SIDECAR – MAOBAO siger jeg bare! En anbefalelsesværdig restaurant på Nørrebro

Vi var simpelthen på restaurant i går. Det lyder næsten som om, vi aldrig kommer ud at spise sammen, men det passer heldigvis ikke. Vi er simpelthen så priviligerede, at vi har vores nærmeste familie tæt på os, hvilket gør, at vi rimelig ofte har mulighed for at gå ud sammen. Og når jeg siger ofte, er det måske i gennemsnit en gang om måneden (højt sat), men det er altså mit indtryk, at man som forældre til to unger, sagtens kan kalde det ofte. Ikke sandt? Nå, men i går var vi på en restaurant på Nørrebro ved navn SIDECAR. Vi havde fået anbefalet deres brunch, men vi sov til kl. 10.30 og kom først ud af døren ved 14-tiden....

SKAM som teater. Her er min anmeldelse af forpremieren.

Vil du ha’ min billet til SKAM, spurgte min far for snart længe siden. Det skal lige siges at min far og hans kone er kæmpe fans af serien, så det undrede mig faktisk ikke det mindste, at de havde købt billetter. Min far syntes dog alligevel, at jeg jeg skulle tage hans plads. 🙂 Jeg havde godt læst, at de ville sætte SKAM op som teater på Aveny T, og jeg må ærligt indrømme, at jeg var noget bekymret over konceptet. Er det ikke at malke koen lige lovligt meget? SKAM som teater? Hmm… Hvordan havde de lige tænkt sig at gøre det? Og hvem kunne helt seriøst spille rollen som selveste Noora og William? Serr! Lad nu bare...

Kom så BØSSE…

… sagde ingen mor til sit 5 årige barn! Eller? Der skete noget pinligt i dag. Jeg er startet på et kursus, og har de sidste par dage været en smule rundforvirret og blød i knolden af enorme mængder ny viden. Det er cirka en million år siden, jeg sidst har siddet på skolebænken, men det er sgu fedt. Overraskende fedt. Nå, men det var egentlig bare for at fortælle, at min hjerne er på overarbejde, og jeg derfor kommer til at vrøvle. Det gør jeg ret tit når jeg er træt. I ved, kommer til at sige tomat når jeg egentlig vil sige agurk og bytte om på ens børns navne. Ok, det sidste eksempel var dårligt, for det...

Kvinden med den tunge kuffert. Podcast anbefaling.

Jeg har de sidste par dage været fuldstændig opslugt af at høre en podcast udgivet af THIRD EAR for Politiken. Min mor anbefalede mig at høre den, og jeg fandt den straks frem i min podcast app. Fra første sekund var jeg helt væk i historien. Historien om kvinden med den tunge kuffert. En kvinde i 60’erne der rejser rundt i norden, fra kloster til refugium, hoteller og vandrehjem, og systematisk snyder og svindler og tager røven på alle dem hun møder.   Det har måske dæmret for mig i min underbevidsthed siden afsnit 2 eller 3, men i afsnit 5 går det for alvor op for mig, at JEG HAR SET KVINDEN MED DEN TUNGE KUFFERT. Jeg har fucking...

Så så man lige os i aftenshowet.

Først 1000 tak for alle de mange beskeder jeg har fået fra nær og fjern, fra jer der har set min søn og jeg i flimmeren torsdag aften. De har betydet SÅ meget, og jeg har læst dem alle op for Arthur. Torsdag aften kl. 19.34 kunne man altså se os i Aftenshowet, og det var virkelig en fed oplevelse. I sær for Arthur som fik lov til at gå rundt i studiet, komme backstage, blive nusset af de sødeste damer i sminken, og møde ingen mindre end de to dejligste piger fra New:Name. (sidste års vindere af X-Factor, red.) Og så bliver jeg simpelthen nødt til at sende Ulla Essendrop (vært på aftenshowet, red.) SÅ meget ros for hendes...
Older posts