5 grunde til at jeg ikke hopper på en slankekur

Så blev det fandme januar, og januar måned er, ifølge mig, den mest nederen måned på hele året. Nytårsfortsættene råber ad mig på de sociale medier, og en af de ting, som jeg nok ikke er den eneste, der støder på, her i starten af året, er slankekurene. De forbandede slankekure, som stikker til min lidt dårlige samvittighed og får mig til at kigge lidt ekstra på mig selv, og se at min krop uden tvivl kunne blive smukkere af at tabe 5 kilo. Minder mig om at jeg måske har spist lidt rigeligt over julen og været lidt for inaktiv. MEN JEG LADER MIG IKKE NARRE. Jeg har været på kur en håndfuld gange i mit liv, og her...

Du kan sove, når du bliver gammel. Vås!

Da jeg var omkring 14 år, og mine teenage-hormoner stod i fuld flor, havde jeg en snak med min bedstemor, som på det tidspunkt må have været i midten af 60’erne og dermed virkelig gammel i mine øjne. Jeg var totalt uforstående overfor, hvorfor hun stod op så fandens tidligt alle ugens 7 dage, når hun nu endelig havde mulighed for at sove længe. Ja, jeg var næsten sur på hende over at hun ikke udnyttede muligheden. Hvad fanden skulle hun nå, siden hun stod op kl. 6.30 hver dag? Som teenager var jeg som de fleste andre teenagere træt med stort T, og jeg syntes det var overordentligt træls, at der overhovedet var noget der hed et vækkeur. Min bedstemor...

I(‘)M( )POSSIBLE

Ja, det er en lidt snørklet overskrift, men den giver mening. Jeg kommer tilbage til den, hæng på. I forlængelse af mit indlæg om alt det kaos, der nogle gange løber maraton i min hjerne, har jeg i løbet af den sidste uge åbnet lidt mere op for mine tanker. Ikke her på bloggen, men overfor de mennesker jeg har mødtes med. Både mennesker som kender mig godt, men også mennesker, som er forholdsvis nye bekendtskaber. Det er super angstprovokerende for mig at åbne op for nogle af de tanker, jeg går rundt med i forbindelse med min fremtidige karriere. Det er jo noget, jeg selv har gået og rodet rundt med, og kun snakket meget lidt højt om. Det...

Når alt er kaos i mit hoved

Det er søndag aften, og i dag har jeg været i et ærgerligt humør. Faktisk været lidt ked af det. Der er mange der tror, at jeg altid er glad, men det passer slet ikke. På dage som i dag, holder jeg mig bare langt væk fra min instastory, for jeg er en ualmindelig ærgerlig udgave af mig selv. Jeg har et forfærdeligt tungsind, som til tider strømmer ind over mig, og får mig til at føle mig utilstrækkelig på nærmest alle fronter. Der er dage som i dag, hvor jeg vågner med en knude i maven og mest af alt har lyst til at blive under dynen og lukke omverdenen ude. I disse tider dukker knuden op lidt oftere...

Tilbage på skolebænken

Jeg kan jo ikke forvente, at alle jer søde mennesker, der læser med på dette domæne, følger mig på de sociale medier, og derfor ved I måske ikke, at jeg hele denne uge har siddet på skolebænken. Jeg har simpelthen siddet der HVER dag i hele denne uge, og skal faktisk sidde der frem til midten af dec., hvor jeg forhåbentlig er blevet endnu mere klog på digital markedsføring end jeg er i forvejen. Ud over mig er der ca. 25 andre på kursister, og jeg er så vild med at være en del af netop denne flok mennesker. Jeg bliver udfordret på mine sociale og faglige kompetencer, og så er det bare altid dejligt at møde nye mennesker med...