Kom så BØSSE…

… sagde ingen mor til sit 5 årige barn! Eller? Der skete noget pinligt i dag. Jeg er startet på et kursus, og har de sidste par dage været en smule rundforvirret og blød i knolden af enorme mængder ny viden. Det er cirka en million år siden, jeg sidst har siddet på skolebænken, men det er sgu fedt. Overraskende fedt. Nå, men det var egentlig bare for at fortælle, at min hjerne er på overarbejde, og jeg derfor kommer til at vrøvle. Det gør jeg ret tit når jeg er træt. I ved, kommer til at sige tomat når jeg egentlig vil sige agurk og bytte om på ens børns navne. Ok, det sidste eksempel var dårligt, for det...

Kvinden med den tunge kuffert. Podcast anbefaling.

Jeg har de sidste par dage været fuldstændig opslugt af at høre en podcast udgivet af THIRD EAR for Politiken. Min mor anbefalede mig at høre den, og jeg fandt den straks frem i min podcast app. Fra første sekund var jeg helt væk i historien. Historien om kvinden med den tunge kuffert. En kvinde i 60’erne der rejser rundt i norden, fra kloster til refugium, hoteller og vandrehjem, og systematisk snyder og svindler og tager røven på alle dem hun møder.   Det har måske dæmret for mig i min underbevidsthed siden afsnit 2 eller 3, men i afsnit 5 går det for alvor op for mig, at JEG HAR SET KVINDEN MED DEN TUNGE KUFFERT. Jeg har fucking...

Så så man lige os i aftenshowet.

Først 1000 tak for alle de mange beskeder jeg har fået fra nær og fjern, fra jer der har set min søn og jeg i flimmeren torsdag aften. De har betydet SÅ meget, og jeg har læst dem alle op for Arthur. Torsdag aften kl. 19.34 kunne man altså se os i Aftenshowet, og det var virkelig en fed oplevelse. I sær for Arthur som fik lov til at gå rundt i studiet, komme backstage, blive nusset af de sødeste damer i sminken, og møde ingen mindre end de to dejligste piger fra New:Name. (sidste års vindere af X-Factor, red.) Og så bliver jeg simpelthen nødt til at sende Ulla Essendrop (vært på aftenshowet, red.) SÅ meget ros for hendes...

Vil I se mig dance dance dance?

Efter vi er flyttet tilbage til Danmark, har min hverdag ændret sig ret drastisk. På flere fronter. Jeg er f.eks. gået fra at træne næsten hver dag til at træne næsten ALDRIG. Og faktisk kan I godt bare se bort fra næsten. Efter vi er kommet hjem, træner jeg SLET IKKE. Jeg cykler på arbejde, men udover det gør jeg intet. Jeg føler hverken, jeg har tid eller overskud til det. Jeg arbejder fuld tid, og har i forvejen svært ved, at få tid til at klare det højst nødvendige. Det er jeg sikker på, at enhver fuldtidsarbejdende familie kan sætte sig ind i. Ikke? MEN… Jeg savner at røre mig. Eller… Jeg savner at gøre noget godt for mig...

Ugens brandert i SE OG HØR. Hvem mig?

Ok, de sidste 5 døgn i mit liv har været lidt af en rutschebanetur. Prøv lige at høre her. Fredag nat møder jeg William. Og kan vi lige blive enige om, at det muligvis var den vildeste optur? Fredag nat, noget senere, brækker Herman sig ud over mig og i hele sengen. Nedtur. Lørdag tømmermænd og syg Herman. Nedtur. Søndag nat brækker Arthur sig 11 gange. 11! Nedtur. Mandag tager jeg på job, men har det ikke skide fedt. Kvalme. Nedtur. Og midt i min mandags-nedtur og åndedrætsøvelser bag min skærm, udbryder min kollega pludselig: “Nana, du er fandme i SE OG HØR.” What? Åh nej, hvad har jeg nu rodet mig ud i, tænker jeg som det første. Men de havde såmænd...
Older posts