Forældredillemma! Når et ja alligevel ender i et nej.

Hvornår blev det lige hverdagskost at sige JEG ELSKER DIG?

jeg elsker dig

Da jeg var 19 år, flyttede jeg til USA for at arbejde som Au Pair i et år. Jeg boede hos en familie med to børn, og jeg blev hurtigt en del af familien. Det var lidt af et kulturchok på mange måder, men en af de ting der virkelig undrede mig, var at de hele tiden sagde I love you til hinanden. Hver gang de sagde farvel sagde de I love you. Hver sang de sagde godnat sagde de I love you. Hver gang de sagde tak for mad, sagde de I love you. I love you her og der og alle vegne og jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt fjollet og overfladisk.

I min familie sagde vi aldrig jeg elsker dig. Jeg erindrer faktisk ikke, at mine forældre nogensinde har sagt til mig, at de elsker mig. Det er ikke fordi, jeg ikke føler, at de elsker mig, slet ikke, men det er bare aldrig blevet sagt.

For et par uger siden spurgte en af mine mands (mere følsomme) venner, hvornår min mand sidst havde sagt til sine forældre, at han elskede dem, da han var i tvivl om, om han nogensinde selv havde sagt det til sine forældre. Og min mand havde, som jeg, heller aldrig sagt til sine forældre, at han elskede dem. Ikke så vidt han kunne huske i hvert fald. Det er da lidt tankevækkende.

Efter jeg selv er blevet mor, går der jo nærmest ikke en dag, uden jeg fortæller mine børn at jeg elsker dem. Det kan være når jeg putter dem, siger farvel eller når det lige føles rigtigt at sige.

Og så tænker jeg bare…

Om det er en generationsting? Om vi simpelthen har adopteret I love you, jeg elsker dig, fra det store Amerika. Ligesom vi har adopteret Valentines day, mothers day, Halloween og konceptet babyshower.

Hvornår begyndte vi at sige jeg elsker dig i lille Danmark? Eller hvornår er det blevet noget vi kaster om os til højre og venstre? Hvornår blev det lige hverdagskost?

Lad mig høre jer. Hvilken årgang er I, og siger I jeg elsker dig til jeres far og mor? Har de sagt det til jer? Siger I det til jeres børn? Og hvor ofte siger I det til dem?

Burde vi egentlig spare lidt på det? Er det blevet for overfladisk? Og har det mistet sin betydning?

Ciao ❤️

Ps: Min søn på 5 år har lige fået sit første kærestebrev fra en af sine kærester. De har været kærester i et års tid (on/off) men nu er hun startet i skole, og de ser derfor ikke hinanden i børnehaven. Og nu har hun altså givet ham det fineste kærestebrev, som hun selv har skrevet. Herman kunne ikke selv læse det, så hun måtte læse det højt for ham. Han revnede af stolthed og kunne slet ikke være i sig selv af lykke. Men apropos ovenstående, så er det da alligevel ret tankevækkende, at 5-årige går og siger, at de elsker hinanden. Ikke? Men prøv lige at se, hvor mega cute det er. ❤️

kærestebrev

 


HUSK AT…

-jeg ALTID bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

43 Mega lækre kommentarer

  • Er fra 81, mellem min mor og jeg blev det sagt en del, men ikke konstant, det blev mere vist… det kunne mærkes… og sådan er det stadig.
    bliver det sagt konstant følge jeg et det mister værdig…. på en måde… altså hvis det siges som vane og ikke fordi man bare må sige til den anden at man elsker dem.
    Der er måske mest at kulturen generelt er blevet mere åben om følelser der gør at vi siger det, og det er jo godt. Tror faktisk ikke det amerikansk inflydelse… ihvertfald ikke allesteds (og slet ikke i min familie)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg er en 1980 model og har én gang sagt til min far jeg elskede ham og hans svar var “jaja” – så det sagde jeg ikke mere ☹️
    Jeg siger det tit til min mand og børn, både morgen, middag og aften – for jeg elsker dem og de skal vide det. Jeg ved ikke noget bedre end når de siger det til mig uopfordret❤️ Vi har et vennepar hvor de ikke siger det og kalder hinanden ved navn. Jeg synes det er i underligt, men vi er jo (heldigvis) alle forskellige. Da mine børn gik i børnehave, hørte jeg mange mødre råbe “elsker daaaaaaj” når de gik og det synes jeg er mega upersonligt – hvem elsker daaaaj??? Nå, jeg elsker din blog OG dine snaps , tak for den og dem 👍🏻👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Jeg er en ung 81′ er model, og i mit barndomshjem kan jeg heller aldrig huske mine forældre har sagt det til hinanden, eller til min bror og jeg. Vi har aldrig tvivlet på deres kærlighed, og vi har fået masser af kys og knus, men aldrig et “jeg elsker dig” eller “jeg er stolt af dig”, og har faktisk savnet lidt af få den mere faste form for kærlighed at høre. Mine børn (9 og 6,5 år) er desværre skilsmisse børn, og har været det siden store bror var helt lille og lillesøster ikke født. Men jeg har aldrig været “nærig” med at lade dem vide både med ord og følelser (kys, kram, holden om, putte med dem) at jeg elsker dem, og er stolte af dem. Så der er både godnatkys, farvel kys og jeg elsker dig til godnat ❤ Håber ikke man kan slide ordene op, men tror det er vigtigt de ved de er elsket og gør mig stolt, især når de er lidt kastebold i to familier.
    Men tror også på det er en generations-ting.
    Altså mine børn fortæller og skriver til mormor/morfar at de elsker dem, og selvfølgelig siger bedsteforældre det igen. Men tror ikke det ligger naturligt for mine forældre (de er fra midt 50’erne) at sige det først.
    Jeg har været god til at fortælle mine kærester det (når den følelse selvfølgelig er opstået), men ikke hver dag… Nok mere børnene det får de ord…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 83’er og har aldrig sagt det til min mor eller omvendt, ej heller fra bedsteforældrene. Magnus får at vide hver dag mor og far elsker ham 😀 Min mand fra 85 og hans søster ved jeg dog siger det med hans forældre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liz

    Jeg er årgang 1980 og har aldrig hørt det fra mine forældre eller selv sagt det til dem nogensinde. Jeg har dog aldrig været i tvivl om, at de elsker mig. Jeg siger selv “jeg elsker dig” mange gange hver dag til min mand og mine børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Jeg spammer mine børn med den sætning konstant! For det er sgu da virkelig vigtigt at sige og så kan jeg bare heller ikke lade være!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steph

    Jeg er årgang 88′. Min far har altid sagt det og siger det stadig hver gang, vi skilles, eller siger farvel i telefonen og jeg siger, at jeg også elsker ham. Jeg ved, han virkelig mener det og det bliver aldrig udvandet eller sagt for meget. Mine søskende og jeg siger det også ofte. Min mor siger det ikke så tit og jeg tvivler på, at hun elsker mig. Jeg har aldrig rigtig følt det desværre. Jeg vil gøre alt for, at mine børn skal føle sig elskede og derfor siger jeg (meget) ofte til dem, at jeg elsker dem uendeligt højt. Min mand og jeg siger det også til hinanden hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er fra 1990 og skrev for nyligt et postkort, hvor det eneste, jeg skrev, var “Jeg elsker jer”. Jeg sad i et fly et eller andet sted over Texas på vej hjem fra en konference og savnede dem efter ikke at have set dem i de 4 mdr. der var gået, siden jeg flyttede til USA. Der sad jeg og kom i tanke om, at jeg ikke var sikker på, om jeg havde fortalt dem, at jeg elsker dem, efter jeg er blevet voksen og lægger noget mere i den sætning end da jeg var barn. Jeg siger det oftere til min bedste veninde end min familie, men det tror jeg, jeg vil til at ændre på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla B

    Jeg er fra 1992 og jeg husker altid at have fået det af vide gennem min barndom. Min mor skriver tit ”Sov godt, jeg elsker dig”, men hun siger det ikke så ofte som da jeg var barn 🙂 Jeg siger til gengæld nok nærmere bare ”i lige måde” når hun siger det til mig, men jeg tror at det gør hende glad alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er fra 92, og jeg har altid fået det afvide af mine forældre gennem hele mit liv. Vi siger det stadig ofte til hinanden, når vi siger farvel eller skriver sms’er. Jeg synes ikke det er noget som mister sin betydning hvis man siger det ofte, kun hvis man ikke mener det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tina. HØRT 😉 Så længe man mener det oprigtigt hver gang, kan det næsten ikke siges for ofte. Det må aldrig blive en standard sætning, som man bare fyrer af uden at tænke over det 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Jeg er fra 79, og jeg kan ikke huske at mine forældre har sagt det til hverken mig eller mine søskende da vi var børn. Jeg kan ikke huske om vi sagde det den anden vej, men sandsynligheden for dette er nok ikke så stor. For når forældrene ikke siger det, så tror jeg også det er meget naturligt at børnene heller ikke gør det. Jeg vil heller ikke sige det til min såkaldte far den dag i dag. For mig er han ingen far, og har aldrig været det. Min mor døde desværre da jeg var 17.
    Men jeg siger det til min kæreste, men ikke hver dag. Det var faktisk lidt overvældende kan jeg huske, da min kæreste sagde det til mig første gang. Jeg ved ikke om Jeg elsker dig mister sin magi ved at man siger det ofte. Men der er jo heldigvis også så mange andre måder man kan vise sin kærlighed på end at sige jeg elsker dig, f.eks med kram og kys ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Annemette. Der er nemlig så mange andre måder at udtrykke sin kærlighed på. ❤️ ked af at du mistede din mor i så ung en alder 😔

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg er 22 år, og mine forældre har næsten kun sagt det til min konfirmation, og da jeg tog ud at rejse i længere tid. Men min kæreste og jeg siger det ret ofte til hinanden – jeg tror det er en slags generations ting – og selvfølgeligt med amerikansk indflydelse 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Laura. Tror også det har meget med generation at gøre. Men ordene er måske ikke så vigtige, så længe man ikke er i tvivl om, at man er elsket ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er 86’er. Jeg kan heller aldrig huske, at hverken jeg eller mine forældre sagde Jeg elsker dig til hinanden, men som dig var jeg ikke i tvivl om, at de gjorde!
    Jeg ved ikke, hvornår det kom snigende, men det er vel lidt ligesom krammet – det gjorde vi heller ikke hele tiden i mit barndomshjem. Men både kram og jeg elsker dig får mine børn hver dag – det sidste oftest, når de bliver puttet 😊 Men det er faktisk lidt interessant – min mand er kbap 20 år ældre end mig – han siger det faktisk ikke sådan til vores børn. Til mig siger han det hver dag, så det er ikke fordi, at han ikke ved, hvordan man siger det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tina. Ja, det er da ret interessant. Har du nogensinde spurgt ham, hvorfor han ikke siger det til ungerne og kun til dig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Min far siger tit “husk din far elsker dig” når vi har snakket i telefon. Min mor har aldrig sagt det, og vi siger det heller ikke så tit, men jeg er ikke i tvivl om hun elsker mig😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rikke. Din far lyder godt nok sød. 😉 Og mht. din mor, er det vigtigste jo, at du ikke er i tvivl. Tak for din kommentar 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klejs

    Jeg vil opfordre alle til at sige et til jeres forældre i tie. Et føles akavet til at starte med. Min far døde den 26. marts i år, men heldigvis nåede jeg at sige det en par gange. Et skal gøres og siges. Ja, gør det folks!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Klejs. Ja, det vil komme til at føles så akavet, men du har helt sikkert ret i, at det bare er i begyndelsen. Hvor var det godt, at du nåede at sige det til din far i tide. Ked af at du har mistet ham 😔 Det må være så svært. -Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er født i 83. Mine forældre har altid sagt ‘jeg elsker dig’ til mig og vi gør det stadig. Nu er min far her ikke mere, men min mor og jeg siger det altid som det sidste når vi tager afsked, både på telefonenen og når vi ses. Der er noget trygt over at vie, at det er de sidste ord der er vekslet mellem os.
    Jeg siger det til min søn hver dag. han er dog endnu så lille at han ikke kan sige det igen.
    Min mand og jeg siger det til hinanden når det falder os ind. Det er en anden slags ‘jeg elsker dig’ og den må der gerne spares lidt på… til når man har tid til at se hinanden i øjnene når man siger det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maria. Hvor er det fint og smukt. Ked af at din far ikke længere lever, men hvor er det dejligt at I altid sluttede med at sige, at I elskede hinanden ❤️ Bare vent til din søn gengælder ordene. Din hjerte kommer til at smelte ❤️❤️❤️❤️ Tak for din kommentar og rigtig glædelig pinse 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Har aldrig været i tvivl om mine forældres kærlighed, men Jeg kan ikke huske de nogensinde har sagt ‘jeg elsker dig’. Og netop derfor siger jeg det til min datter hver aften når vi siger godnat. Man skal ikke være nærige med kærligheden ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Mette. Man skal ikke være nærig, men det må heller ikke miste sin smukke betydning. Jeg kan godt li’ tanken om at spare lidt på det, så det virkelig batter når man siger det. Det er nok lidt fjollet, I know 🙂 Tak for din kommentar <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg siger stort set dagligt til mine børn at jeg elsker dem. Ofte til min mand. Aldrig til min far. Jeg tror det er en generationsting. Vores forældre er børn af start 1900-befolkningen. Tror ikke det var så typisk dengang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lillemor. Det må helt sikkert være en generationsting, men det er da lidt mærkeligt. Håber ikke det med tiden mister sin betydning, for jeg synes det er så smukt <3 Kys til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg siger til mine børn hver dag at jeg elsker dem. Det er noget jeg går meget op i. Mine forældre sagde det ikke til mig. Og det tror jeg har påvirket mit selvværd, negativt. Jeg har ikke følt mig elsket. Og det skal mine børn vide de er. Jeg er årgang 81.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Mette. Men tror du, det er fordi de ikke har sagt, at de elsker dig, at du ikke har følt dig elsket? Og er det nogensinde noget du har snakket med dine forældre om? Måske var det bare ikke noget man sagde dengang. <3 <3 Tak for din kommentar Mette. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Vi har heller ikk rigtig sagt det så meget i min familie. Er fra 86. Men jeg har aldrig været i tvivl om at jeg var elsket:)
    Prøver at tage mig i ikk at sige for tit jeg elsker dig til min mand og søn, da det i min optik mister værdien hvis det blir sagt for tit 🙂
    Handlinger og små ord kan ligeså godt vise kærligheden hvis ik bedre end ord 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emilie. WORD! Du har helt ret. Ord og handlinger er Så meget værd <3 Tak for din kommentar. Kh. Nana 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Jeg har det præcis som dig 😊 Jeg er fra 86 men hvad der måske er vigtigere er mine forældre er fra 53 og de strøer i hvert fald ikke om sig med den sætning, men viser det på alle mulige andre måder så jeg har aldrig været i tvivl. Mine børn får det også at vide dagligt! Jeg tænker også det er en amerikanisering og måske også en modreaktion på at vi ik selv fik det fortalt så meget.. for mig er det noget jeg siger til mine børn og kæreste hvis jeg havde en 😊 Ligesom at det også kun er dem jeg vil kalde skat, hvilket der jo også er nogle der kalder alle og enhver

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Linn. Ja, jeg tror du har ret. Det kan sagtens være en modreaktion på, at vi ikke selv har fået det at vide. Jeg kalder ikke engang min mand for skat. Det er kun mine børn jeg kalder det. 🙂 Tak for din kommentar Linn, og hvor er det dejligt, at du læser med på min blog. Det er så hyggeligt med et kendt ansigt 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Jeg er 87’er og hjemme ved os (som barn) var det lidt forskelligt. Min far som kommer fra en kærlig familie sagde det ofte til os børn, mens min mor som har en ret hård baggrund nærmest aldrig sagde det. Jeg tror jeg var 12-13 år første gang jeg kan huske at hun har sagt det til mig. Jeg voksede op med en tro på at hun faktisk ikke elskede mig 😔 Også selvom hun aldrig gjorde noget galt ifht. opdragelse.

    Herhjemme siger jeg det til vores børn mindst en gang om dagen, ofte i forbindelse med at jeg putter dem om aftenen. Men indimellem siger jeg det også hvis vi sidder og putter sammen. Noget af det som jeg er mest bange for at begå fejl med er at mine børn, som jeg, skal vokse op og tro af deres mor ikke elsker dem.

    Ligeledes siger jeg det også til min mand 1-2 gange dagligt. Ofte når han går om morgenen og når vi siger godnat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrissen. Måske var det fordi din far sagde det til dig, at du følte at ordene manglede fra din mor? Det var måske bare kontrasten? Hvis din far ikke have sagt det, havde du måske ikke betvivlet din mors kærlighed. Ingen af mine forældre har nogensinde sagt det til mig, så jeg følte ikke at det manglede. Jeg kan heller ikke huske, at nogle af mine veninders forældre sagde det til dem, så jeg tænkte nok ikke rigtigt over det. Der er først efter jeg selv er blevet mor, at jeg næsten ikke kan forstå, at de aldrig har sagt det til mig. Jeg har et enormt stort behov for at sige det til mine drenge, men måske er forklaringen den samme som din? De må aldrig være i tvivl om, at jeg elsker dem <3 Tak for din kommentar Kathrine. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg er fra ’88, og jeg kan godt huske, at mine forældre har sagt ‘jeg elsker dig’ til mig nogle gange i min barndom og omvendt, men efter jeg er blevet voksen, kan jeg ikke huske, at vi har sagt det til hinanden. Jeg er ikke i tvivl om mine forældres kærlighed til mig, men det ville egentlig være rart, hvis det ikke skulle føles akavet at sige jeg elsker dig’ i dag til dem.
    Min mand og jeg har igennem hele vores forhold været opmærksomme på ikke at sige ‘jeg elsker dig’ for tit. For hvordan topper man den sætning? Jeg synes, at hvis det bliver sagt for tit mister det sin betydning og sin særstatus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Johanne. For mig ville det også føles akavet, og det er sgu egentlig ret ærgerligt. Man kan næsten ikke toppe den, så jeg prøver også at spare lidt på den. Måske lidt fjollet, men jeg er bare så bange for at den mister sin betydning. Derfor siger jeg det kun når det føles helt rigtigt. Jeg er glad for, at du ikke betvivler dine forældres kærlighed til dig. <3 tak for din kommentar. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Endelig fokus på emnet! Jeg er vokset op med en mor, der hele mit liv har sagt jeg elsker dig mindst 5 gange om dagen. Selv sagde jeg bare “tak” og på de gode dage “ilm.” Ordene ‘jeg elsker dig’, er for mig, rigtig betydningsfulde, og jeg tror egentlig lidt, jeg prøver at beskytte deres værdi ved ikke at sige dem hver eneste dag. Ja, faktisk aldrig. Måske er jeg helt forkert på den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Isabella. Jeg er helt enig. For mig er ordene også meget betydningsfulde, og jeg har ikke lyst til at mine børn bare skal sige ja ja, whatever når jeg fortæller dem at jeg elsker dem. Jeg sørger altid for at se dem i øjnene, så de forstår vigtigheden af mine ord. Min drenge har helt klart fanget den, og siger jeg elsker dig mor, så jeg kan mærke, at det kommer helt fra storetåen. Det er så vigtigt for mig, at det fortsætter sådan. De skal aldrig sige det af pligt. Aldrig. Tak for din kommentar <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Forglemmigej

    Årgang 75 melder sig til tjeneste.
    Nej, der blev ikke ytret den slags pladder i mit barndomshjem.
    Nej, jeg har aldrig fået af vide mine forældre elsker mig og jeg har absolut intet behov for at fortælle dem noget tilsvarende. Mest fordi jeg overhovedet ikke elsker dem!
    JA! Jeg fortæller dagligt at jeg elsker mine 2 drenge og min mand. Jeg har stort behov for at fortælle dem det. Ligesom jeg virkelig bliver varm indvendig når de fortæller at de elsker mig.
    Jeg ved ikke om mit er importeret fra USA. Jeg hælder mere til det faktum at jeg er vokset op i et hjem hvor der aldrig blev talt følelser af nogen art, muligvis had, nag og vrede havde en plads. Jeg har siden teen årene været meget bevidst om at gøre det anderledes og bedre selv. Derfor skal mine børn vokse op i et hjem hvor alle følelser har deres ret, er tilladte, må ytres og snakkes om i fællesskab.
    Jeg er bedre end det jeg kommer fra. Mælkebøttebørn kradser man ikke sådan livet af❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Forglemmigej. Hvor er jeg ked af at høre, at din barndom har været fyldt med vrede. Kan godt forstå, at du har et stort behov for at åbne op for følelser af alle slags i din egen lille familie. Det er meget smukt. Tak for din kommentar <3 Du er uden tvivl meget bedre end det du kommer fra! Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Årgang 86 her, er ikke opvokset med særlig mange “Jeg elsker dig”, men som dig heller aldrig været i tvivl.
    Jeg siger det til mine forældre nogle gange om året og får det af vide fra dem nogle gange om året. Fx i forbindelse med mors/fars dag, til jul eller hvis der er sket noget stort af både god og dårlig karakter.
    Jeg siger det tit til min kæreste, i hvert fald en gang om dagen. Tror også det er adopteret fra USA og film-verdenen. 🙂 Men synes ikke det har taget overhånd i Dk, siger det bestemt ikke til hvem som helst (måske kun lidt når jeg er fuld ;-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sara. Hahaha… elsker din sidste tilføjelse 🙂 Jeg siger det kun til mine børn hver dag. Min mand får det bestemt også at vide, men det er meget mere sjældent. Det ville virke så akavet at sige det til mine forældre. Og hvis de sagde det til mig, ville jeg tro at de var dødeligt syge. Det er egentlig skørt, for jeg elsker dem jo. 1000 tak for din kommentar Sara <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Forældredillemma! Når et ja alligevel ender i et nej.