I like blood, and I can not lie… En blodpølse-piges bekendelser

I de første mange år i mit og Lasses forhold nævnte jeg den ikke. Ja, jeg holdt faktisk min trang hemmelig for ham, og købte og spiste den store spændstige krabat i smug. Jeg var helt ærligt en smule flov over min lyst, da jeg ikke ligefrem tænkte, at det var den mest sexede pølle at have fråderen over. Nu har vi været sammen så absurd længe, at jeg snildt kan hive den store sorte pølse frem, uden han bliver hverken stødt, overrasket eller begynder at kaste op. Han deltager ikke selv i festlighederne, men han acceptere min tilbagevendende trang, når pøllen kommer på markedet i løbet af efteråret. Hvilket er nu. Lige pt. ligger der faktisk en ordentlig fætter og venter...

SIDECAR – MAOBAO siger jeg bare! En anbefalelsesværdig restaurant på Nørrebro

Vi var simpelthen på restaurant i går. Det lyder næsten som om, vi aldrig kommer ud at spise sammen, men det passer heldigvis ikke. Vi er simpelthen så priviligerede, at vi har vores nærmeste familie tæt på os, hvilket gør, at vi rimelig ofte har mulighed for at gå ud sammen. Og når jeg siger ofte, er det måske i gennemsnit en gang om måneden (højt sat), men det er altså mit indtryk, at man som forældre til to unger, sagtens kan kalde det ofte. Ikke sandt? Nå, men i går var vi på en restaurant på Nørrebro ved navn SIDECAR. Vi havde fået anbefalet deres brunch, men vi sov til kl. 10.30 og kom først ud af døren ved 14-tiden....