Her hvor jeg sidder… #3

…skinner solen på mit ansigt. Mit bumsede ansigt. Om det er de triple cooked fritter jeg indtog i onsdags der har forsaget massakren, eller om det bare er denne tid på måneden, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at det går mig på. Der er intet som bumser, der kan ødelægge mit humør og min lyst til at se andre mennesker. Det er på en måde skørt, hvor meget det kan påvirke mig. Solbrillerne bliver min redning i dag.

Min mand er i Fælledparken med drengene. Han har lige sendt mig en Snap af Herman der cykler uden støttehjul. Det vidste jeg slet ikke han kunne, men han må ha’ lært det i børnehaven. Han er så fandens sej. Tænk at jeg har lavet ham. ❤️

Jeg tænker på den film jeg var inde at se i onsdags. Aminas breve hedder den, og det er en af de mest rørende og stærke film, jeg har set meget længe. Esben Smed spillede rollen som Jonas SÅ overbevisende, og jeg tror sgu han bliver til noget stort. Det fortjener han efter den præstation. Jeg snakkede kort med ham efter filmen, og han brød sig ikke om at se sig selv på det store lærred. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det må være mærkeligt at se sig selv, selvom man ikke spiller sig selv. Anmeldelserne af filmen har jeg ikke læst, men jeg giver filmen de bedste anbefalinger. ❤️

Mine neglelak er helt afskallet. Jeg burde gå op og fjerne den, men jeg orker ikke. Ikke lige nu. Senere. Måske i morgen.

Min svigerinde kommer og spiser og ser film hos os i aften. Hende kan jeg altid overskue. Selv med bumser. Vi skal ha’ frikadeller.

Jeg sidder i min gård på Østerbro. Det er noget nær den kedeligste gård, men her på bænken, hvor jeg sidder, skinner solen på mig, og jeg føler mig, trods bumser og grimme negle, ret lykkelig.

Nu kommer mine drenge hjem. Jeg trykker udgiv.

Rigtig dejlig lørdag 🙂

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️