Fra tyndfed til sukkerfri...

Noget om sommerhusmode eller nok nærmere mangel på samme…

sommerhusstil

Jeg anser egentlig mig selv, som en nogenlunde tjekket lady når det kommer til min tøjstil. Jeg har i hvert fald en helt klar holdning til, hvad jeg hver morgen ifører mig, og jeg kan godt li’ at se lidt godt ud, når jeg træder ud af døren. Jeg er den afslappede type, og har aldrig stramtsiddende tøj på. Det føler jeg mig slet ikke godt tilpas i. Men trods afslappet stil, går jeg dog bestemt stadig op i min påklædning.

ALTSÅ LIGE BORTSET FRA…
Når jeg befinder mig i vores sommerhus. Min garderobe i sommerhuset består af aflagte laser. Gamle T-shirts med huller, leggings med kronisk løse knæ, enlige sokker der er blevet parret på ny, og trusser hvor elastikken for længst er blevet slap. Jeg har sågar en gammel amme-bh i min skuffe, som jeg ikke er for fin til at proppe mine babser i.

Meget af tøjet har malerpletter fra div. DIY projekter, og dem har der været mange af i tidens løb.
Der sker simpelthen et eller andet når vi er i vores sommerhus. Det sker faktisk fra det øjeblik, vi sætter os ind i bilen og kører nordpå. Jeg bliver fuldstændig afslappet og kommer helt ned i gear, og jeg slipper alt hvad der hedder forfængelighed.
Og jeg elsker det!

Når vi ankommer til Lummerly, (ja, det kalder jeg vores sommerhus) skifter jeg som noget af det første til laset tøj, hullede uldsokker og uægte crocs med blomster og malerpletter. Det er så usexet som noget kan være 🙂 Ja, min påklædning ligner sgu en røv, der er træt af at skide, men det er sgu så dejligt befriende.
For os er det en af de bedste beslutninger vi nogensinde har truffet. Altså at investere i et sommerhus. Min mand kan få lov til at hamre søm i noget træ, og jeg kan få afløb for mine mange Do-it-your-fucking-self projekter, som tit bliver til Do-it-your-almost-self projekter, da min mand ret ofte bliver involveret. 🙂 Og så kan vores københavner-unger sgu få lov til at rode i noget jord, løbe nøgne rundt på græsset og pisse i buskene. Halleluja.

Der er så meget grimt tøj, nøgenhed, rod, mus i køkkenskabene og kæmpe meget kærlighed i Lummerly, og jeg er fuldstændig tosset med det. Det er virkelig noget jeg har savnet mens vi boede i udlandet.

Jeg har lige i ført mig en brun velour hættetrøje, som jeg købte i slutningen af 90’erne. Den er så pisse grim, men jeg elsker den, og så passer den i øvrigt glimrende til de blå velour bukser jeg købte, da jeg var tyk og meget højgravid med Arthur, og med de hvide uldne sokker, som slet ikke er hvide mere. Og nu skal jeg ud og spille dagens første spil backgammon med Arthur. Alt er godt.

Over and out fra mig og rigtig dejlig søndag til dig❤️


Tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om min kønsbehåring, eller hvad med dette indlæg med mere eller mindre vigtige facts om mig?


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

6 Mega lækre kommentarer

  • Kathrine

    Jeg har et LILLA velour joggingsæt fra IKEA family, som jeg købte da jeg gravid med Frederik. Det er SÅ grimt det burde brændes, men det er satme det mest behagelige tøjsæt jeg nogensinde har haft på.
    Under mine to graviditeter boede jeg i det grimme sæt (når jeg ikke passede mit job). Tror faktisk jeg engang har været i netto i det på gentoftegade og shit, folk troede jeg var skør 😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrine. Hahahahaha, det sær kan jeg godt huske 🙂 Og jeg syntes det var VILDT fedt! Vildt at du stadig har det. Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Man er da først rigtig tjekket når man tør være utjekket… 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Birgitte. Så kan jeg virkelig kalde mig tjekket :-):-) Men jeg tør kun at være virkelig utjekket i vores sommerhus. Har lidt for mange gange mødt en ex-kæreste iført hængerøv og løsslupne patter i en lidt for forvasket T-shirt. Ja, jeg burde jo være ligeglad, men man vil vel altid helst fremstå pisselækker når man støder ind i ham som engang var en utro med en yngre model. Ikke? 🙂 🙂 God søndag aften. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Lyder som et skønt sommerhus, laver du ikke lille billede-serie derfra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Jannie. Jo, det skal jeg da næsten gøre på et tidspunkt 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Fra tyndfed til sukkerfri...