Vind fede vinterstøvler fra Rugged Gear til dig selv, dit barn eller en anden du holder af.

For gammel til py-party?

sleepover

“Hvor skal vi egentlig sove?” spurgte jeg de 3 andre tøser i går nat kl. 01.30, og vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle omdanne kødpølseværelset til en sovesal, hvor vi alle kunne crashe. Det var bare det hyggeligste. Ca. 7 timer forinden, havde vi købt take away, bland selv slik for 134 (!!) kroner, chips, dip og grape sodavand.

Take away maden indtog vi ved spisebordet, men resten af aftenen foregik i sofaen med dyner. Omringet af enorme mængder snolder. Beriget med latter, dybe samtaler og lyden af et knæk cancer show, der kørte i baggrunden som et lydtæppe, indtil en film overtog skærmen uden at vi rigtigt bemærkede det.

Og så gik der 7 timer med snak, grin, gumlen og ansigtsmasker.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været til et py-party med overnatning. Det må næsten have været inden jeg fik børn vil jeg tro. Måske er det også mest noget, der hører sig til i teenageårene. Ja, det er måske ligefrem lidt barnligt? Min mand rystede i hvert fald lidt på hovedet, da jeg fortalte ham om aftenens koncept, og da han kom hjem dagen efter, og kiggede ind i kødpølseværelset med madrasser, dyner, puder og tasker over alt, spurgte han noget undrende “Har I sovet på samme værelse, når vi har over 200 kvm I kunne sprede jer på?” Og så igen en hovedrysten og et konstaterende “Jeg er gift med en teenager.” 🙂

Ikke desto mindre, vil jeg gerne slå et slag for, at det burde være en del af alles voksenliv. Det er nemlig noget helt særligt at have en aften i selskab med uldne sokker, blødt tøj, snolder og dejlige tøser. En aften uden bagkant, børn og mænd. En aften som bliver til nat og morgen, som starter med en håndfuld bland selv slik, kaffe og snak under dynen.

Må jeg lige høre jer?

Hører et py-party hjemme i voksenlivet?

View Results

 

Det er i hvert fald ikke sidste gang der er dømt py-party i mit liv. Jeg vil have py-partys resten af mit liv. Til jeg er gråhåret, rynket og svagtseende.

Lad mig aldrig blive for gammel til det. Punktum.

py-party

Tak for en dejlig aften, nat og morgen Tina, Heidi og Alex

 

signatur
husk at...
  • Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.
  • I kan følge mig på facebookBloggers Delightbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️
   

6 Mega lækre kommentarer

  • Emma

    Det er det bedste!Vi er også nogle veninder i alderen 26-27 som stadig gør det også nogle med børn. Vi har altid intentioner om at se en film, men får altid ævlet og grint til langt ud på natten. Man er fyldt op med energi og kærlighed dagen efter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emma. Man er nemlig fyldt helt op med energi og kærlighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selv tak din dejlige tøs!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Haha take away – har I diskuteret det? Har lagt mærke til, at flere er begyndt at sige take out .. Hvad sker der for det? 😅😄😄 og viiiiiiildt misundelig på sådan en fantastisk aften! Det håber jeg aldrig man bliver for gammel til 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rutsje. Hahahahaha… Nej, det har vi ikke, men jeg har godt lagt mærke til, at folk er begyndt at kalde det Take out. Det lyder helt forkert synes jeg. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Vind fede vinterstøvler fra Rugged Gear til dig selv, dit barn eller en anden du holder af.