Berøringsangst over for angst. Hjælp ❤️

angst

Jeg har en bekendt. Nej, mere end det. Ikke en tæt tæt veninde, men en god veninde.

Hun lider af angst.

Hedder det overhovedet det? Lider man af angst? Eller HAR man angst? Det er også lige meget. Det der IKKE er lige meget er, at jeg ved, at hun lider. Og jeg aner ikke hvad fanden jeg skal stille op. Jeg har slet ikke forstand på angst. Jeg har ikke oplevet det på egen krop, og jeg må være helt ærlig at sige, at jeg har en smule berøringsangst over for den. Angsten. Det er så uhåndgribeligt for mig, og jeg er ærlig talt bange for at gøre mere skade end gavn. Komme til at sige de forkerte ting. Komme til at sige for meget. Komme til at sige for lidt. Og jeg er bange for, at jeg kommer til at tænke “Ta’ dig nu bare sammen”. For det kan man jo ikke. Kan man? Man er jo syg.

Angst. Det er noget de fleste har oplevet i større og mindre grad på et tidspunkt. Angst for edderkopper. Angst for at føde. Angst for at skulle til eksamen. Angsten for at fejle. Jeg kender jo selv følelsen af pludselig hjertebanken, svedeture og kroppen der stivner. Det tror jeg alle vi gør.

Men hvad med den angst som ikke kan kurerers med et kram fra ens mand, en løbetur eller en snak med en veninde. Den angst der ligger så dybt. Den slags angst som kræver professionel hjælp, indlæggelse og medicin. Den alvorlige altopslugende angst. Den angst der gør en alvorligt syg.

Angst findes i så mange former og jeg ved ikke hvilken angstform min veninde har. Det betyder måske heller ikke så meget.

Jeg var sammen med hende for to uger siden, og hun var glad og helt ok. Og så fik hun bræksyge, som på en eller anden måde, må ha’ sat gang i noget. Det er hendes egen teori.

Angstanfaldene vælter nu ind over hende, og jeg aner ikke hvad fanden jeg skal gøre. Jeg vil så gerne hjælpe, og samtidig har jeg lyst til at flygte langt væk. Væk fra det ukendte. Væk fra den sygdom, som jeg slet ikke forstår. Hun er ikke en meget tæt veninde, men hun betyder noget for mig, og jeg vil gerne være der for hende.

Hvor er jeg træt af, at jeg har så meget berøringsangst over for angst. Jeg er så pisse dårlig til at håndtere det. Måske er det meget almindeligt at have det sådan? Det er også bare helt almindeligt at have angst, så jeg vil ærlig talt gerne have nogle redskaber til at komme min berøringsangst til livs.

Hjælp mig her. Der må være nogle på linjen, der har oplevet angst på egen krop, og ved hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Af hjertet tak ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

Mit domæne har fødselsdag, og det har det jo, og det er i dag…

WTF. Det er lige gået op for mig, at det er et år siden at jeg udgav mit første indlæg på dette domæne.


For et år siden boede vi i Abu Dhabi. Jeg husker, at jeg sad i min stue på 48. etage og kiggede ned på byen og havet, mens jeg med bankende hjerte udgav mit første skriv. Det var pisse spændende og SÅ grænseoverskridende at smide sig selv ud i æteren. “Jeg aner ikke, hvor det kommer til at føre mig og jer hen, men jeg håber, det bliver en sjov rejse.” skrev jeg blandt andet i mit første indlæg. At jeg ville komme til at elske det SÅ meget, og at bloggen ville føre så meget med sig, havde jeg ikke den fjerneste anelse om på daværende tidspunkt.

udsigtWTC

Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at så mange har lyst til at læse med og kommentere på mine skriverier. Hvis ingen læste med, likede eller kommenterede, ville jeg sgu nok ikke blogge. Eller… det ville jeg måske nok, men det er bare pisse lækkert at få noget respons. Ellers kunne jeg jo i princippet bare sidde og fedte noget ned i en dagbog. Så kæmpe tak til alle jer der læser med. Både dem der dropper tilfældigt ind i ny og næ, og dem der læser ALT hvad jeg udgiver. Det gør min mand sgu ikke engang, and I don’t blame him.

Nogle af de indlæg jeg holder mest af, er ikke nødvendigvis dem der tiltrækker flest læsere, likes eller kommetarer, og nogle gange bliver jeg overrasket over at mine mindst gennemtænkte indlæg hitter. Det er så fint.

Det der betyder mest for mig, er hvis jeg kan inspirere jer på flest tænkelige måder. Få jer til at grine. Få jer til at tænke anderledes. Få jer til at hoppe ud i det. Få jer til at føle. Få jer til at råbe pik.

Min blog er ikke noget perfekt univers, og det bliver den heller aldrig, Jeg er nemlig langt fra perfekt. MEN… jeg forsøger hele tiden at blive en bedre udgave af mig selv. Bedre til at hjælpe andre, bedre til at grine, bedre til at være mor, bedre til at være kone, bedre til at være ked af det, bedre til at passe på mig selv.

Og hvad så med bloggens fremtid? Ja, jeg vil først og fremmest gerne blogge mere, for jeg har så meget jeg gerne vil dele med jer. Jeg har for eksempel aldrig vist jer mit hjem. Vores hjem 🙂 Eller vores sommerhus. Det må da snart være på tide, at jeg inviterer jer lidt indenfor. Nu har vi trods alt kendt hinanden i et helt år. 🙂 Jeg vil også gerne tage jer meget mere med i køkkenet og i mit tøjskab. Og så vil jeg virkelig gerne give andre folk taletid, så det ikke kun er mine fortællinger der kommer til at ligge her på domænet. Med meget mere. 🙂

Håber I har lyst til at følge med. ❤️

 

Jeg har i øvrigt samlet 10 af mine favorit-skriverier, som er én stor pærevælling af spas, alvor, kærlighed og lummerheder.

Måske har I læst dem alle. Måske er I først lige kommet til. Måske kommer I aldrig igen. Ingen tvang.

God læselyst og 1000 tak fordi I følger med i alle de skriverier og tosserier jeg hiver op af min turban.

Kæmpe TAK og de varmeste hilsner fra Rom❤️

“Du er en klog pige” siger han

Hvorfor græder du mor?

SÅ VILD ER JEG

Nu skal dusken sgu på disken… eller skal den?

Dengang min mor forsøgte at smugle en penis med ind i Abu Dhabi

Ufrivillig massage-prut…

Min nat med William fra SKAM

Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

Julen set fra et skilsmissebarns øjne.

Sådan er børnehavebørn!

IMG_2930


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

 

Indkøbskurve, klæbeklæbe-mænd, kefir og meget mere.

Jeg…

-Undrer mig over hvorfor den der lille afsats til varekurvene i Fakta ikke passer til den kurv med hjul. Jeg er med på at afsatsen nok blev designet før rullekurven kom på markedet, but still. Det er noget rod.

faktakurv

 

-Syntes det første afsnit af “gift ved første blik” var VILDT godt. Jeg tror virkelig på Københavner-parret. Er bare lidt bange for at Københaverfyren bliver lidt klæbe-klæbe, hvis I forstår. Det er lidt ærgerligt med de mænd, som er pissesøde, men på en eller anden måde kommer lidt for tæt på hele tiden og overtræder ens intimsfære, og hvor man lige skal træde et skridt baglæns hvert andet sekund. Kender I det?

-Fatter ikke at man har designet en dåse til en pakke digistive, som faktisk er for kort til en pakke digistive. Det tvinger faktisk én til at vold-æde mindst 5 stk. før der er plads i dåsen. I just don’t get it!

digistive

 

-Sidder lige lige nu i et af mine yndlingshjørner i vores lejlighed. Jeg har flere yndlingshjørner, men her hvor jeg sidder nu, kan jeg kigge ned på Østerbrogade og på folk der skøjter rundt i sneen. I min vindueskarm står der en skål med mandler og rosiner, en kaktus jeg købte for 25 kr. i Irma i går, og aben jeg fik af min gode veninde til min 25 års fødselsdag. Elsker at sidde og skrive her 🙂

vindue

 

-Overvejer at tage et digital markedsførings-kursus. Det lyder pisse spændende og noget jeg helt sikkert trænger til at få på mit CV.

-Fatter ikke at jeg først fik en mobiltelefon i en alder af 20 år. 20 år! Det er jo fuldstændig ufatteligt at forstå, at jeg nogensinde har kunnet leve uden. Det var i øvrigt en Nokia3210.

-Er fra den ene dag til den anden blevet afhængig af kefir fra Valio. Det er jo så pisse lækkert, og mine unger er også vilde med det.

kefir

 

-Har faktisk besluttet mig for at forsøge at lave min egen Kefir, og har allerede kontakt med en dame fra Nørrebro der ligger inde med nogle mælkekefir-gryn, som jeg må få. Optur.

-Er blevet inviteret til Valentines fest på Chateau Motel af Jane Kønig og Bloggers Delight i aften. Sådan en invitation siger jeg sgu ikke nej til. Det stikker helt sikkert muligvis af.

 

Ok, alt for nu. Jeg må ud af min sweater og ind i noget stramt blonde. Rigtig dejlig lørdag aften folkens. Og man skal selvfølgelig være velkommen til at følge min aften på Chateau Motel på snappen 🙂 Men kun hvis man er over 18!

Ciao 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

Tanker fra lokummet. Live.

lokum

Klokken nærmer sig midnat og jeg sidder her på lokummet, og er for længst færdig med at lægge en lort.
Der er helt stille. Hvis jeg lytter godt efter, kan jeg høre min ældste drengs tunge åndedræt. Han ligger i min seng sammen med sin lillebror. De har fået lov til at falde søvn derinde, og i nat får de lov til at blive derinde hele natten.
Min mand er taget til Stockholm, så jeg er alene med drengene. Hele ugen. Og det er helt ok.
Foran mig ligger der en to dykkerstave, som vi købte i Abu Dhabi. De ligner ved første øjekast sexlegetøj.
Det får mig til at tænke på, hvor strikse de er med sexlegetøj i Abu Dhabi. Da vi skulle flytte, fik vi at vide, at man blev straffet hårdt hvis der lå sexlegetøj i containeren. Sexlegetøj og våben. Næsten samme straf. Vi lod alt blive hjemme.
Jeg tænker på den snak jeg lige har haft med en af min mands venner Mikkel. I har sildeparket ikke? Spurgte han. Jep, mindst 100 kvm. sild. Må vi låne jeres lejlighed til at skyde billeder. Selvfølgelig. Jeg tænker på, at det er virkelig lang tid siden, jeg har set hans kone. Hun er en af de sejeste bloggere jeg følger. Madblogger, kogebogsforfatter, foredragsholder. Så vild! Mikkel gik ind i hendes foretagende for et par år siden, og det er nu et fælles projekt. Jeg synes de er modige og seje. Jeg får lyst til at være ligeså modig.
Jeg skal huske at min søn skal have gymnastiktøj med i morgen. Og madpakke. Tror ikke vi har mere rugbrød.
Der ligger hår i risten. Mit lange hår, som jeg altid glemmer at fjerne. Min mand er pissetræt af det. Når afløbet stopper, er det ham der fikser det. Altid ham. Han er en god mand. Jeg har fandeme været heldig med ham.
Jeg kommer pludselig til at tænke på en snak Tina og jeg havde i morges. Om hendes gode veninde, der mistede sin et måneders gamle baby for to år siden. Hjerneblødning. Ikke til at redde. Frygtelig historie, som har gjort stort indtryk på mig. Hun skal føde igen i morgen. Jeg håber alt går godt. Det skal det. Det gør det.
Mine ben sover.
Tid til at gå i seng.
Tid til at lægge mig ind til mine drenge. Dufte til dem.
Hvor er jeg heldig ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

hamsterhjul

Vi er en helt almindelig familie bestående af en fuldtidsarbejdende far, en fuldtidsarbejdende mor, en børnehavedreng på 5 år og en skoledreng på 8 år.

Vi kæmper for, at få alle ender til at mødes og gerne med et smil på læben. Vi sætter pris på at have et rent, ryddeligt og velduftende hjem. Vi vil gerne have sund hjemmelavet mad hver dag. Vi vil gerne kunne tilbyde vores drenge, at de hver især kan have en kammerat med hjem et par gange om måneden. Vi vil gerne selv bage kagen når det er vores tur til at have kage med i skole, børnehave og job. Vi vil også gerne kunne se vores venner ret ofte og derudover have et sundt sexliv. Alt dette giver os nemlig energi.

MEN…

Vi drøner rundt for at nå det hele, og mens vi tonser rundt i vores hamsterhjul, bliver drengene større og større, og før vi ved af det,  giver de os en stor fuckfinger og flytter hjemmefra. Det er jo sådan det går.

Vi har kun vores børn i vores hule hånd i så kort tid. Og den tid er så fandens kostbar.

For to år siden flyttede vi til udlandet og brød ud af hamsterhjulet. Den fuldtidsarbejdende far havde fået tilbudt et job i Abu Dhabi og den fuldtidsarbejdende mor, sagde sit job op, og blev hausfrau på fuld tid. Børnehavedrengen skiftede til en Abu Dhabi-børnehave, og skoledrengen begyndte på en international skole.

Pludselig gik det op for os, at det liv vi havde levet i Dk havde været enormt stressende for os alle, og at vi havde glemt os selv og hinanden i forsøget på at have det perfekte liv i overhalingsbanen.

Vi flyttede til Danmark igen for 10 mdr. siden hjemme, og vi er for længst tilbage i hamsterhjulet. Mor og far med fuldtidsarbejde og børnene i børnehave og skole på fuld tid. De voksne arbejder og børnene er i institution fra kl. lort til kl. lort. Det er jo sådan man gør i Danmark.

Eller gør man?

FANDME NEJ!

Jeg vil ikke mere. Vores familie kan ikke holde til det. JEG kan ikke holde til det!

Derfor taget en lidt drastisk beslutning. Gennemtænkt, men stadig lidt drastisk.

JEG HAR SAGT MIT JOB OP!

Bum.

Hvis jeg ikke selv havde trukket stikket, er jeg bange for, at jeg inden længe var gået ned med stress. Symptomerne var allerede begyndt at vise deres fæle ansigt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal, når jeg på tirsdag siger farvel og tak til min arbejdsplads, men det føles rart. Det føles rigtigt. Jeg skal nok finde et andet job på et tidspunkt, for jeg elsker jo faktisk at arbejde, men først skal jeg lige trække vejret og nyde min børn og min mand og vores liv meget mere.

Jeg råber PIK og hopper ind i et nyt kapitel af mit liv.

Håber I har lyst til at følge med. Det betyder MEGET for mig.❤️

Ciao amigos 💋

Ps: Det er min far der har tegnet tegningen, er den ikke bare fin? Elsker hans streg. 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

 

Older posts