Not-so-fucking-luckyboysunday…

pude

Der gik et par uger, før jeg var i stand til at grine af følgende episode… Og lad mig lige advare jer om, at vi er i afdelingen af First World Problems.

Here goes…

Jeg siger en mandag morgen farvel til vores maid, som på det tidspunkt har været ansat i lige knap en måned. “Bye bye Madame” svarer hun som altid, og jeg drøner derefter i Carrefour og ordner ugens storkøb.

Da jeg tre timer senere træder ind af døren, er det første syn der møder mig…

ALLE vores sofapuder UDEN betræk.

Og her taler jeg om ALLE betræk! Hjemmesyede patchwork, Ferm Living, luckyboysunday osv.

I sofaen ligger blot et hav af monteringspuder.

Jeg kalder noget skingert på Mari, som vores maid hedder.

What did you do with all the pillows?” spørger jeg med bange anelser
In the washing machine Madame” svarer hun.

Noooooooo…

What program? How many degrees?” spørger jeg nu meget skingert

“60 degrees Madame” er desværre hendes svar

Nooooooooooo…

WHAT THE FUCK!

Jeg løber ud til maskinen, og kan se, at vasken netop er afsluttet. Jeg kan også se, at det ganske rigtigt er et langt program på 60 grader der netop er endt.

For satan altså… Fuck, fuck, fuck…

Jeg hiver et efter et pudebetrækkene ud af maskinen, og det er ikke godt. Slet ikke godt.
Min store bløde luckyboysunday pude har forvandlet sig til en little-not-so-fucking-luckyboysunday pude, og farverne på alle andre puder er uklare og smeltet ind i hinanden. Crap!

Ud af maskinen hiver jeg også Hermans yndlings bamse, hvor alt fyldet har klumpet sig sammen i en gigantisk klumpfod og ENDNU værre…

Mit hjemmehæklede tæppe. I uld. Som det har taget mig sådan cirka en million år at hækle… Det har sgu også fået en tur på det lange 60 graders varme program med helt almindeligt vaskepulver. Ødelagt! Pik.

Er sikker på, at alle der har prøvet at hækle eller strikke et tæppe ved, at der ligger mange timer og tanker bag sådan et tæppe. Ikke sandt?

Jeg ved jo godt, at det bare er puder og tæpper. Alligevel er jeg i dette øjeblik dybt ulykkelig over massakren.

OK, Shit happens, og når jeg den dag i dag kigger på min bette not-so-luckyboysunday pude og mit bløde filtede hæklede tæppe, griner jeg faktisk over den lille episode. Det er jo trods alt bare materialistiske ting. Ingen døde jo… Altså lige bortset fra en lille ikke så heldig søndagsdreng. Pyt.

Lad mig lige for en god ordens skyld nævne at vores maid var fantastisk, når hun ikke freestylede alt for meget. Mine drenge har haft nogle interessante madpakker med i tidens løb, men hvad stiller man også op med, for hende, ukendte mærkelige madvare som rugbrød, leverpostej, remolade og pålægschokolade? Kan man f.eks. lave en rugbrødsmad med pålægschokolade og ost? Eller en rugbrødsmad med leverhakker, remo og (hold fast) peanutbutter? Ja, det kan man godt 🙂 Peanutbutter er dog BANDLYST i alle skoler i Abu Dhabi, fordi man for guds skyld ikke må medbringe nødder, så den gik sgu ikke.

Herman har i øvrigt ikke spist sin leverpostej uden remo, efter Mari præsenterede ham for den kombi 🙂

Nå, men for lige at komme tilbage til den lidt ærgerlige pude-massakre, må jeg jo nok erkende, at jeg holder rigtig meget af mine ting. Derfor gik der altså lige et par uger, før jeg kunne grine af denne episode 🙂

Bliver I kede af det, når jeres ting bliver ødelagt, eller trækker I blot på skuldrene? Og har I nogensinde smagt en håndmad med levertjuhej og remo? Hit me 🙂

 

Møs fra en tidligere hausfrau med alvorlige first world problems, og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️

Og hey, apropos First World Problems, fik du så læst mit indlæg om møgsækken? Nå ik?  Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til netop dette indlæg  🙂


 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

5 spørgsmål til en expat hausfrau…

arrig nana

Som expat hausfrau, får man ofte stillet de samme spørgsmål, og man kan godt gå hen og få pænt lange patter af dem. 🙂

Jeg har selv stillet nogle af de samme spørgsmål, inden jeg selv flyttede til udlandet, og jeg kan jo på en måde godt forstå, hvorfor folk spørger 🙂 Livet i udlandet, i min tilfælde Abu Dhabi, er så langt fra livet i DK, og det kan være svært for folk i DK at forstå.

Det er jo ikke ondt ment, når folk spørger, og jeg har forsøgt at svare på spørgsmålene på bedste vis, og forsøgt at holde den sobre tone. Og så har jeg skrevet et snappy comeback, som jeg aldrig har sagt højt, men tænkt i mit hoved, når folk igen og igen stillede de samme spørgsmål. Agrrrrr…

Nu er vi jo hjemme i DK igen, men jeg får stadig spørgsmålene, blot i datid 🙂

Here goes:

1. Burde du ikke finde dig et job?

Jo, det kunne man måske nok mene jeg burde. Altså med danske øjne. Men nu er vi jo ikke i Danmark, og det er en oplagt mulighed for at træde ud af hamster-hjulet og for én gang skyld ha’ et større overskud til hinanden. Det burde alle børnefamilier prøve, selvom der sjældent er hverken økonomi og accept til det i Danmark. Desværre. Så faktisk nej, jeg synes for en gang skyld ikke, at jeg burde finde mig et job.

(Burde du ikke holde din kæft?)

2. Kan du VIRKELIG godt få tiden til at gå som hjemmegående?

Ja, jeg kan rigtig godt få tiden til at gå. Det er faktisk overraskende nemt.  Jeg bruger blandt andet tiden på at komme i mit livs form, opleve kulturen i det land jeg bor i, lære nye spændende mennesker at kende, lave lækker mad og være sammen med mine børn.

(Nej, jeg kan slet ikke få tiden til at gå, og har derfor meldt mig til et kursus der hedder “Håndtering af dumme spørgsmål”  Come on! Tror du bare jeg sidder derhjemme og kradser i tapetet og bare venter på at min mand kommer hjem fra arbejde?)

3. Keder du dig ikke, med alt den tid du har til dig selv?

Jo, måske hvis jeg kun havde mit eget selskab at fornøje mig med, men nu er det jo heldigvis sådan, at der bor rigtig mange søde mennesker i dette land, som jeg laver sjove og interessante ting med. Jeg keder mig faktisk aldrig.

(Tænk at du overhovedet spørger! Er det måske nogensinde kedeligt at have tid til sig selv? Tsk… )

4. Hvorfor har I en maid, når du alligevel er hjemmegående?

Ja, det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Det var heller ikke en nem beslutning, men det er en luksus vi tillader os, og en form for luksus, som vi nok aldrig får igen. Når man er i udlandet er man jo pludselig væk fra sin nærmeste familie, som i vores tilfælde var søde til at passe vores unger, hvis vi skulle ud og lege kærester. Vi har fundet en sød pige, som kan være fortrolig med vores børn, og som de kan føle sig trygge ved når vi skal ud til f. eks. arrangementer med min mands arbejde. At hun også ordner vasketøj, rydder op og gør rent, er selvfølgelig et kæmpe plus. Jeg er desuden glad for at jeg kan bruge min tid i udlandet på alt muligt andet end at gøre rent og vaske tøj. Giver det menig?

(Det er fordi min mand og jeg knepper som kaniner, og ikke selv orker at skifte lagnerne. Desuden har jeg jo virkelig travlt med at få ordnet negle, at jeg slet ikke har tid til huslige pligter. Lalalalalalala… shut the fuck up!)

5. Hvor mange penge tjener din mand?

Det vil jeg faktisk helst ikke svare på, beklager.

(Lige nok til at du nemt kunne få rigtig ondt i røven, hvis vi proppede dem op i din numse. Skal vi prøve det?)

 

Alle expats ude i verden. Hånden op (læs: smid en kommetar) hvis I kender det 🙂 Og del gerne med andre expats som måske også vil kunne nikke genkendende til spørgsmålene.

 

Møs fra en ex-expat hausfrau med lidt lange patter og tak fordi du læste med. TAK ❤️

 

Og hey, fik du i øvrigt læst nogle ret vigtige facts om mig mig mig? Eller hvad jeg savnede allermest, da jeg boede i Abu Dhabi?  Nå ik. Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til de to indlæg  🙂


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

 

UFRIVILLIG massage-prut…

massageprut

Jeg ligger på en briks iført alt for små engangstrusser. I ved, dem der er lavet af det samme som netstrømper, og som ligger i verdens mindste plastikpose. Er I med?

Nogle gange er man heldig at få de såkaldte engangshotpants, men så heldig er jeg desværre ikke denne dag. Jeg er blevet tildelt g-strengen, og jeg har ikke praktiseret så lidt stof på mine nedre regioner, siden jeg var i starten af 20’erne.

Men her ligger jeg altså!

På massagebriksen…

KUN iført disse nærmest ikke eksisterende trusser.

Jeg ligger på maven med hovedet nede i et håndklædebeklædt hul. Der dufter skønt af diverse massageolier og duftlys, og tonerne fra “The Best of the ultimate relaxation music EVER” fylder det lille lokale.

Trods meget små trusser formår jeg at slappe helt af, da massøsen begynder min behandling.

Det er skønt. Det er fantastisk. Jeg er helt afslappet. Jeg er i den syvende himmel.

MEN…

For fanden i helvede, så sker det…

Jeg skal prutte!

Åh, fuck! Why? Why now!?

Jeg ligger der på briksen på et 5 stjernet hotel og skal fucking prutte noget så forfærdeligt.

Jeg kniber balderne sammen rigtig hårdt…. Kniiiiib for satan! Det er virkelig svært med den g-streng mellem mine balder. Nærmest umuligt.

Jeg er fanget på briksen!

Jeg kan ikke komme væk. Jeg tænker KUN på at komme væk. Jeg tænker kun på prutten.

Der er NO WAY IN HELL, at jeg kan komme af med luften her på briksen, uden at overdøve alle samtlige tonearter fra “the best of the Ultimate relaxation music EVER“!

UMULIGT!

Jeg kniber fortsat som en sindssyg, mens jeg bider mig i kinden. Jeg spænder i hele kroppen, og nu kommer spørgsmålet så. “Madame, do you want me to take a short break, so you can go to the toilet?” Spørger massøsen med sin helt milde røst.

Shit, det er pinligt det her!

Yes please, I actually really need to pee” får jeg visket gennem mine sammenbidte tænder. Som om jeg skal pee! Men det går jo ligesom ikke at sige “I really need to fart“!

Jeg kommer på benene og ifører mig badekåben og så sker det…

Den første prut slipper ud gennem mine sammenpressede balder. Sniger sig snedigt forbi g-strengen og ud i badekåben, som desværre slet ikke virker lydisolerende. Shit! Og så næste prut… Prut prut prut…. de kommer på stribe… Som små perler på en snor…. og så når jeg endelig toilettet. ENDELIG!

Jeg er lettet og samtidig sygt pinlig over at ha’ slået ikke bare én, men flere prutter meget tæt på meget lille massøse i et meget lille lokale som, til min store lettelse, heldigvis stadig lugter af olier og duftløs da jeg vender tilbage fra toilettet.

Jeg lægger mig atter op på briksen og kan nu helt afslappet nyde resten af massagen helt uden luft i maven. Kæmpe lettelse.

Massøsen får selvfølgelig ekstra mange drikkepenge denne dag, og et indforstået blik som hun gerne skulle tolke som “Hvad der lige er sket i dette meget lille lokale, BLIVER i dette meget lille lokale, og i øvrigt undskyld fordi jeg pruttede i en radius af en meter fra dig og derefter efterlod dig med lugten.”
Tror I hun forstod det, eller har hun lavet en pinlig prutte-note i min journal?

 

Hvornår har I sidst slået en ufrivillig prut? Hit me 🙂

Ps: Det her med massage på 5 stjernede hoteller, er altså ikke hverdagskost for mig. Bare så vi lige får det på det rene 🙂

 

Møs fra hausfrauen og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?