I sidste uge overvejede jeg en masse ting. Og i denne uge har jeg faktisk realiseret mange af overvejelserne og føler mig sgu ret sej.

Jeg har blandt andet:

-Bestilt OG modtaget et “NEJ TAK til reklamer” klistermærke. Det er noget, jeg længe har overvejet at få gjort, men det er ligesom ikke blevet til en skid. 🙂 Det tog 30 sek at bestille. Og så kom jeg til at tænke på DETTE INDLÆG, som jeg skrev for snart et års tid siden. Lærer jeg det mon nogensinde?

-Malet ALLE væggene i vores kontor i farven KØDPØLSE. Det bliver skide flot! JA TAK 🙂

-Malet vores skrivebord. JA TAK 🙂

-Malet vores gule kommode i den flotteste mørkegrønne farve. Og DET var ikke engang noget, der var på min liste over overvejelser. JA TAK 🙂

-Købt de der Havaianas som jeg overvejede at købe. Og lidt mere 🙂 Der er SÅ mange ting på udsalg på Boozt, og jeg er, som I efterhånden ved, en sucker for udsalgsvarer. 😉 JA TAK!

Nu overvejer jeg så om:

– Jeg ville blive kåret som årets mor, hvis jeg købte DENNE HER FIDGET SPINNER til mine drenge. Den kan lyse. Say whaaaaaaaat…

– Vi ikke snart burde få stemt det klaver, der står i det nymalede kontor. Ingen kan og vil spille på det så længe det ikke stemmer. Min mor er en dygtig pianist, så det kunne være ret hyggeligt hvis hun kunne spille på det. Hvis I kender en dygtig klaverstemmer, der ikke koster en million så HIT ME.

– Det her BADELAGEN ikke er så smukt, at jeg simpelthen MÅ eje det. Det er sat ned til 149,25, jaiii…

– Jeg for første gang nogensinde skulle forsøge at farve mine bryn. Gode råd til det bedste hjemmefarve-kit modtages gerne 🙂

– Jeg generelt overvejer for mange ting?

Rigtig dejlig sommerdag til jer alle  ❤️

HUSK AT…

-jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

-Om det virkelig kan passe, at man kan fjerne en fodvorte med en bananskræl?

-Apropos bananer, om jeg er den eneste der altid fniser, når voksne mennesker gaber over en banan i det offentlige rum? Jeg er så umoden, I know.

-Om mine børn helt seriøst har samme far. De er jo som nat og dag. Og ja, de HAR samme far. 🙂

-Om lyslilla egentlig ikke er den grimmeste farve der findes?

Om jeg for helvede ikke snart kan få nosset mig sammen til at bestille det “nej tak til reklamer” klistermærke til postkassen.

-Om det ikke snart er på tide, at jeg får hængt de billeder op på vores kontor. De har stået på gulvet siden vi flyttede hjem fra Abu Dhabi. Det er jo latterligt.

-Om jeg ikke lige skulle male en væg eller to i kontoret inden jeg hænger billederne op.

-Om jeg så ikke liiiige skulle male vores skrivebord, nu når jeg alligevel har malergrejet fremme.

-Om jeg skulle købe denne plakat (som lige nu er på tilbud) til den væg i kontoret, jeg overvejer at male.

-Om der ikke snart er en eller anden klog person, der opfinder midlet, der udrydder alle verdens myg. Sådan én gang for alle. Hilsen hende der lige nu har et myggestik på den ene balde, agrrrr…

-Om jeg ikke har brug for et par Havaianas i grå. De er sat ned med 40% hos Boozt (reklame-link), og alle ved jo, at jeg elsker et godt tilbud 🙂

-Om der mon er andre, der overvejer de samme ting?

Ciao ❤️

HUSK AT…

-jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Da jeg var 19 år, flyttede jeg til USA for at arbejde som Au Pair i et år. Jeg boede hos en familie med to børn, og jeg blev hurtigt en del af familien. Det var lidt af et kulturchok på mange måder, men en af de ting der virkelig undrede mig, var at de hele tiden sagde I love you til hinanden. Hver gang de sagde farvel sagde de I love you. Hver sang de sagde godnat sagde de I love you. Hver gang de sagde tak for mad, sagde de I love you. I love you her og der og alle vegne og jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt fjollet og overfladisk.

I min familie sagde vi aldrig jeg elsker dig. Jeg erindrer faktisk ikke, at mine forældre nogensinde har sagt til mig, at de elsker mig. Det er ikke fordi, jeg ikke føler, at de elsker mig, slet ikke, men det er bare aldrig blevet sagt.

For et par uger siden spurgte en af mine mands (mere følsomme) venner, hvornår min mand sidst havde sagt til sine forældre, at han elskede dem, da han var i tvivl om, om han nogensinde selv havde sagt det til sine forældre. Og min mand havde, som jeg, heller aldrig sagt til sine forældre, at han elskede dem. Ikke så vidt han kunne huske i hvert fald. Det er da lidt tankevækkende.

Efter jeg selv er blevet mor, går der jo nærmest ikke en dag, uden jeg fortæller mine børn at jeg elsker dem. Det kan være når jeg putter dem, siger farvel eller når det lige føles rigtigt at sige.

Og så tænker jeg bare…

Om det er en generationsting? Om vi simpelthen har adopteret I love you, jeg elsker dig, fra det store Amerika. Ligesom vi har adopteret Valentines day, mothers day, Halloween og konceptet babyshower.

Hvornår begyndte vi at sige jeg elsker dig i lille Danmark? Eller hvornår er det blevet noget vi kaster om os til højre og venstre? Hvornår blev det lige hverdagskost?

Lad mig høre jer. Hvilken årgang er I, og siger I jeg elsker dig til jeres far og mor? Har de sagt det til jer? Siger I det til jeres børn? Og hvor ofte siger I det til dem?

Burde vi egentlig spare lidt på det? Er det blevet for overfladisk? Og har det mistet sin betydning?

Ciao ❤️

Ps: Min søn på 5 år har lige fået sit første kærestebrev fra en af sine kærester. De har været kærester i et års tid (on/off) men nu er hun startet i skole, og de ser derfor ikke hinanden i børnehaven. Og nu har hun altså givet ham det fineste kærestebrev, som hun selv har skrevet. Herman kunne ikke selv læse det, så hun måtte læse det højt for ham. Han revnede af stolthed og kunne slet ikke være i sig selv af lykke. Men apropos ovenstående, så er det da alligevel ret tankevækkende, at 5-årige går og siger, at de elsker hinanden. Ikke? Men prøv lige at se, hvor mega cute det er. ❤️

HUSK AT…

-jeg ALTID bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Det spørgsmål fik jeg forleden dag i kommentarfeltet til DETTE indlæg, som jeg udgav for snart et år siden. Og tak for det spørgsmål. 🙂 Og tak fordi der faktisk er én, der har tænkt over, hvordan det står til med min kønsbehåring. Min dusk. Måtte. Busk. Bæver. Puddel.

Og her må min familie sådan set gerne klikke væk fra domænet. Tak 🙂

Sandheden er, at der ikke er sket de helt store indgreb siden jeg skrev indlægget. Tror simpelthen jeg blev skræmt for vid og sans.

MEN…

Der skete alligevel noget for et et halvt år siden, hvor fanden tog ved mig. Jeg fjernede rub og stub. Bum. Væk var det. Og jeg syntes faktisk, at det var ret cool og pænt. Og jeg poserede foran spejlet i bedste blogger-stil og tænkte, hvorfor fanden jeg ikke havde gjort det noget før? Sandheden er, at jeg siden min katastrofale Vax it yourself-oplevelse med en bøtte billig voks i Florida for 16 år siden, ikke har turde andet end at trimme dusken.

Nå, men så stod jeg altså der, og følte mig ret sej og sexet og ung, og det blev jeg ved med at føle i 3 dage efter. Altså LIGE INDTIL de satans hår begyndte at vokse ud igen, og gjorde mit liv til et mareridt.

Fuuuuuuuuck…

Troede aldrig jeg skulle udsættes for så meget kløe på fitteletten. Oh my fucking God et helvede.

Siden da, har jeg med jævne mellemrum barberet hele rotten, men hver gang fortryder jeg sgu 3 dage efter. Ja, og i skrivende stund er jeg sådan set tilbage til udgangspunktet. Den veltrimmede bæver.

Jeg står med præcis samme dilemma som sidste år. SKAL DUSKEN PÅ DISKEN? Jeg kan jo godt li’ den glatte udgave, men jeg tør fandme ikke. Hvor herre bevares. Hvorfor skal det være så besværligt at have en hårløs mis? Og smertefuldt. Og dyrt.

Sidder lige og læser mit “Nu skal dusken på disken… Eller skal den?” indlæg, og dør seriøst af grin over kommentarerne. Hvis I har brug for et godt grin, så læs det. Ellers er der et uddrag af kommentarerne her:

• Har prøvet voks før, men er færdig med det stads. Fuck det gør nas!!!
• Forrige jul lignede det, jeg havde et lille skævt juletræ på min tissekone- det var ikke mit ønske!
• Jeg har prøvet brazillian én gang, og fuck hvor gør det ondt!!!
• Har overvejet laser men det kræver vist at ens hår er helt sorte og det er mine ikk?
• Jeg er blevet vokset i syv år og elsker det. Når det altså er overstået.
• …jeg har altid været til (trimmet!) fartstribe, fordi jeg synes glatbarberet ligner en lille piges tissekone.
• Blød mis er altid godt..
• Jeg trimmer mest, men kan også finde på at tage alt! Og forventer også at manden gør det. Vi er sammen på. 10. År.
• Jeg går ind for den (delvist) glatte bane, men egentlig kun fordi jeg føler mig uhygiejnisk med en kæmpe vildtgroet dusk, hvor alverdens tissekone skekreter, menstruationsblod og fissesved bare hænger i hårene.
• End ikke 4 timers tatovering kan lukke munden på mig. Det gjorde brazillian! Det lille sted føltes som en hel fodboldbane, hun skulle igennem efter første ritch og jeg ville væk!
• ok den barske sandhed- det gør jo så pisse ondt!
• Tror jeg startede i en alder af ca. 20 år (ca. 14år siden🙈) og ja af en mand, i hans fritid, og ikke mindst i hans “skur”.

Hahahaha… Jeg får så upassende billeder i mit hoved af en mand, der i sin fritid vokser fitter i et skur. Hahahaha….

Men hvad fanden stiller jeg op? Vi går jo sommeren i møde, og det kunne være rart, hvis det var med en glat rotte under bikinien.

Agrrrr… Død over kønsbehåring. Hvem fanden har også opfundet det, og hvilken funktion har det egentlig?

Dø rotte, DØ!

Gode råd modtages med kushår… mener kyshånd 🙂

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Min mor er sygt bange for mus. Sådan panisk angst for dem. Hun er sikker på, at de løber ind ad hoveddøren, hvis man ikke lukker den efter sig med det samme, og jeg må ærligt indrømme, at jeg synes hun er alt for hysterisk.

I vores sommerhus, Lummerly, har vi de sidste mange år haft en mus boende under vores køkkenvask. Det har været pisse irriterende, da den konstant har bidt hul i vores skraldepose og efterladt små lorte, men jeg var nu ikke decideret bange for den.

Altså lige indtil den dag… hvor jeg åbnede lågen under vasken, og der var en stor fed mus, der bogstaveligt talt tog et hovedspring fra skraldeposen og landende på mine bare tæer. Fuuuuuuuck… Tror aldrig jeg har været så hurtig som en ninja til at hoppe op i sofaen med en dreng under hver arm, mens jeg panisk skreg på min mand. Jeg kan stadig huske følelsen af den tunge mus på min fod og halen der kildede mig mellem tæerne. Kris Kross A fat mouse will make you jump, jump… Oh yes 🙂

Og der gik min grænse åbenbart. Mus under vasken, fint nok. Mus på mine tæer, slet slet ikke i orden.

Musen er ikke flyttet ind i år, men det sker jo før eller siden. Det sker jo hvert år. Forskellen er bare, at jeg virkelig ikke har lyst til at byde den velkommen i år. Jeg er ikke hysteriske på samme niveau som min mor, men jeg orker ikke, at være nervøs over eventuelt overfald af fed mus hver gang jeg vil smide noget i skralderen.

DERFOR…

Overvejer jeg seriøst at investere i DENNE HER. Er det helt fjollet? Den lyder jo skide smart, men tror I virkelig den virker? Har I erfaringer med noget lignende så HIT ME 🙂

Ciao fra mig og rigtig dejlig weekend. Med eller uden mus 🙂

-Indlægget indeholder et reklamelink-

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️