Tilbage på skolebænken

Jeg kan jo ikke forvente, at alle jer søde mennesker, der læser med på dette domæne, følger mig på de sociale medier, og derfor ved I måske ikke, at jeg hele denne uge har siddet på skolebænken. Jeg har simpelthen siddet der HVER dag i hele denne uge, og skal faktisk sidde der frem til midten af dec., hvor jeg forhåbentlig er blevet endnu mere klog på digital markedsføring end jeg er i forvejen. Ud over mig er der ca. 25 andre på kursister, og jeg er så vild med at være en del af netop denne flok mennesker. Jeg bliver udfordret på mine sociale og faglige kompetencer, og så er det bare altid dejligt at møde nye mennesker med...

I like blood, and I can not lie… En blodpølse-piges bekendelser

I de første mange år i mit og Lasses forhold nævnte jeg den ikke. Ja, jeg holdt faktisk min trang hemmelig for ham, og købte og spiste den store spændstige krabat i smug. Jeg var helt ærligt en smule flov over min lyst, da jeg ikke ligefrem tænkte, at det var den mest sexede pølle at have fråderen over. Nu har vi været sammen så absurd længe, at jeg snildt kan hive den store sorte pølse frem, uden han bliver hverken stødt, overrasket eller begynder at kaste op. Han deltager ikke selv i festlighederne, men han acceptere min tilbagevendende trang, når pøllen kommer på markedet i løbet af efteråret. Hvilket er nu. Lige pt. ligger der faktisk en ordentlig fætter og venter...

For gammel til py-party?

“Hvor skal vi egentlig sove?” spurgte jeg de 3 andre tøser i går nat kl. 01.30, og vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle omdanne kødpølseværelset til en sovesal, hvor vi alle kunne crashe. Det var bare det hyggeligste. Ca. 7 timer forinden, havde vi købt take away, bland selv slik for 134 (!!) kroner, chips, dip og grape sodavand. Take away maden indtog vi ved spisebordet, men resten af aftenen foregik i sofaen med dyner. Omringet af enorme mængder snolder. Beriget med latter, dybe samtaler og lyden af et knæk cancer show, der kørte i baggrunden som et lydtæppe, indtil en film overtog skærmen uden at vi rigtigt bemærkede det. Og så gik der 7 timer med snak, grin, gumlen...

Sådan så jeg ud da…

– jeg fandt ud af,  at det nu ENDELIG er sæson for clementiner. Optuuuuuur!   – jeg opdagede at John havde bidt snørebåndene over på mine yndlings-sneakers. Fuck dig John!   – jeg opdagede, at en bums jeg troede ville udarte sig til en gigantisk massakre, helt uventet havde viftet med det hvide flag og trukket sig tilbage fra krigsmarken i løbet af natten.   – jeg lige havde lagt en lort og opdagede, at en eller anden idiot havde brugt det sidste toiletpapir.   – min sønner sagde, at jeg var den sødeste mor i hele verden.   – min mand havde spist det sidste chokolade. Så mange følelser på én og samme dag. 😉 Jeg altid bliver glad for et...

Nyt look og et stort tak

Så blev det fredag og jeg er på vej i sommerhus. I radioen spiller de Nik og Jay. “Når det rammer… når livet rammer… er det så dig der puster liv i mig?” Og apropos at puste liv i noget, har I måske bemærket, at der er sket noget nyt på jeres yndlingsdomæne. 😆 Nyt look 👀 Jeg trængte til, at der skulle ske lidt nyt, og jeg sad derfor sammen med dygtige Daniel fra Bloggers Delight i et par timer i går, og sammen fik vi pustet lidt nyt liv i mit blogdesign, som efterhånden er halvandet år gammelt. Halvandet år. Over 200 indlæg. Over 2000 kommentarer. Og mange flere sidevisninger end jeg nogensinde havde turde håbe på. Jeg...
Older posts