massakren, eller om det bare er denne tid på måneden, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at det går mig på. Der er intet som bumser, der kan ødelægge mit humør og min lyst til at se andre mennesker. Det er på en måde skørt, hvor meget det kan påvirke mig. Solbrillerne bliver min redning i dag.

Min mand er i Fælledparken med drengene. Han har lige sendt mig en Snap af Herman der cykler uden støttehjul. Det vidste jeg slet ikke han kunne, men han må ha’ lært det i børnehaven. Han er så fandens sej. Tænk at jeg har lavet ham. ❤️

Jeg tænker på den film jeg var inde at se i onsdags. Aminas breve hedder den, og det er en af de mest rørende og stærke film, jeg har set meget længe. Esben Smed spillede rollen som Jonas SÅ overbevisende, og jeg tror sgu han bliver til noget stort. Det fortjener han efter den præstation. Jeg snakkede kort med ham efter filmen, og han brød sig ikke om at se sig selv på det store lærred. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det må være mærkeligt at se sig selv, selvom man ikke spiller sig selv. Anmeldelserne af filmen har jeg ikke læst, men jeg giver filmen de bedste anbefalinger. ❤️

Mine neglelak er helt afskallet. Jeg burde gå op og fjerne den, men jeg orker ikke. Ikke lige nu. Senere. Måske i morgen.

Min svigerinde kommer og spiser og ser film hos os i aften. Hende kan jeg altid overskue. Selv med bumser. Vi skal ha’ frikadeller.

Jeg sidder i min gård på Østerbro. Det er noget nær den kedeligste gård, men her på bænken, hvor jeg sidder, skinner solen på mig, og jeg føler mig, trods bumser og grimme negle, ret lykkelig.

Nu kommer mine drenge hjem. Jeg trykker udgiv.

Rigtig dejlig lørdag 🙂

img_2220


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

Her hvor jeg sidder… #2

fullsizerender-3

… kan jeg se mine to drenge. Det er søndag formiddag. Jeg sidder i sofaen iført min alt for store hvide morgenkåbe, og min svigermors hjemmestrikkede sokker. I min fodende ligger mine to drenge viklet ind i tæpper, dyner og puder.

På fjernsynet er de ved at finde vinderen af MGP 2017. Vi ved selvfølgelig allerede at Bastian vinder med sangen Frikvarter, for vi sad som limet til skærmen i går aftes.

Vi har alle talt ned til MGP, og drengende har for første gang set det live på tv. De sidste par år har vi boet i Abu Dhabi, og der har der ikke lige været fokus på dette storslåede show. I år skulle den derfor ha’ hele armen, og der blev i går pyntet op og lavet stemmesedler til den helt store guldmedalje.

Jeg tog mig selv i at gå sygt meget op i det, og kunne nærmest alle sangene inden showet. Vi skrålede med mens vi gik all in på chips, dip og chokoladeskildpadder, og vi var helt enige om at Bastian var en værdig vinder.

Og nu sidder vi her igen. Dog uden guf i skålene, men med et lige så storm smil på læberne.

Det er gråt og koldt her i København, og når showet er slut vil jeg krybe ned til mine drenge i fodenden, og foreslå om vi ikke skal lave varm kakao og læse en bog, men lige nu… Her hvor jeg sidder… Vil jeg lige nyde synet af mine drenge til lyden af Bastians uskyldige barnestemme.

Hvor er jeg heldig. ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Kender I Irma-manden?

irmamand

Der ligger et lavpris-supermarked 10 sekunder fra vores lejlighed. Det har hylder der bugner af økologiske varer og en million spottilbud, og jeg vil tro at jeg handler 90% af vores indkøb der. Det er jo nemt og billigt. Og i øvrigt en helt ligegyldig, kedelig og intetsigende oplevelse. Jeg forventer sådan set ikke at en tur i et lavprissupermarked er en pisse lækker nydelse og zen og alt det der, men nu vil jeg altså alligevel gerne tage jer med over på den anden side af min gade…

Til den lille Irma, som har ligget der længe inden de byggede det førnævnte supermarked. I den Irma hviler der nemlig en helt speciel ro. Der dufter af nymalet kaffe og æbler fra en eller anden økologisk plantage. Og ja ja, på hylderne står der alt det, man kun under sig selv at købe i starten af måneden, men lad nu det ligge. Jeg elsker at komme i den Irma, og en af grundende til det, er Vikram (det er ikke hans rigtige navn, men det har ingen betydning for historien). Det er Vikram der 9 ud af 10 dage sidder bag kassen, og har gjort det så længe jeg kan huske. Han giver sig god tid til hver kunde. Folder posen ud for én, smiler og siger “kan du ha’ en rigtig dejlig aften/dag/weekend” med et glimt i øjet så man bliver helt varm om hjertet. Han er ikke super hurtig til at bippe varerne ind, og man har næsten en følelse af, at han lige giver alle varerne lidt kærlighed og et sidste farvel, inden han bipper dem ind. Det er sgu næsten ren terapi at se på. 🙂

Da jeg var til forældrefest i Arthurs klasse, kom vi til at snakke om Vikram. Vi var nemlig løbet tør for ananas til de der Piña coladas, vi havde i sinde at lave mange flere af, og pludselig var der en der sagde “ærgerligt at der er lukket hos Vikram”. Ikke Irma, men Vikram. På den måde kom vi til snakke om ham, og det viste sig, at alle vidste hvem han var. Alle “kendte” Vikram, og selvom jeg var lidt forundret over at alle i selskabet kendte Irmamanden, var jeg faktisk ikke overrasket. For selvfølgelig ved alle i mit område hvem Vikram er. Han er jo nærmest et fænomen.

Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive et indlæg om ham, og oplevelsen til forældrefesten gav mig endnu et skub til at få det skrevet. Vikram rocker denne her verden meget mere end SÅ mange andre mennesker, og jeg har sådan lyst til at fortælle hele verden, at sådan én som ham faktisk gør en forskel. Han er ikke BARE kassemedarbejder i Irma. Han er sgu helt sig selv og noget for sig, og han spreder glæde.

Så, tak til dig Vikram, og tak til Irma for at have ansat Vikram i tidernes morgen. Det betyder mere end I måske lige går og tror.

Og nu vil jeg tage over og købe den liter mælk vi mangler. Og selvom den både er billigere og tættere på i supermarkedet 10 sekunder væk, vil jeg alligevel gå over på den anden side af gaden. Jeg har nemlig lyst til at ønske Vikram en god dag, og fortælle ham at han gør det godt.

 

Kender I Irma-manden? Måske ikke lige MIN Irmamand, men en som ham? En som gør det til en oplevelse at købe en liter mælk?

Ciao og rigtig dejlig dag ❤️

 

Efterskrift

Jeg skrev dette for en måneds tid siden. Vikram var ikke i Irma den eftermiddag, og de gange jeg har været der siden, har der siddet en anden bag kassen. Det er helt forkert.

I går spurgte jeg, hvor han var, da jeg helt reelt var bekymret for, om der var sket ham noget. Irmadamen fortalte at Vikram havde det godt, men at han efter 8 år i Irma, var kommet ind på pædagogseminariet, og derfor kun havde et par vagter om ugen. Hun lovede, at hun ville hilse ham, og sige at han var savnet.

Alt er godt. 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Older posts