Av av av og en dart-skade...

Not-so-fucking-luckyboysunday…

pude

Der gik et par uger, før jeg var i stand til at grine af følgende episode… Og lad mig lige advare jer om, at vi er i afdelingen af First World Problems.

Here goes…

Jeg siger en mandag morgen farvel til vores maid, som på det tidspunkt har været ansat i lige knap en måned. “Bye bye Madame” svarer hun som altid, og jeg drøner derefter i Carrefour og ordner ugens storkøb.

Da jeg tre timer senere træder ind af døren, er det første syn der møder mig…

ALLE vores sofapuder UDEN betræk.

Og her taler jeg om ALLE betræk! Hjemmesyede patchwork, Ferm Living, luckyboysunday osv.

I sofaen ligger blot et hav af monteringspuder.

Jeg kalder noget skingert på Mari, som vores maid hedder.

What did you do with all the pillows?” spørger jeg med bange anelser
In the washing machine Madame” svarer hun.

Noooooooo…

What program? How many degrees?” spørger jeg nu meget skingert

“60 degrees Madame” er desværre hendes svar

Nooooooooooo…

WHAT THE FUCK!

Jeg løber ud til maskinen, og kan se, at vasken netop er afsluttet. Jeg kan også se, at det ganske rigtigt er et langt program på 60 grader der netop er endt.

For satan altså… Fuck, fuck, fuck…

Jeg hiver et efter et pudebetrækkene ud af maskinen, og det er ikke godt. Slet ikke godt.
Min store bløde luckyboysunday pude har forvandlet sig til en little-not-so-fucking-luckyboysunday pude, og farverne på alle andre puder er uklare og smeltet ind i hinanden. Crap!

Ud af maskinen hiver jeg også Hermans yndlings bamse, hvor alt fyldet har klumpet sig sammen i en gigantisk klumpfod og ENDNU værre…

Mit hjemmehæklede tæppe. I uld. Som det har taget mig sådan cirka en million år at hækle… Det har sgu også fået en tur på det lange 60 graders varme program med helt almindeligt vaskepulver. Ødelagt! Pik.

Er sikker på, at alle der har prøvet at hækle eller strikke et tæppe ved, at der ligger mange timer og tanker bag sådan et tæppe. Ikke sandt?

Jeg ved jo godt, at det bare er puder og tæpper. Alligevel er jeg i dette øjeblik dybt ulykkelig over massakren.

OK, Shit happens, og når jeg den dag i dag kigger på min bette not-so-luckyboysunday pude og mit bløde filtede hæklede tæppe, griner jeg faktisk over den lille episode. Det er jo trods alt bare materialistiske ting. Ingen døde jo… Altså lige bortset fra en lille ikke så heldig søndagsdreng. Pyt.

Lad mig lige for en god ordens skyld nævne at vores maid var fantastisk, når hun ikke freestylede alt for meget. Mine drenge har haft nogle interessante madpakker med i tidens løb, men hvad stiller man også op med, for hende, ukendte mærkelige madvare som rugbrød, leverpostej, remolade og pålægschokolade? Kan man f.eks. lave en rugbrødsmad med pålægschokolade og ost? Eller en rugbrødsmad med leverhakker, remo og (hold fast) peanutbutter? Ja, det kan man godt 🙂 Peanutbutter er dog BANDLYST i alle skoler i Abu Dhabi, fordi man for guds skyld ikke må medbringe nødder, så den gik sgu ikke.

Herman har i øvrigt ikke spist sin leverpostej uden remo, efter Mari præsenterede ham for den kombi 🙂

Nå, men for lige at komme tilbage til den lidt ærgerlige pude-massakre, må jeg jo nok erkende, at jeg holder rigtig meget af mine ting. Derfor gik der altså lige et par uger, før jeg kunne grine af denne episode 🙂

Bliver I kede af det, når jeres ting bliver ødelagt, eller trækker I blot på skuldrene? Og har I nogensinde smagt en håndmad med levertjuhej og remo? Hit me 🙂

 

Møs fra en tidligere hausfrau med alvorlige first world problems, og tak fordi du læste med. Det gør mig så glad! TAK ❤️

Og hey, apropos First World Problems, fik du så læst mit indlæg om møgsækken? Nå ik?  Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til netop dette indlæg  🙂


 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

17 Mega lækre kommentarer

  • Camills

    Mmmmmmm ja, nutella under ost er altså noget af det bedste. I kategori med ost med marmelade, bare endnu mere mums! Prøv det, jeg synes faktisk især det er godt i kombinationen med rugbrød:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camills. Det lyder virkelig ubehageligt. Men nu bliver jeg jo nødt til at prøve det. Skal der smør under nutellaen? Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Nej ingen smør, bare et tykt lag dejlig under osten:) Mmmmm. Kh Camills, aka Camilla med trykfejl 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Nå jeg kan ikke få lov at fortsætte i tråden. Jeg er fra Esbjerg, men flyttede nu med min københavnermand herover vestpå. Og læg så lige mærke til ostebordet næste gang I får et sådan, der ligger altid chokolade(kringler) sammen med – det smager så godt 🙈 Selv ungerne på 6 og 9 år spiser det 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Carina. Hahahaha, gud hvor sjovt (og lidt klamt) på samme tid 🙂 Har aldrig været udsat for et ostebord fra Esbjerg, men jeg elsker både ost og Chokolade og kringler, så måske er jeg simpelthen født et forkert sted i Danmark 🙂 Tak for input og for at udvide min snævre horisont. Kh. Københavneren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Leverpostej og remoulade her også og/eller ristede løg. Det er fskrisk ikke mange dagen siden jeg tog mig en med ristede løg.

    Kombien med ost og Nutella kender jeg også, men praktiserer ikke selv.

    Er også fra midtjylland af oprindelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Stine. Hahaha, hvor er det sjovt, at du også kender til den (åbenbart kendte) kombination af leverpostej og remo. Det må simpelthen være en midtjyde-kombi 🙂 Ost og nutella, fatter jeg ikke. Slet slet ikke? 🙂 🙂 Tak for dit input og god mandag aften 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronja

    Leverpostej med remo ja tak!! Sådan gør vi hvor jeg er fra – verdens navle; Midtjylland 😉
    Og i øvrigt, jeg ville tude hvis nogle af mine hjemmestrikkede ting lige fik 60 grader.. Hvert fald til at starte med:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Ronja. Hahahaha, hvor er det sjovt 🙂 Min søn har åbenbart en en lille midtjyde i sig 🙂 Var slet ikke klar over, at der eksisterede et leverpostej med remo fænomen.
      Tænker det er ok at være lidt ked af det, når ens årslange projekt ender i en ulden ukendelig rotteligende klump 🙂 Jeg græd faktisk. Men nu er jeg ok igen 🙂 Tak for din kommentar Ronja og god aften. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jaha, leverståhej med remo og ristede! Altid! Og hvis det skal være ekstra lååågsus, så toppes den med en rødbede. Måååms😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lisa. Hvor er det sjovt. Jeg er aldrig blevet præsenteret for den kombination før vores maid freestylede, og så viser det sig, at det er et helt almindeligt fænomen:-) Er du fra Jylland? Kh. Nana AKA københavneren

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Altså herhjemme spises både leverpostej med remoulade og ristede løg OG ost med pålægchokolade/nutella 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Carina. Er det virkelig sandt? Jeg kan jo efterhånden forstå at leverpostej med remo er mere udbredt end jeg lige havde troet, men ost og pålægchokolade? OMG, det er altså weird 🙂 🙂 Ost og nutella… endnu mere weird 🙂 Hvor i landet er du fra? God weekend 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    I mit barndomshjem fik vi altid leverståhej med remo. OG ristede løg. Spiser det dog ikke som ‘voksen’

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Marie. Er det virkelig sandt? Hvor er du vokset op? Er leverpostej med remo mon et jydefænomen? Tak for din kommentar og rigtig dejlig weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Leverpostej med remoulade er da helt almindeligt, var i hvert fald i min skoletid. Er godt nok nogle år siden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Lone. Hvor er du vokset op? Jeg er københavner og er aldrig stødt på fænomenet ‘leverpostej med remo’ 🙂 Er det mon en jyde-ting? Altså ikke at der er noget galt med det… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Av av av og en dart-skade...