Sneet inde

Min cykel er blevet stjålet, så hvilken cykel skal jeg købe? Hilfe.

Min cykel blev stjålet for to uger siden. 😬😬 Fuck dig cykeltyv! Hvem stjæler en cykel med barnesæde? Det er jo næsten som at stjæle fra et barn. At nøglen muligvis sad i låsen, retfærdiggøre altså ikke at man bare må tage den. Vel?

angry

Nå, men jeg kan trods alt glæde mig over, at det var en VIRKELIG smadret cykel, og jeg alligevel havde overvejet at skifte havelågen ud til en lidt yngre model. Eller, jeg havde tænkt mig at ønske mig en til min fødselsdag… om 4 mdr. 🙄

MEN, hvilken cykel skal jeg købe? Jeg aner INTET om cykler og de cykelfolk jeg har snakket med, er ret uenige om hvad der er godt. Derfor håber jeg inderligt at I, mine søde læsere (som er de sødeste EVER) kan hjælpe mig lidt.

Jeg vil vide, hvad I cykler på, og om I er glade for jeres cykel. Og jeg vil vide, om I er stødt på et godt tilbud, for jeg vil helst ikke give mere en 3-4000,- for en ny cykel, da jeg bor i København, hvor det vrimler med cykeltyve. 😱 Og jeg er altså ude i en god bedstemorcykel eller noget i den stil. Citybike NO GO. Racer NO GO. Mountainbike NO GO.

I går så jeg den fineste SCO cykel i Føtex, og jeg spurgte på min IG story, om der var nogle der kendte til den. Det var der, men shit hvor var der delte meninger om den. Altså, hvorfor kan folk ikke bare være enige om at  den er enten god eller dårlig? Jeg bliver forvirret. 😂 Prøv selv at se her:

SCO cykel

På forhånd 1000 tak for hjælpen ❤️

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

22 Mega lækre kommentarer

  • Anne Hvid

    Jeg har købt to cykler hos Barholt på Østerbrogade (den første blev stjålet). Begge var deres egne modeller, og jeg har været SÅ glade for dem. Jeg synes også, de er til at handle med😊 Måske fordi jeg ville have alt muligt ekstraudstyr på en billig model, og så var det lettere bare at give mig en dyrere model med det hele på til samme pris😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Anne Hvid. Barholt er min yndlings cykelhandler, men jeg synes deres cykler er lige lovligt dyre. Men hey, fedt at høre at de er til at handle med. 🙂 Må lige smutte forbi dem snarest. Bor jo kun 5 min. fra dem 🙂 Tak for den gode anbefaling <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har altid haft Kildemoes cykler. De er ikke fancy, men de holder dæleme godt. Jeg fik en i 18 års fødslelsdagsgave, som stadig kører fint, og jer er 34 nu.
    Jeg vil anbefale dig ikke at købe det billigste du kan finde. Det er sjældent godt. Evt. se om du kan finde en brugt.
    Jeg vil sige at der minimum skal være tre gear og gerne syv.
    Håber du finder noget godt. Man kan bare ikke undvære cykel i København.
    Kh. Maria (datter af en cykelsmed 😄)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maria. Kildeoes cykler har jeg også haft et par stykker af, og du har helt ret i, at de er gode. Jeg tror også, jeg skal gå lidt over mit budget og købe en god cykel, som jeg kan have i mange år. Jeg cykler ret meget, og der er ikke noget værre end noget bras der ruster. Overvejer en Batavus. Hvad siger din farmand om det mærke? 🙂 Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Batavus er virkelig gode cykler og alle pengene værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Pernille. Godt at høre. Det er den jeg går efter. Skal bare lige spare lidt op 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej 😊
    Køb en MBK, de er seriøst gode! 👌 Jeg har for nyligt købt en dyr Treck, men for et par måneder siden fik jeg min mormors aflagte MBK som ekstra cykel, den er nok 15 år gammel, men nu cykler jeg slet ikke på andet. Den er SÅ god. Mine nye Treck står bare og samler støv. Min svigermor har også for nyligt købt en MBK, og den er ligeså god. Så hvis jeg skulle købe ny cykel i dag, ville jeg klart gå efter en MBK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Caroline. Uh, den var ny. Det mærke vil jeg straks tjekke ud. Tak <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Vincentz

    Held og lykke med cykeljagten. Både min mand og jeg er glade for vores cykler- avenue. Min er købt brugt til 3500kr. Den var som ny. Måske det var en mulighed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Pernille. En brugt cykel er klart en mulighed. 🙂 Tjekker lige mærket Avenue ud. Kæmpe TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har altid haft to låse på min cykel – den almindelige cykellås og en ekstra wirelås. Og jeg har (7-9-13, bank under bordet og alt det der) aldrig fået stjålet en cykel i København. Blot et tip til sikring af din nye cykel.
    Pøj pøj med jagten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sofie. Det tror jeg er en super god ide. Men i første omgang hjælper det nok at låse sin cykel, hahahaha… 🙂 🙂 Hvilken cykel har du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Hi, hi da jeg var barn blev der råbt “Smid Cyklen Omgående!”, når vi så en SCO cykel 😄 Om det var en hentydning til kvaliteten ved jeg ikke! Hvad der er en god cykel afhænger af, hvad du sammenligner med. Og i forhold til den nu stjålet “havelåge” lyder alt som en opgradering. Hilsen centurion rytteren PS jeg har set en cykelhandler (godt nok i Odense 😉) som solgte “no brand” cykler (cykler uden et mærke/navn), måske kunne det være et alternativ inden for budgettet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lis Y. Hahahahahah… Tænker det bare hentyder til navnet og ikke kvaliteten 🙂 Den gang du var barn, var SCO nemlig en kvalitetscykel. 🙂 Jeg tror jeg skal overveje en god cykel lidt over mit budget. Jeg bruger den så sindsygt meget, så det er vigtigt at den er holdbar. Tak for din kommentar. Nu kommer jeg til at tænke “Smid Cyklen Omgående” hver gang jeg ser en SCO, hahahahaha…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • FruBoisen

    Kan anbefale dig IKKE at købe det mærke der hedder Ninja. Eneste fordel er, at man får en usandsynlig god røv😜. Den er nemlig så tung at man kan tælle hver km for 2. Købte en mens vi boede i Kbh, fordi jeg synes den var perfekt bedstemor-cykel-smart. Dummeste køb nogensinde🙈.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej FruBoisen (dit heldige asen 🙂 ) Det er hermed noteret. Selvom en god røv lyder virkelig tiltalende 🙂 TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Batavus for the win også selvom den er over dit “budget”. Jeg har haft SCO, som fungerede super godt, mit “cykel-behov” (manden hapser bilen) er bare blevet for stort til en “middelmådig” cykel. Men er det en cykel man ikke er afhængig af, ville jeg klart tage SCO 👍🏻👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ann. Jeg er SUPER afhængig af min cykel, så jeg burde faktisk investere i en god en af slagsen. Har hørt så meget godt om Batavus, så måske jeg skulle springe på sådan en bandit. Som man siger 🙂 🙂 Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg synes du skal se på vægten på cyklen. Det er ret afgørende for din cykelglæde. Sco er et gammelt godt mærke men efter det er overtaget af DS kan jeg have min tvivl om det ikke kun er navnet og ikke kvaliteten der er ført videre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Line. Tror du har helt ret. Det forklarer måske meget godt, hvorfor der er så delte meninger om dem. Det er lidt ligesom Raleight. De var suværene i gamle dage, men er noget møg i dag. Stadig pæne, men noget møg. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg er meget glad for min Batavus. Det er en lidt dyr cykel, men den holder også virkelig godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Johanne. Jeg har hørt SÅ meget godt om Batavus. Der er så mange der har skrevet at det er SHE SHIT. Så dyr er den da ikke. Altså, man kan få den til omkring 4-5000,- og hvis den holder godt, er det så cool 🙂 TAK for den anbefaling. Hvilken model har du?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sneet inde