Opskrift: Den svedigste Chili Con Carne i byen

Når alt er kaos i mit hoved

ked

Det er søndag aften, og i dag har jeg været i et ærgerligt humør. Faktisk været lidt ked af det. Der er mange der tror, at jeg altid er glad, men det passer slet ikke. På dage som i dag, holder jeg mig bare langt væk fra min instastory, for jeg er en ualmindelig ærgerlig udgave af mig selv.

Jeg har et forfærdeligt tungsind, som til tider strømmer ind over mig, og får mig til at føle mig utilstrækkelig på nærmest alle fronter. Der er dage som i dag, hvor jeg vågner med en knude i maven og mest af alt har lyst til at blive under dynen og lukke omverdenen ude.

I disse tider dukker knuden op lidt oftere end normalt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg er 37 år, og jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv. Med mit arbejdsliv vel at mærke. Jeg har drømme i øst og vest, men jeg tør ikke hoppe ud i det. Jeg føler mig ikke parat. Jeg føler ikke, at jeg kan finde ud af det. På dage som i dag føler jeg faktisk ikke, jeg er god til noget. Det ved jeg godt jeg er. Jeg er faktisk god til rigtig mange ting, men jeg er ikke helt vildt god til noget. Føler jeg. Jeg har enorme forventninger til mig selv. Jeg vil tage en ny uddannelse. Jeg vil være selvstændig. Jeg vil have et fast job med en god løn. Jeg føler mig for gammel til at starte forfra. Jeg vil for meget. Jeg tør for lidt. Jeg kan en hel masse, men alt for lidt. Jeg har ikke fundet min rette hylde, og findes den overhovedet? Den rette hylde, som folk snakker om.

På dage som i dag, er alt et stort kaos i mit hoved. Et stort virvar som danner en knude i maven, der får mig lyst til at kaste op. Kaste bloggen i skraldespanden. Lukke alt ned.

Og så er der det med at julen nærmer sig, og det påvirker mig altid. Det får mig til at føle mig svagere end normalt.

I dag har jeg været til min mors fødselsdag, og jeg tog mig sammen. Prøvede at pakke knuden væk. På vej hjem faldt jeg i søvn i bilen. Udmattet af at tage mig sammen og smile.

I morgen ser alting sikkert lysere ud. I morgen…

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

16 Mega lækre kommentarer

  • Louisa

    Rart du deler ❤️ Du er ikke alene om at have de dage, og de følelser. Sender dig en masse hep og opmuntring 🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Louisa. Tak <3 Det føles faktisk dejligt at dele, og vide at man ikke er alene om en smule hjerne-kaos. Tak for hep og opmuntring. Virkelig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du får lige et kæmpe kram!!
    Jeg kender godt den følelse, den rammer mig (desværre) tit! Jeg er 31 og er også stadig i tvivl om hvad jeg vil. Uden uddannelse. Men med en hulens masse børn 🙈 2018 bliver året hvor jeg skal igang. Jeg håber at finde den rette hylde – og jeg håber også du finder din hylde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Karen. Når du skriver en hulens masse børn, hvad taler vi så om? 🙂 🙂 2018 bliver året, hvor vi finder en god hylde at placere vores mor-numse på. Jeg kan mærke det <3 Tak for din besked. Og ps: 31 er jo INGEN alder tøs 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg kender godt de dage. Har mange af dem, hvor jeg tænker at jeg bare altid vil sidde i et ok-men-ikke-mere job med en aaalt for lav løn, og aldrig rigtig komme videre, eller gøre noget specielt interessant med mit liv. Vil gerne læse videre, men føler at jeg er for gammel. Vil gerne finde nyt job, men tidligere afslag afskrækker lidt. Vil gerne knokle for at få en højere løn, men kan ikke se vejen derhen. Og føler ikke jeg er god nok alligevel,, Men – det er heldigvis kun nogle dage, ikke dem alle. Nogle dage griner jeg højt på arbejdet, elsker mine kolleger og det faktum at jeg ikke har en ansvarstung 60-timers stilling. Og husker at menneskene i mit liv er det vigtigste 🙂
    Godt at høre, at en nats søvn hjalp 🙂 Jeg ønsker dig en virkelig god uge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sidsel. Jeg tror virkelig at det er helt normalt, at man ikke går evigt tilfreds gennem hele livet. Oh jeg tænker det er helt ok. Jeg havde en rigtig fint job, som mange ville ha’ sukket efter, men jeg kunne bare mærke, at jeg var havnet på en forkert hylde. Og så sagde jeg op uden at have en plan. Det var den bedste beslutning, men fuck hvor var det også angstprovokerende. Helt enig, menneskene i vores liv er det vigtigste, men for at kunne være vigtig for dem, er det også vigtigt at være vigtig for en selv. Giver det mening? Et job skal give mig energi, frem for at suge det ud af mig. Om det er et fuldtidsjob, velbetalt eller andet, er mig ligegyldigt, men det skal ikke dræne mig. Læs videre, søg efter et andet job eller stil efter en højere løn når du føler for det. Nogle gange er det lette valg det rigtige. Latter og gode kollegaer lyder ret dejligt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Årh mand, jeg har det præcis ligesom dig! Måske er det lidt tarveligt, men det trøstede mig en lille smule at vide at jeg ikke er den eneste voksne som har problemer med at finde den der hylde. Måske kan du finde trøst i det samme? Du er ikke alene❤️. Virtuelle kram herfra❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Laura. Jeg synes det er virkelig rart at høre, at det ikke kun er mig der har det sådan. 1000 tak for din kommentar og kæmpe kram right back at ya <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg tænker ikke, det er en ærgerlig udgave af dig selv. Bare en ægte del af den udgave, der tilsammen udgør dig. Og i øvrigt nok en del af os allesammen i større eller mindre grad.
    Jeg tror måske heller ikke helt, den rette hylde nødvendigvis findes på forhånd for os allesammen. Nogle gange er man måske nødt til selv at designe og hænge den dér hylde op? Og det er så pissenemt at sige. Jeg ved det godt. Og jeg er nok i virkeligheden slet ikke den rette til at sige det, for: Jeg er også 37. Uddannet sygeplejerske. For 5 år siden fik jeg en skade i min hofte, som ingen rigtig kunne finde ud af, hvad var. Og da man fandt ud af det, var det faktisk for sent, så nu sidder jeg med en kronisk skade – som kostede mig mit job for to år siden. TO år!! (Hvoraf jeg godt nok har brugt det ene på endnu en operation, som heller ikke gjorde tricket) Og jeg tænkte: “Jeg sadler om! Det er jeg da villig til. Jeg har maaaasser at byde på!” Well… Det kniber så åbenbart at få folk til at se det. Jeg sidder her i hvert fald endnu. Med et smadret ben, og nu også med stress. Jamen, hurra!
    Så nej, jeg er nok ikke den rette til at kloge i din situation… Hvilket egentlig heller ikke var min hensigt. Dybest set ville jeg nok bare sige, at jeg tror på, du nok skal finde din hylde. Eller måske skal det være en hel reol fyldt med hylder? Og at det er helt ok at være lidt humørmæssigt udfordret engang i mellem. Det forsøger jeg i hvert fald at bilde min mand ind, når jeg igen har været en sur kælling.
    Det skal nok lykkes. For dig, for mig, for alle de andre, der gerne vil. Ellers får jeg sgu snart et hysterisk anfald!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Signe. 1000 tak for din dejlige kommentar <3 Jeg er ved at designe min egen hylde, men det er bare som om, den er meget svær at få i vatter. Hvor er jeg ked af at høre om din situation. Du har uden tvivl masser at byde på, og pludselig er der den helt rette der ser det. Selvfølgelig skal det nok lykkes 🙂 Vi må tro på det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Først tillykke med din mor og ville sige god 1.advent, men hvis din har været skidt, så…
    Har du tænkt over hvad baggrunden for din tristhed er?
    Og hvorfor den dukker særligt op nu ved juletid?
    Det med rette hylde vedr. arbejde, det er ikke der prøver det. Jeg havde engang et job, hvor jeg var i mit ES, men blev sparet væk og fandt aldrig et nyt “rette hylde” job.
    Nogle gange er det om at tage en dag af gangen og nyde de små stjernestunder.
    Du og dine nærmeste er trods alt det vigtigste her i livet:-)
    God bedring, bedre humør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tina. Tak <3 Du har så evigt ret. Mine nærmeste er det vigtigste i mit liv, og verden ser heldigvis meget bedre ud i dag. Mht. min juletristhed, kan du læse hvad jeg tænker der fremprovokere den her:
      http://voxtrup.dk/julen-set-fra-et-skilsmissebarns-oejne/
      Jeg er blevet meget bedre til at håndtere det, men jeg har stadig mine nedture. Hvor er jeg ked af at høre at din rette hylde blev revet ned. Har du fundet en andet hylde der måske ikke er den helt rette, men alligevel dejlig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Åhh kender det ally for godt,, men en god nattesøvn og masser af alenetid hjælper på det her, jeg kan finde på at tage et smut til Jylland bare for at komme væk fra øen lidt og når jeg vender tilbage elsker jeg min lille Fyn ø igen🙂 op med humøret😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Stina. En god nattesøvn hjælper på det meste, og i dag ser verden meget lysere ud. Ikke helt lys, men lysere. 1000 tak for din kommentar <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Opskrift: Den svedigste Chili Con Carne i byen