Kvinden med den tunge kuffert. Podcast anbefaling.

Her hvor jeg sidder… #4

img_2364
Kan jeg se min 5 årige søn. Han sidder i badekaret og leger med dyr. Helt opslugt af en vild kamp mellem en hest og en haj.

Jeg tænker på, hvor længe jeg kunne sidde i min mormors badekar og lege med skum og plastikkopper. Til mine fingre var helt rynkede og vandet var blevet koldt. Følelsen af at vandet igen blev varmt ved at min mormor forsigtigt hældte kogende vand ned i den ene ende af karet. Jeg følte mig så tryg. Jeg havde lyst til at blive i vandet for evigt. Min mormor kom ud til mig med boller med tandsmør, og krummerne jeg tabte blev store af vandet og flød rundt i overfladen. Jeg savner min mormor. Hun døde alt for tidligt. Længe før jeg selv følte mig voksen og var klar til at slippe hende.

Når jeg kigger ned på mit ene knæ, ser jeg to ar og et brunt mærke på størrelse med en to-krone. Arene er fra min barndom. Rundt om det ene ar er der små ar fra tråden der for 30 år siden lukkede det dybe sår. Såret fra en skarp sten på en grusvej. Det brune mærke er en selvbruner-test fra i går. Den virker.

img_2368

 

Vaskemaskinen centrifugerer og overdøvet et øjeblik min søns lyde. De lyde som jeg elsker. De lyde som jeg altid vil elske, og som aldrig må forsvinde.

Jeg lader ham sidde lige så længe han vil. I dag har vi ikke travlt.

Jeg trykker udgiv og fylder mere varmt vand i karet.

❤️


I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

4 Mega lækre kommentarer

  • Lis Y

    Nu læste jeg lige dit indlæg om at like eller skrive en kommentar, hvis man føler for det. Så søgte jeg på det her indlæg med din mormor anekdote og konstatering om, at hun døde alt for tidligt. Sådan en mormor havde jeg også – en der forkælede og gav den dejligste tryghed. Hun døde også alt for tidligt. Men dit indlæg gav anledning til gode minder, taknemmelighed og tanker om mormor. Tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lis Y. Tak <3 Det er dejligt med gode minder. Dem er der ingen der kan tage fra os 🙂 Tak for din kommentar, den varmede. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Holm Clausen

    Er ret vild m dine “her hvor jeg sidder” indlæg👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Tak Rikke <3 Jeg elsker faktisk også at skrive dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kvinden med den tunge kuffert. Podcast anbefaling.