Jeg sætter en kæp i hamsterhjulet!

Vi er en helt almindelig familie bestående af en fuldtidsarbejdende far, en fuldtidsarbejdende mor, en børnehavedreng på 5 år og en skoledreng på 8 år.

Vi kæmper for, at få alle ender til at mødes og gerne med et smil på læben. Vi sætter pris på at have et rent, ryddeligt og velduftende hjem. Vi vil gerne have sund hjemmelavet mad hver dag. Vi vil gerne kunne tilbyde vores drenge, at de hver især kan have en kammerat med hjem et par gange om måneden. Vi vil gerne selv bage kagen når det er vores tur til at have kage med i skole, børnehave og job. Vi vil også gerne kunne se vores venner ret ofte og derudover have et sundt sexliv. Alt dette giver os nemlig energi.

MEN…

Vi drøner rundt for at nå det hele, og mens vi tonser rundt i vores hamsterhjul, bliver drengene større og større, og før vi ved af det,  giver de os en stor fuckfinger og flytter hjemmefra. Det er jo sådan det går.

Vi har kun vores børn i vores hule hånd i så kort tid. Og den tid er så fandens kostbar.

For to år siden flyttede vi til udlandet og brød ud af hamsterhjulet. Den fuldtidsarbejdende far havde fået tilbudt et job i Abu Dhabi og den fuldtidsarbejdende mor, sagde sit job op, og blev hausfrau på fuld tid. Børnehavedrengen skiftede til en Abu Dhabi-børnehave, og skoledrengen begyndte på en international skole.

Pludselig gik det op for os, at det liv vi havde levet i Dk havde været enormt stressende for os alle, og at vi havde glemt os selv og hinanden i forsøget på at have det perfekte liv i overhalingsbanen.

Vi flyttede til Danmark igen for 10 mdr. siden hjemme, og vi er for længst tilbage i hamsterhjulet. Mor og far med fuldtidsarbejde og børnene i børnehave og skole på fuld tid. De voksne arbejder og børnene er i institution fra kl. lort til kl. lort. Det er jo sådan man gør i Danmark.

Eller gør man?

FANDME NEJ!

Jeg vil ikke mere. Vores familie kan ikke holde til det. JEG kan ikke holde til det!

Derfor taget en lidt drastisk beslutning. Gennemtænkt, men stadig lidt drastisk.

JEG HAR SAGT MIT JOB OP!

Bum.

Hvis jeg ikke selv havde trukket stikket, er jeg bange for, at jeg inden længe var gået ned med stress. Symptomerne var allerede begyndt at vise deres fæle ansigt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal, når jeg på tirsdag siger farvel og tak til min arbejdsplads, men det føles rart. Det føles rigtigt. Jeg skal nok finde et andet job på et tidspunkt, for jeg elsker jo faktisk at arbejde, men først skal jeg lige trække vejret og nyde min børn og min mand og vores liv meget mere.

Jeg råber PIK og hopper ind i et nyt kapitel af mit liv.

Håber I har lyst til at følge med. Det betyder MEGET for mig.❤️

Ciao amigos 💋

Ps: Det er min far der har tegnet tegningen, er den ikke bare fin? Elsker hans streg. 🙂

---

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?