Opskrift på den lækreste citronfromage-is. Nem og frisk sommerdessert

Hej John

Som I måske har set eller læst her på bloggen, er vi blevet et familiemedlem rigere. Han er godt nok kun til låns, men alligevel føler vi, at han er ret meget vores.

Han er en dværgkanin. PÅ 3 1/2 kilo! 😳Dværg min bare røv. 🙂 Han er en ordentlig basse, og så hedder han John. Eller faktisk hedder han Jon, opkaldt efter Jon Snow fra Game of Thrones.

jon-snow-2-gif

Jon Snow

 

Men vi kalder ham, og staver altså hans navn, John. Det er der bare lidt mere Rock and roll over ikke?

John startede med at være en liderlig lille bandit. Kneppede alt og alle, både med og uden puls, til højre og venstre. Knep knep knep. Ja, det er altså ikke for sjov, at der er et udtryk der hedder “boller som kaniner” 🙂

Nå, men John har haft en fast partner, Esther, i et stykke tid. Esther er en tøjgris på størrelse med John. Esther er (eller nærmere VAR) muligvis den mest gennempulede tøjgris på denne jord. Hun blev vendt og drejet og bollet på alle leder og kanter.

img_4801

Det var ret sjovt og underholdende indtil John pludselig forvekslede mig med Esther. Så blev det sgu for meget. Og meget upassende! Og så bestilte jeg ret hurtigt tid hos dyrlægen. 1200,- kr. kostede det at få cuttet bollerne på John, men vi var alle enige om, at vi ikke kunne ha’ sådan en horny fyr rendende rundt i vores hjem.

To punge fattigere (get it?) forlod John og jeg dyrlægen, og det skulle det vise sig, at John var mindst ligeså liderlig som før. Fuck… 1200,- kr. spildt tænkte jeg. 1200,- kr. for ingenting. John kneppede bare videre. Esther fik ikke fred og mine ben agerede stadig feltmadras.

Og så skete der pludselig noget efter små to uger. Besøgene hos Esther blev færre. Hvis John kunne snakke, kunne jeg forestille mig, at han havde sagt “Ej, ikke i aften Esther… Kan vi bare ligge lidt i ske? Holde lidt om hinanden?” Og hvis Esther kunne snakke, ville hun svare “WTF John, er du helt rask?” Og det var han jo, men der blev bare længere og længere tid mellem de lidenskabelige og til tider brutale sexlege uden forspil. Man kan vel godt sige at John blev lidt doven, og havde svært ved at tilfredstille Esther, som muligvis har troet at John havde fundet en anden og mere interessant gris i byen.

Sikke en forvandling. Esther ligger pt. i et hjørne af stuen og bliver kærtegnet og slikket ret ofte. Men det bliver altså ved forspillet. Esther er ikke blevet taget hverken forfra eller bagfra den sidste uges tid.

John er faktisk pludselig blevet en virkelig kedelig type, der går mest op i, om der er mælkebøtteblade eller ruccula i madskålen. Hvis han var et menneske, ville han nok arbejde i et støvet revisionsfirma og hver morgen gå på arbejde med en halvtom Fjäldräv, der sad lidt for højt oppe i nakken og tennissokker i sandalerne. Han ville kysse Esther farvel. Ikke på munden men i panden eller på kinden. Han ville sige “Jeg er hjemme klokken 17 min ven” og Esther ville vide, at han ville være hjemme på slaget 17. Ingen slinger i valsen med John.

Ja, John er sgu som forvandlet, men vi er alle ret glade for den nye John. Uden boller og nu kun med en kampvægt på 3,4 kilo. Sådan nogle boller vejer altså godt til.

Lige i dette øjeblik ligger han tungt på mine fødder og slikker mit ene bukseben. Det er altså ret hyggeligt. Vi beholder ham sgu lidt endnu. 🙂

Sig hej til John 👋🏼👋🏼

Ciao  ❤️


HUSK AT…

-jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

   

2 Mega lækre kommentarer

  • A

    Kaniner er virkelig morsomme og perfekte lejligheds-dyr. Jeg har haft mine to i 6 år og det nærmer sig hastigt enden for dem, men hold da op, hvor har jeg elsket deres skøre påfund, hadet når de lavede racerbane i lejligheden kl 4 om morgenen, og elsket selskab i sofaen om aftenen. Vildt undervurderet kæledyr at have (Som fritgående, bevares. Man får helt ondt i hjertet over kaniner i de små bure man køber i dyrehandleren)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej A. Ja, og det var jeg faktisk slet ikke klar over. Det var jo lidt et tilfælde at vi pludselig havde en kanin, men det er ret hyggeligt. Bortset fra når de pisser eller skider andre steder end i deres bakker. Eller bider hele ens samling af magasiner i smadder. Eller dyrt indkøbte bøger. Grrr… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Opskrift på den lækreste citronfromage-is. Nem og frisk sommerdessert