I(‘)M( )POSSIBLE

Ja, det er en lidt snørklet overskrift, men den giver mening. Jeg kommer tilbage til den, hæng på. I forlængelse af mit indlæg om alt det kaos, der nogle gange løber maraton i min hjerne, har jeg i løbet af den sidste uge åbnet lidt mere op for mine tanker. Ikke her på bloggen, men overfor de mennesker jeg har mødtes med. Både mennesker som kender mig godt, men også mennesker, som er forholdsvis nye bekendtskaber. Det er super angstprovokerende for mig at åbne op for nogle af de tanker, jeg går rundt med i forbindelse med min fremtidige karriere. Det er jo noget, jeg selv har gået og rodet rundt med, og kun snakket meget lidt højt om. Det...

Når alt er kaos i mit hoved

Det er søndag aften, og i dag har jeg været i et ærgerligt humør. Faktisk været lidt ked af det. Der er mange der tror, at jeg altid er glad, men det passer slet ikke. På dage som i dag, holder jeg mig bare langt væk fra min instastory, for jeg er en ualmindelig ærgerlig udgave af mig selv. Jeg har et forfærdeligt tungsind, som til tider strømmer ind over mig, og får mig til at føle mig utilstrækkelig på nærmest alle fronter. Der er dage som i dag, hvor jeg vågner med en knude i maven og mest af alt har lyst til at blive under dynen og lukke omverdenen ude. I disse tider dukker knuden op lidt oftere...

Tilbage på skolebænken

Jeg kan jo ikke forvente, at alle jer søde mennesker, der læser med på dette domæne, følger mig på de sociale medier, og derfor ved I måske ikke, at jeg hele denne uge har siddet på skolebænken. Jeg har simpelthen siddet der HVER dag i hele denne uge, og skal faktisk sidde der frem til midten af dec., hvor jeg forhåbentlig er blevet endnu mere klog på digital markedsføring end jeg er i forvejen. Ud over mig er der ca. 25 andre på kursister, og jeg er så vild med at være en del af netop denne flok mennesker. Jeg bliver udfordret på mine sociale og faglige kompetencer, og så er det bare altid dejligt at møde nye mennesker med...

I like blood, and I can not lie… En blodpølse-piges bekendelser

I de første mange år i mit og Lasses forhold nævnte jeg den ikke. Ja, jeg holdt faktisk min trang hemmelig for ham, og købte og spiste den store spændstige krabat i smug. Jeg var helt ærligt en smule flov over min lyst, da jeg ikke ligefrem tænkte, at det var den mest sexede pølle at have fråderen over. Nu har vi været sammen så absurd længe, at jeg snildt kan hive den store sorte pølse frem, uden han bliver hverken stødt, overrasket eller begynder at kaste op. Han deltager ikke selv i festlighederne, men han acceptere min tilbagevendende trang, når pøllen kommer på markedet i løbet af efteråret. Hvilket er nu. Lige pt. ligger der faktisk en ordentlig fætter og venter...

For gammel til py-party?

“Hvor skal vi egentlig sove?” spurgte jeg de 3 andre tøser i går nat kl. 01.30, og vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle omdanne kødpølseværelset til en sovesal, hvor vi alle kunne crashe. Det var bare det hyggeligste. Ca. 7 timer forinden, havde vi købt take away, bland selv slik for 134 (!!) kroner, chips, dip og grape sodavand. Take away maden indtog vi ved spisebordet, men resten af aftenen foregik i sofaen med dyner. Omringet af enorme mængder snolder. Beriget med latter, dybe samtaler og lyden af et knæk cancer show, der kørte i baggrunden som et lydtæppe, indtil en film overtog skærmen uden at vi rigtigt bemærkede det. Og så gik der 7 timer med snak, grin, gumlen...