Eksem i lungerne? WTF.

Julemandskrise og en velduftende pik.

Kender I det, når man Lillejuleaften kl. 17.30 finder vi ud af, at ens julemandskostume er væk? Det gør jeg. Det var sådan set den eneste opgave min mand havde. At have styr på et fucking julemandskostume. Jeg havde ligesom stået for at købe alle julegaver plus 48 kalenderpakker, pakke alle julegaver ind, bagt en million julesmåkager, rullet en million marcipankugler og lavet en gigantisk grankrans, som fik vores nabos krans til at ligne verdens mindste penisring.
Én opgave havde han! ÉN! Den opgave havde han sgu ikke taget specielt seriøst, og da vi var på vej ud af døren med en million flot indpakkede julegaver og smukt rullede marcipankugler under armen, spørger jeg ham, om han har styr på julemanden. Ups… nej. Og så går helvede løs. Vi endevender hele vores lejlighed og vores to loftrum. Ingen julemand! Og ingen jul uden julemand. Hell no!
Vi opgiver at finde kostumet og suser i Flying Tiger, hvor min mand mener at have set et. Julemandskostume UDSOLGT. Og her laver jeg den første desperate snap. Videre i FætterBR. Julemandskostume UDSOLGT! Med høj puls og blodsmag i munden kører vi videre i en anden Flying Tiger, hvor jeg finder et oppusteligt kostume, der er lavet af en slags teltdug, og måske er et pissesjovt kostume til en firmafest, men på INGEN måde kommer i nærheden af en stor og blød julemand, der giver krammere til børnene. Mine unger ville jo fandme miste alt tro på julemanden, hvis de kunne presse hans store knitrende teltdug af en mave flad i et uskyldigt kram. Jesus altså! Jeg ringer til min mand fra butikken og ytrer min utilfredshed, og han råber i et noget desperat tonefald  “KØB DET NANA, Køb det nu bare for helvede.” Og det gør jeg så.

250 kr. fattigere sidder jeg med en oppustelig julemand i skødet på vej på juleferie. Og så tikker den første besked ind på Snapchat. “Vi har et Julemandskostume du må låne, vi bor i Farum” og to minutter senere tikker den næste besked ind “Fandt du et kostume? Ellers har vi et ekstra du må låne” I løbet af de næste par timer tikker der omkring 20 beskeder ind fra de sødeste snapvenner, som vil låne mig kostumer eller som har set at de har flere Julemandskostume i FætterBR i Frederiksbergcentret og i en kostumebutik på Nørrebro. Jeg bliver sgu helt rørt. Hold kæft hvor er folk bare søde. KÆMPE TAK!


Senere på aftenen, da holder vi mini-juleaften hos min far, pakker jeg en pink pik-sæbe op. Den er fra min halvmor. Hun følte at hun skyldte mig en diller, efter at hun sidste år blev snuppet i tolden i Abu Dhabi med en kæmpe stearin-diller til undertegnede. Kan I huske den historie? Nå, men denne her penis er virkelig flot og velduftende og min gamle bedstemor på 88 vil meget gerne dufte til den. Før jeg kan nå at sige buh eller bæhhh eller bare stoooop, har hun snuppet penissen, og sidder med den helt oppe i sit rynkede dejlige fjæs og indånder forhuden. “Ihhh, hvor dufter den vidunderligt” siger hun, alt imens min halvmor og jeg sidder, og er ved at kløjs i vores vaniljekranse af grin. Jeg tror ikke min bedstemor fatter at hun sidder og indånder en penis, men dette syn vil for evigt være indprintet i min hukommelse. 🙂

img_0708
Og lige for at komme tilbage til Julemandskostumet, så ender vi med at tage forbi sødeste Iben Erica, som var en af dem der skrev til mig på Snappen. 1000 tak ❤️ Med et kostume i hus, ro i maven, et reddet ægteskab og en velduftende penis rigere i bagagen, drager vi hjem til mine svigerforældre for at holde juleaften. Og Julemanden kom selvfølgelig forbi, og der var ikke et øje tørt. Halleluja og ho ho ho.

julemand

Og med denne lille historie vil jeg lukke computeren i for sidste gang i år og iføre mig noget glimmer og tage til nytårsfest hos et vennepar. Glæder mig til et brag af en fest og til at hoppe ind i et nyt år med min dejlige familie. Følg gerne med på snappen (Nanavoxtrup) hvis I lyster.

Jeg går i øvrigt et spændende år i møde. Håber jeg. Jeg har i hvert fald taget en lidt vild beslutning, som jeg glæder mig til at dele med jer. Hæng på 🙂

❤️GODT NYTÅR OG TAK FORDI I LÆSER MED ❤️

Ciao amigos 💋


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

   

Enestående chance for at være den første til at kommentere :-)

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Eksem i lungerne? WTF.