Her hvor jeg sidder... #8

Minder jeg aldrig glemmer #6 Tegnekonkurrencen

tegnekonkurrence minder jeg aldrig glemmer

Vi har dem alle. De der minder. En i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling, der engang har gjort et stort indtryk på én. Ikke kun gode minder, men de minder som har indprintet sig i vores hjerner. De minder som vi for evigt vil huske.

Jeg vil gerne dele mine minder med jer. Store som små, alvorlige som sjove, korte som lange. Og ikke på nogen måder i kronologisk rækkefølge, men bare som det falder mig ind.

Jeg kalder min lille følgeton af minder for MINDER JEG ALDRIG GLEMMER.

Her er min 6. fortælling:

Vi skal 24 år tilbage. Året er 1992, og jeg går i 6 klasse på Toftevangsskolen i Birkerød.

Dem der kender mig fra den tid ved, at jeg var klassens stille pige. Dem der ikke kendte mig dengang har svært ved at forstå, at det er rigtigt. 😆

Jeg var en vellidt og sød pige med mange veninder, men jeg var den stille pige, som aldrig rakte hånden op i klassen, og helst ville sidde på bagerste række og gemme mig. Jeg tror egentlig at lærerne overså mig, og bare lod mig være på bagerste række. Når jeg skulle fremlægge noget for klassen, var jeg hamrende nervøs og hadede, at alle øjne var rettet mod mig. Jeg var hverken god eller dårlig i skolen. Bare sådan middel og jeg følte, at jeg skulle arbejde lidt hårdere for tingene end de fleste andre i min vennekreds.

I min klasse gik der en dreng, Niels, som var sindssygt god til at tegne. Han var virkelig et naturtalent. Jeg ved ikke, om han er endt med at bruge sit talent proffesionel, men det håber jeg.

På et tidspunkt blev det annonceret, at der var en stor tegnekonkurrence arrangeret af DSB. Det var en kæmpestor konkurrence, hvor man skulle tegne fremtidens offentlige transportmiddel, og mange tusinde børn på tværs af alle skoler deltog. Det var en del af billedkunstundervisningen mente vores lærer og hele klassen skulle deltage, om vi ville eller ej. 😉

Og jeg gjorde mig umage. Virkelig umage. Jeg brugte flere dage på min tegning, og alligevel følte jeg slet ikke, at den var i nærheden af at være lige så flot som Niels tegning. Alle kredsede om hans mesterværk. Jeg lagde bare min tegning ned under nogle af de andre tegninger.

To uger efter kom vores billedkunstlærer ind i klassen med et kæmpe smil og fortalte, at der var en af os der havde fået en flot 3. plads i tegnekonkurrencen. Det var jo mega sejt at få en 3. plads når der var så mange tusinde børn der havde deltaget.

Vi var alle helt oppe at køre over det, og var sikre på at det var Niels der havde vundet. Selvfølgelig var det Niels. Det var jo ham, der kunne tegne i vores klasse.

Og så hiver vores lærer et stort diplom ud af en stor kuvert, og en fra klassen ser, at det er et navn med N. N som Niels selvfølgelig og Niels står allerede og hopper i spænding, og er klar til at modtage sit diplom og til at blive hyldet.

Og så siger vores lærer, i bedste X factor stil, 3. pladsen er gået til… trommehvirvel…

NANA

What?

Alle øjne rettes mod mig. Kan det passe? Jeg kigger undrende på Niels, som står med lange slappe arme og et skuffet blik. Og så kommer alle hen til mig og krammer mig, og synes jeg er den sejeste i klassen. Og vores lærer køber is til os allesammen og alle jeg møder på gangen siger tillykke og godt gået og hvor er du sej.

Jeg ved ikke om det var den episode, der gjorde mig mere modig, men lige i det øjeblik hvor min lærer stolt kigger på mig og siger mit navn… Det glemmer jeg aldrig.

 

Tak fordi du læser med.  ❤️


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

Hvis I har lyst til at læse mine andre minder, kan I finde dem her:

Minder jeg aldrig glemmer #1 Glimmer-røven

Minder jeg aldrig glemmer #2 Min lillebror

Minder jeg aldrig glemmer #3 Skorpionen

Minder jeg aldrig glemmer #4 Eksamens-blackout

Minder jeg aldrig glemmer #5 Da min far næsten døde

Enestående chance for at være den første til at kommentere :-)

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Her hvor jeg sidder... #8