
Vi er i Norge, og har den sidste uge boet i min onkel og tantes hytte, der ligger i 1000 meters højde, hvilket ikke har været en udfordring indtil i onsdags, hvor det pludselig blev det vildeste sne- og stormvejr. Holy Fuck. I løbet af natten sneede det så meget, at vi simpelthen blev sneet inde. Det har jeg sgu alligevel aldrig prøvet før, og da vi først havde affundet os med, at vi nok ikke kom ned ad bjerget, blev det den hyggeligste dag, hvor vi gik puslespilsamok, fik læst vores bøger færdigt og set Aladdin, som vi havde med på DVD. Oldschool, men meget smart eftersom der intet internet var på bjerget. Og mht. det manglende internet, har...