Potter-krisen! Eller affære om man vil...

Ja, det lyder måske lidt mærkeligt…

…men er det muligt at få et byttemærke på? Spurgte jeg i går ekspedienten på apoteket, efter jeg havde sat en tube glidecreme på disken. Ja, det var faktisk lidt et awkward moment.
Øh, ja selvfølgelig! Sagde hun meget professionelt, selvom hendes ansigtsudtryk signalerede alt andet. Det var nok en blanding af, at være ved at bryde ud i latter og en undren over hvorfor fanden en kunde beder om at få et byttemærke på en glidecreme.
Og jeg kunne tydeligt fornemme, at hun tænkte “Jeg ved jo udmærket godt, at den er til dig selv, for hvem fanden giver en tube glidecreme i gave?”
Men altså, hvis hun havde kendt mig bare en lille smule, ville hun faktisk være udmærket klar over, at jeg hverken er bange for at stå ved, at jeg er en tør københavnerfisse, og sagtens kan finde på at give glidecreme i gave. 🙂
Jeg kunne se at en million spørgsmål pressede sig på, og jeg måtte derfor fortælle hende, at jeg skulle til et bryllup, og at glidecremen skulle være en lille lummer gimmick, og at byttemærket ene og alene var for at signalere, at det altså IKKE var en af mine egne tuber jeg havde pakket ind. Det havde sgu ellers været lækkert hva’?

Og pinlighederne stopper ikke her, for da jeg lidt senere stod i min boghandler, var korrespondancen mellem ret tør leverpostejs-ekspedient og undertegnede følgende:

Mig: Hej. Jeg leder efter den bog der hedder “Kvinde kend din pik”. Har I den?

Leverpostej: Kvinde kend din krop, siger du?

Mig: Nej, Kvinde kend din PIK.

Leverpostej: Pik?

Mig: Ja, PIK. Har I den?

Leverpostej, nu forklædt som tomat: Øh, jeg slår den lige op i systemet… Nej, den har vi desværre ikke hjemme.

Mig: Øv, men har I måske andre bøger hjemme med en titel indeholdende pik? Eller endnu bedre, diller?

Tomaten: Jeg kigger lige i systemet… Nej, vi har desværre intet hjemme, men skal jeg bestille noget hjem til dig?

Mig: Nej, pyt, jeg finder på noget andet, men 1000 tak for din hjælp.

Leverpostej, helt klart lettet: Det var så lidt. Du kan altid bestille på Saxo.dk. Vi har ikke så meget af sådan noget hjemme.

SÅDAN NOGET? Hahahaha 🙂 🙂

Og hvem skulle så have en tube glidecreme og en bog i gave, tænker I nok?
Jamen, det skulle ingen mindre end Lillemor, som I måske kender fra hendes blog af samme navn. Skønne og dejlige Lillemor sagde nemlig i dag ja til Lillefar, som slet ikke er spor lille. Det er lillemor i øvrigt bestemt heller ikke, da hun er et tårnhøjt helvede af en lækker sag.

Nå, men i dag drog Heidi og jeg hele vejen til Vestegnen med blandt andet glidecreme under armen for at ønske brudeparret tillykke. Altså ikke glidecreme under armen på den måde. 🙂

At vores pakke måske skilte sig en anelse ud blandt de firkantede pakker fra Inspiration og andre smukt indpakkede gaver, kan umuligt undre brudeparret, men de skulle jo ikke være i tvivl om, at medlemmer af dillerbanden havde været forbi vel?  🙂

IMG_5838

Kæmpe tillykke til Lillemor og hendes Lillefar som strålede af lykke.

Jeg ønsker jer et langt, lykkeligt og lummert ægteskab ❤️

Og apropos glidecreme, så hører der selvfølgelig en historie med til det. Måske kan I huske, at jeg for en ugens tid siden udtalte mig om glidecreme? Nå ikke? Men det er der altså kommet et indlæg ud af, som I kan læse eller nærmere høre på både Lillemors blog og Fyrsten og Fruens blog. Det er film nr. 2 🙂 Gå direkte til den, for den første film er noget om børn og bleer. Fucking kedeligt!

Ciao og rigtig dejlig lørdag aften. 🙂

Her hjemme står den på Nexflix i sofaen. Min pegefinger er i øvrigt ok igen efter slagsmål med gigantisk Toblerone i går. De trekanter er jo fucking livsfarlige efter de har været på køl. Tak for omsorg og kærlige tanker på snappen. Fandme nogle søde mennesker der hver dag kigger med og sender mig snaps. Tak for jer.

Lumre hilsner fra mig ❤️

Og apropos PIK  fik du så læst mit indlæg om  dengang min mor forsøgte at smule en kæmpe fallos med ind i Abu Dhabi eller om dengang min mand fik en noget uheldig træ-diller af en af hans ansatte i Abu Dhabi?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

FullSizeRender copy 2

Heidi, mig og Lillemor ❤️

 

 

4 Mega lækre kommentarer

  • Ha ha ha jeg TUDER af grin!! 😊. Mega mega MEGA sjovt. Tror lige jeg sprøjtende sodavand ud af næsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Åh, Lillemor. Jeg håber virkelig at glidecremen bliver en succes. Hahaha, det ved jeg bare at den gør 🙂 Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh, jeg ville have elsket hvis du var kommet ind på mit apotek og bedt om byttemærke på glidecreme. Måske vi kunne have printet en eller anden vejledning og lagt ved! En anden gang, så kom endelig til Frederiksberg Dalgas Boulevard Apotek, så laver vi byttemærke, indpakning og tager en god seriøs snak om vigtighed af det hele glider godt! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camilla. Hahahahaha, I love it 🙂 Jeg lover at jeg kommer til Frederiksberg næste gang jeg har brug for glidecreme i indpakning. Hende på Østerbro ville nok også undre sig over, hvis jeg kom igen og bad om byttemærke på ENDNU en tube 🙂 Sådan en tube er jo ret drøj i brug skal jeg ellers lige love for. Jeg undrer mig over hvem der køber den store tube. Hahaha, gang i dem 🙂 Tak for din kommentar Camilla. Jeg er tosset med dig 🙂 Rigtig dejlig aften. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Potter-krisen! Eller affære om man vil...