Opskrift på koldskål uden æg. Cremet, lækker og meget nem at lave.

Her hvor jeg sidder… #7

…Kan jeg se to mænd med næsten ens cowboyskjorter. De sidder ved et slidt bord og drikker en fadøl af store bulede glas med hank. Sådan nogle glas der, mest af alt, minder mig om oktoberfester, tyske kvinder med store bryster og mænd med læderbukser. Mændene har hverken læderbukser eller følgeskab af kvinder med store bryster. De snakker forretning. Penge. Projekter. Jeg ved, at en af mændene har en har dreng, der har gået i min søns gamle børnehave, men jeg husker ikke hvad han hedder. Hverken sønnen eller hans far, som nu sidder under to meter fra mig. En af mine bekendte kender hans kone, så jeg kunne med garanti finde ham på facebook på et splitsekund. Han har nogle dyre støvler på.

Bag mig sidder en mor og hendes voksne datter. Jeg så dem da jeg kom ind, og jeg kan høre at de snakker som mor og datter. Jeg håber mine drenge har lyst til at tage med mig på cafe, når de bliver voksne.

Alle andre borde på den cafe jeg sidder på, er ved at være fyldt. Forretningsmøder, veninde-hygge, første date…

Lydniveauet er højt. Jeg har taget høretelefoner i ørerne. Uden lyd. Har bare brug for at lægge et tyndt tæppe over lydende.

Jeg kommer her ikke så ofte. Ikke mere. Men jeg føler stadig, at jeg kan tillade mig at kalde denne cafe på Østerbro for min stamcafe. Min mand og jeg har været stamgæster de sidste 10 år, og vores børn har været med fra de blev født. Jeg føler mig tryg, når jeg sidder her blandt en masse fremmede mennesker.

Nu går cowboyskjorterne. De skal nok hjem til deres koner og børn.

Jeg skal ikke hjem til mine børn i dag.

Til gengæld venter jeg på, at min mand skal komme hen til mig.

Det er en mandag eftermiddag i april og livet er godt. ❤️

cafe pixie


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

 

 

3 Mega lækre kommentarer

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Opskrift på koldskål uden æg. Cremet, lækker og meget nem at lave.