Jeg har lige læst en god bog #2 Det rette sted

Her hvor jeg sidder… #14

Er der helt stille. Og alligevel kan jeg høre en svag susen udenfor vinduet. Helt sagte. Som en stille hvisken.

Jeg sidder i en seng, men sengen er ikke min. Ved siden af mig ligger mine to drenge. De sover. Næsten. De er trætte efter en lang dag i sneen og på skiene, som de havde på for første gang i går. Skiene som de i dag var helt trygge ved.

Jeg tænker på, hvornår jeg selv havde ski på første gang. Måske da jeg var 5 år. Måske 6 år. Jeg må huske at spørge min far.

Når jeg kigger ned på min yngste søn, er han begravet i dyner og bamser. Bamserne som han elsker. Den lille løve stirrer på mig med de små rare kuglerunde øjne, som jeg kender så godt. Løven som han har haft siden han var baby. Løven som er helt mør af kys og savl og kærlighed, og som jeg har måtte sy sammen flere gange.

Momma, siger han pludselig halvt i søvne. “Skal vi holde i hånd.” Ja min skat, det skal vi, hvisker jeg, og i det jeg tager hans lille hånd, løber der en tåre ned ad min ene kind. Helt uden varsel. Bare fordi hans lille bløde hånd griber så hårdt fast i min.

Jeg sidder i en seng i en hytte på et bjerg i Norge og udenfor er der sne så langt øjet rækker. Ingen huse. Ingen biler. Ingen larm.

Løven kigger på mig og forstår min tåre. Udenfor suser sneen som en helt stille hvisken.

 

Her hvor jeg sidder - Voxtrup

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   

2 Mega lækre kommentarer

  • Pia

    Åh, hvor fint et indlæg – bliver helt sentimental, og får lyst til at tvinge mine (voksne…) sønner til at lade mig se på dem mens de sover. Må nok nøjes med minderne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Pia. Tak <3 De ville måske mene at det var lidt mærkeligt, men kan du ikke gøre det lidt i smug? 🙂 Bare lidt?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har lige læst en god bog #2 Det rette sted