7 x lækre flade vinterstøvler og 3x tilbehør til dem

I(‘)M( )POSSIBLE

Ja, det er en lidt snørklet overskrift, men den giver mening. Jeg kommer tilbage til den, hæng på.

I forlængelse af mit indlæg om alt det kaos, der nogle gange løber maraton i min hjerne, har jeg i løbet af den sidste uge åbnet lidt mere op for mine tanker. Ikke her på bloggen, men overfor de mennesker jeg har mødtes med. Både mennesker som kender mig godt, men også mennesker, som er forholdsvis nye bekendtskaber. Det er super angstprovokerende for mig at åbne op for nogle af de tanker, jeg går rundt med i forbindelse med min fremtidige karriere. Det er jo noget, jeg selv har gået og rodet rundt med, og kun snakket meget lidt højt om. Det er tanker som har råbt lidt af hinanden den ene dag og været super gode venner den næste dag. Det er tanker som har hobet sig op, og jeg kan mærke, at det hjælper super meget at tale højt om dem.

I går mødtes jeg med en jobcoach, og hun sagde mange af de ting jeg egentlig godt selv vidste, men som var dejligt at få at vide igen. Ting som “du kan mange flere ting end du lige selv går og tror”. Og så spurgte hun mig om, hvad jeg selv synes, jeg er god til, hvilke af mine kompetencefelter jeg gerne vil arbejde indenfor og meget mere. Det var en fin samtale, og jeg skal snakke med hende igen i næste uge, hvor jeg gerne vil åbne mere op for mine ideer og drømme om at kombinere livet som selvstændig med et fast job med en fast indtægt. Det er så dejligt at få taget hul på det, og jeg vil virkelig anbefale alle, der går og roder med noget karriere-kaos i deres hoveder, om at tale med en jobcoach.

Nogle gange føler man at det hele er umuligt. At man ikke er god nok. At ens drømme er impossible. Det er ikke sandt. Måske kan rejsen være sej og føles umulig, men alt er fandme muligt.

Og dermed tilbage til den lidt kryptiske overskift. Forstår I den?

IMPOSSIBLE kan med en enkel apostrof og et mellemrum blive til I’M POSSIBLE. Det er sgu smukt hva’?

Og nu vil jeg hente mine unger, og tage hjem og tænde vores store kunstige Abu Dhabi-juletræ, lave mig en stor kop te, proppe kleenex i mine tilsnottede næsebor og sætte noget julemusik på anlægget.  Det bliver godt 🙂

impossible

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   

Enestående chance for at være den første til at kommentere :-)

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

7 x lækre flade vinterstøvler og 3x tilbehør til dem