Kom så BØSSE…

… sagde ingen mor til sit 5 årige barn! Eller?

Der skete noget pinligt i dag.

Jeg er startet på et kursus, og har de sidste par dage været en smule rundforvirret og blød i knolden af enorme mængder ny viden. Det er cirka en million år siden, jeg sidst har siddet på skolebænken, men det er sgu fedt. Overraskende fedt.
Nå, men det var egentlig bare for at fortælle, at min hjerne er på overarbejde, og jeg derfor kommer til at vrøvle. Det gør jeg ret tit når jeg er træt. I ved, kommer til at sige tomat når jeg egentlig vil sige agurk og bytte om på ens børns navne. Ok, det sidste eksempel var dårligt, for det gør jeg sgu selv efter 10 timers søvn og et hoved fyldt med energi.

Nå, men i dag da jeg hentede Herman fra børnehave, og vi gik hjem sammen ad Østerbrogade, koksede mit ordvalg i den grad. Herman stoppede på et tidspunkt midt på fortorvet for at kigge på guderne-må-vide-hvad. En gren, en sten, en knækket flise? Jeg trak min cykel et par meter foran ham, og min intention var nok at sige “kom så Basse” eller “Kom så Bølle”. Det ville være helt normalt for mig at kalde ham det. I stedet hører jeg mig selv sige…

“Kom så BØSSE” 😳

Lige der midt på Østerbrogade kalder jeg på min 5 årige dreng ved at sige “Kom så bøsse” 🙈
For helvede Nana.

Den kunne ikke reddes. Prøvede efterfølgende at sige “basse, bølle, kom så basse, kom så bølle”, alt i mens jeg forsøgte at grave et hul, jeg kunne hoppe ned i. 🙂  ALLE der var i en radius af mindst 20 meter, har helt sikkert hørt en mor kalde sit barn bøsse. Godt der ikke er et øje på Østerbrogade kl. 16 en tirsdag. Ikke et øje 😬

pinlig-pinlig-mor

 

Og lad mig for en god ordens skyld lige sige, at jeg ikke på nogen måder er bøsseforskrækket eller bøssefjendsk, men kan vi lige blive enige om, at man ikke kalder sin 5 årige dreng for bøsse? 😂😂

Kan vi lige grine lidt af det sammen? 😆

vi-griner-bare-af-det

Ciao folkens 🙂

Hvis du har lyst til at læse en anden pinlig historie, så tjek denne her ud 🙂


OG HUSK NU…

At I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

Kvinden med den tunge kuffert. Podcast anbefaling.

Illustration af Claudia Bille Stræde http://www.claudiastraede.com/third-ear/

Illustration af Claudia Bille Stræde

Jeg har de sidste par dage været fuldstændig opslugt af at høre en podcast udgivet af THIRD EAR for Politiken. Min mor anbefalede mig at høre den, og jeg fandt den straks frem i min podcast app. Fra første sekund var jeg helt væk i historien. Historien om kvinden med den tunge kuffert. En kvinde i 60’erne der rejser rundt i norden, fra kloster til refugium, hoteller og vandrehjem, og systematisk snyder og svindler og tager røven på alle dem hun møder.

Illustration af Claudia Bille Stræde

Illustration af Claudia Bille Stræde

 

Det har måske dæmret for mig i min underbevidsthed siden afsnit 2 eller 3, men i afsnit 5 går det for alvor op for mig, at JEG HAR SET KVINDEN MED DEN TUNGE KUFFERT. Jeg har fucking set hende her på Østerbro en tidlig mandag morgen i september. Jeg er næsten 100% sikker, for hun gjorde et stort indtryk på mig, da hun stod der ved busstopstedet med sin store kuffert. Faktisk så stort et indtryk at jeg fortalte min mand om hende. Og det her var altså før jeg anede at kvinden med den tunge kuffert var en kvinde på jagt. En kvinde på en mission. En kvinde der var på vej fra et svindelnummer til et andet. Og lang tid før at jeg vidste at en journalist ved navn Krister Moltzen var lige i hælene af hende.

Og pludselig husker jeg, at jeg faktisk har skrevet om lige netop denne mandag morgen, hvor jeg så hende. Jeg kunne ikke huske, at jeg havde nævnt hende her på bloggen, men der var hun… i et blogindlæg fra 13 september 2016. “En ældre dame med en stor kuffert står ved et busstop. Hvor skal hun hen denne tidlige mandag morgen” skriver jeg, og efter jeg har hørt beskrivelsen af hende i podcasten, ved jeg bare at det er hende. Fuck, hvor er det crazy shit.

Jeg vil faktisk ikke fortæller jer noget om historien, men jeg synes I skal lytte til den og lade jer forsvinde ind i denne velfortalte, mystiske og ikke mindst sande roadtrip-gyser.

I finder alle 7 afsnit af podcasten HER.

Ciao og god lyttelyst 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Måske har du også lyst til at læse de her indlæg:

Minder jeg aldrig glemmer #2 Min lillebror

Livet er simpelthen for kort til…

Sådan er børnehavebørn!

 

Så så man lige os i aftenshowet.

Først 1000 tak for alle de mange beskeder jeg har fået fra nær og fjern, fra jer der har set min søn og jeg i flimmeren torsdag aften.
De har betydet SÅ meget, og jeg har læst dem alle op for Arthur.

Torsdag aften kl. 19.34 kunne man altså se os i Aftenshowet, og det var virkelig en fed oplevelse. I sær for Arthur som fik lov til at gå rundt i studiet, komme backstage, blive nusset af de sødeste damer i sminken, og møde ingen mindre end de to dejligste piger fra New:Name. (sidste års vindere af X-Factor, red.)

newname-og-arthur

Og så bliver jeg simpelthen nødt til at sende Ulla Essendrop (vært på aftenshowet, red.) SÅ meget ros for hendes overskud og nærvær. Hun gjorde det MEGET nemt at være live på TV foran omkring en halv million danskere.

arthur-og-ulla

Og hvorfor var vi egentlig i Aftenshowet? Det var vi simpelthen, fordi Arthur og jeg har lavet en film sammen i samarbejde med Psykiatrifonden, som i fredags lancerede et nyt site der hedder børnefilmskolen. Det skal jeg nok fortælle jer meget mere om inden længe, men først vil jeg (som lovet) lige dele linket til Aftenshowet med jer, samt vores Snapchat historie fra aftenen.

Link til Aftenshowet torsdag d. 5 januar 2017. Vi kommer på efter 30.22 minutter. 😉 I må selv lige spole frem.

Og her kan I komme med backstage.

 

Rigtig dejlig søndag aften folkens ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Vil I se mig dance dance dance?

dans

Efter vi er flyttet tilbage til Danmark, har min hverdag ændret sig ret drastisk. På flere fronter. Jeg er f.eks. gået fra at træne næsten hver dag til at træne næsten ALDRIG. Og faktisk kan I godt bare se bort fra næsten. Efter vi er kommet hjem, træner jeg SLET IKKE. Jeg cykler på arbejde, men udover det gør jeg intet. Jeg føler hverken, jeg har tid eller overskud til det. Jeg arbejder fuld tid, og har i forvejen svært ved, at få tid til at klare det højst nødvendige. Det er jeg sikker på, at enhver fuldtidsarbejdende familie kan sætte sig ind i. Ikke?

MEN…

Jeg savner at røre mig. Eller… Jeg savner at gøre noget godt for mig selv. Noget sjovt.

I Abu Dhabi dyrkede jeg en del crossfit, og det var ret fedt. Specielt bagefter. Jeg glædede mig faktisk aldrig til det, og hvis turen til crossfit-lokalet havde været længere end en elevatortur fra 48. etage til 2. sal, er jeg sikker på, at jeg ALDRIG var kommet afsted. Jeg troede jo fandme at jeg skulle dø hver gang.

Nå, men med min travle hverdag ved jeg med garanti, at jeg ikke får slæbt min (engang stramme) røv ned i et fitness eller crossfit center.  Det kommer desværre ikke til at ske.

Jeg har derfor, for en måneds tid tiden, besluttet mig for, at jeg vil gå til dans. Fandme ja.

BARE LIGE ET PROBLEM… ELLER 5!

-Jeg har siden jeg fik børn ikke kunne koordinere arme og ben.

-Jeg dansker kun når jeg har en promille på mindst 3.

-Jeg bliver sygt rundtosset af at dreje rundt.

-Jeg føler mig meget stor og klodset i et danselokale med andre folk, der altid har pissemeget styr på det danse-shit.

-Jeg  er stiv som et bræt og kan f.eks. ikke nå mine egne fødder med strakte ben. Og jaja, jeg har meget lange ben, men jeg har også ekstremt lange arme, så den undskyldning går ligesom ikke.

Kan I nikke genkendende til nogle af de ovenstående punkter, og kan I ligesom mig ikke overskue at stå i et danselokale og føle sig dum og klodset, så hør lige her.

JEG HAR FUNDET DET BEDSTE DANSESTUDIE I KØBENHAVN.

Jeg har fulgt dansestudiet på facebook længe, og kunne læse at de tilbød “Feminin, funktionel og lækker træning…Også for dig der aldrig har danset før” Hmm… Og så skrev de “alle kan lære at danse”. Hmm… Ok, så siger vi det.

Og så tog jeg sgu mod til mig og bookede en gratis prøvetime. Og det var så pisse grænseoverskridende, skide sjovt og slet ikke så frygteligt som jeg havde forventet. Stemningen var så afslappet og nærværende. Danselæreren var så smilende og fyldt med energi, at man ikke kunne lade være med at smile, og de andre dansere var så vidt forskellige både når det kom til niveau, alder og kropsbygning. Fælles var dog, at alle havde en fest og ikke var bange for at fejle eller se dumme ud.

Jeg gik derfra med en følelse af lykke. En lykke over at sveden drev af mig samtidig med at jeg havde haft det sjovt. En lykke over at jeg havde gjort noget godt for mig selv. En lykke over at jeg havde overskredet nogle grænser og overlevet.

Jeg har besøgt dansestudiet ca. 1 gang om ugen siden, og jeg er så forelsket i det sted. “Sammen skaber vi magi” sagde dansestudiets ejer Maria til mig en dag, og hun har så meget ret.

Jeg spurgte om de ville filme mig, så I kan se hvordan det ser ud når jeg danser. Det ville de gerne. Det er ikke specielt kønt, men det er sjovt. Og det er det det hele drejer sig om. Med sådan en presset hverdag, skylder man sig selv lidt sjov til høj musik. Jeg håber selvfølgelig, at jeg bliver bedre til at danse og på et tidspunkt får styr på at koordinere mine lange lemmer, men op i røven hvis jeg ikke gør. Jeg fortsætter med at danse hos StudioF15 no matter what.

Nå, men vil I se mig danse? Så se her. Og selvfølgelig har jeg lige sneget et par lummerheder ind i videoen. Kunne ikke lade være, muhahahaha…

 

Møs fra dansemusen💋 Og lad mig lige høre! Hvad gør jer glade i en presset hverdag?

Og apropos træning, har I så læst dette indlæg, der hedder brusende pik og kjortelmænd i min fitte ?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Ugens brandert i SE OG HØR. Hvem mig?

Ok, de sidste 5 døgn i mit liv har været lidt af en rutschebanetur. Prøv lige at høre her.

Fredag nat møder jeg William. Og kan vi lige blive enige om, at det muligvis var den vildeste optur?

Fredag nat, noget senere, brækker Herman sig ud over mig og i hele sengen. Nedtur.

Lørdag tømmermænd og syg Herman. Nedtur.

Søndag nat brækker Arthur sig 11 gange. 11! Nedtur.

Mandag tager jeg på job, men har det ikke skide fedt. Kvalme. Nedtur.

Og midt i min mandags-nedtur og åndedrætsøvelser bag min skærm, udbryder min kollega pludselig: “Nana, du er fandme i SE OG HØR.” What? Åh nej, hvad har jeg nu rodet mig ud i, tænker jeg som det første. Men de havde såmænd bare opsnappet historien om, at jeg havde mødt The SKAM-lover numero uno i byen, og så havde de citeret ikke mindre end 98 af mine ord (not that I’m counting) fra mit blogindlæg om den nat jeg mødte Thomas Hayes.

Fandme sjovt. Optur.

Følgende sms korrespondance mellem min mand og jeg, udspiller sig efterfølgende:

smslasseognana

Ugens brandert? Mig? Tsk…

Nå, men mandag, noget senere på dagen, ligger jeg under dynen med galoperende kvalme og maveonde, og har faktisk ligget i fosterstilling lige siden. Fuck, hvor har jeg været elendig. Nedtur.

Men hey, man må tage det sure med det søde, og trods opkast og ekstrem dårlig mave (hvor min POO-POURRI har været min bedste ven) har jeg stadig den vildeste optur over, at jeg mødte selveste William. I sær når jeg læser alle kommentarerne (ikke at jeg har gjort det… Der er jo for fanden over 800! Ok… indrømmet, jeg har faktisk læst næsten dem allesammen, note til mig selv: get a fucking life) på hans seneste instagram-opslag, hvor han skriver “Tak for denne gang København. I’ll be back!” Wow, der er jo så mange piger, der vil gå gennem ild og vand for at møde denne norske gut, og så vælter han bare ind i mig og mine SKAMlæber på bar BLUME, sådan helt tilfældigt. 🙂

Nå, men nu skal jeg nok forsøge at stoppe med fable mere om ham William. Forsøge. Jeg lover det.

Jeg kan mærke, at min krop begynder at være i bedring, og jeg har lige indtaget det første rigtige måltid siden morgenmaden mandag morgen. Optur. Kæmpe optur.

Rigtig dejlig onsdag aften fra mig ❤️

I kan I øvrigt læse hvad SE OG HØR skrev om Williams vilde weekend i København her og læse hvad Metroxpress skrev om den her, hvor jeg i øvrigt også er nævnt 🙂

 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

Older posts