Her hvor jeg sidder... #2

Opskrift på det lækreste rugbrød med kerner og chiafrø.

Det lækreste rugbrød med kerner og chiafrø

Jeg har lavet mit eget rugbrød i mange år efterhånden, og denne her opskrift holder HVER gang. Jeg varierer den lidt fra gang til gang, men resultatet er altid godt.

Opskriften kræver en surdej, men hvis du vil give dig i kast med at bage dit eget rugbrød, er jeg sikker på, at der er en i dit netværk der har en surdej du kan få. Du kan også selv lave en surdej, men start lige med at forhøre dig i dit netværk. 🙂

Nå, men når du på den ene eller anden måde har fået fremskaffet dig en surdej, er det ganske nemt at bage sit eget rugbrød.


OPSKRIFT PÅ RUGBRØD MED KERNER OG CHIAFRØ

1 stort rugbrød eller 2 små.

Dag 1 (aften)
1 portion surdej (ca. 3 spsk.)
7,5 dl. vand
600 g. rugmel
1 spsk salt

Alt blandes i en skål, som dækkes til og sættes på køkkenbordet i mindst 7 timer. Husk at lade noget af surdejen blive i surdejs-glasset og bland mere vand og mel i den, så den er klar til næste omgang.

Dag 2 (morgen)

250 g. knækkede rugkerner
250 g. blandede kerner alt efter hvad man lige har i skuffen (solsikke, hørfrø, græskar, sesam osv)
1 dl. chiafrø
2 spsk maltmel, så rugbrødet bliver mørkt (kan udelades)
3-4 dl. vand

Alt dette blandes i dejen, som hældes i en stor rugbrødsform (ca. 30 x 10 x 10). Jeg har en vildt god rugbrødsform fra Kunst og Køkkentøj, men der findes helt sikkert andre gode store forme på markedet.

OBS: Dejen skal være som havregrød og endelig ikke for tør, da chiafrøene suger en del væske.

fullsizerender-kopi

Lad formen med dejen stå tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 4 timer på køkkenbordet og drys toppen med havregryn inden det kommer i ovnen. Bages i ca. 90 minutter på 175 grader.

Vend det færdige rugbrød ud på en rist og lad det køle af i mindst et par timer før du skærer i det. Jeg opbevarer det på køl, og det holder sig fint og friskt i mindst en uge.

Enjoy ❤️

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   

29 Mega lækre kommentarer

  • Kirsten Rostbøll Pedersen

    Har du en opskrift på surdej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Hey Nanna! Jeg elsker dit rugbrød og min version er med 800 dl blandede kerner og uden rugkerner! Det er så lækkert og redder mig i dejlige Sverige hvor der er sukker i det meste brød! Tak for inspiration og rigtig god sommer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej Nana – overså du mon mit spørgsmål? <3 Tillykke med Gertrud..
    Vh Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majse

    Jeg har luge sat dej over, og opdager nu mine kerner er hele!
    Skal jeg sætte dem i blød, eller vil det fungere som bed halve???
    😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Hej Majse. Du behøver ikke sætte dem i blød. Bare i med dem i morgen tidlig og over i formen i 4 timers tid 👍🏼👍🏼👍🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Kommer du surdejen i, direkte fra køleskabet? Eller fordre du den 4-6 timer før, så den allerede er godt aktiv?
    PFT
    Tine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tine. Sorry, har simpelthen overset dit spørgsmål. Jeg kommer bare den kolde surdej i direkte fra køleren. Jeg laver ca. rugbrød en gang om ugen, men de uger jeg ikke gør, sørger jeg lige for at fodre surdejen med lidt vand og mel. På den måde kan den holde for evigt. Tror min kører på 4. år 👌🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har sat dit rugbrød i gang til aften. I lang tid har jeg bagt efter en anden opskrift, men de sidste mange gange er det mislykket og min surdej er dum! Nu har købt færdig surdej på pose i Sverige (hvad sker der for at jeg ikke kan finde det i dk?!), så nu satser jeg big time på at det virker! Savner hjemmebagt rugbrød!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camilla. Hvordan er det gået? Og ja, hvad sker der for at man ikke kan finde færdig surdej i DK? Hjemmebagt rugbrød er simpelthen det bedste 😉 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorte

      Surdej i pose kan af og til købes i Netto

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Lyder simpelthen så lækkert dit brød 😋 så det MÅ jeg bare prøve her i weekenden 😉
    Tænker at komme gulerødder i – hvad tænker du om det?? 😏😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Voxtrup

      Hej Karina. Det tænker jeg umiddelbart, er en super god ide. Det bliver sikkert lidt mere svampet, men det er jo ikke så skidt. 🙂 Lad mig vide hvordan det går ikke? God fornøjelse. Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Hej Nana
      Endelig fik jeg tid til at skrive igen 😉
      Har bagt rugbrødet MANGE gange og med stor glæde hver gang 😃👍 Det er SÅ godt 😋🙏 Med gulerødder i er det også bare SÅ godt 👍 Jeg har lige i dette øjeblik 2 brød i ovnen 🤗😋👍
      Endnu engang TAK for en fantastisk opskrift 🤗🙏

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Karina. FANTASTISK at høre! Det glæder mig så meget <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kan man tage surdej fra inden man kommer kerner i? Det har jeg gjort i en tidligere opskrift?
    Er det tynd surdej?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Voxtrup

      Hej Gitte. Ja, det kan du sagtens. Jeg gør det bare altid den første dag, for så er jeg sikkert på, at jeg husker det 🙂 Surdejen er sådan lidt som en tynd havregrød. Giver det mening? Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leane

    Denne opskrift er simpelthen bare god og det er så dejligt, at den ikke indeholder hvedemel, men til gengæld mange mange kerner. Nu har jeg bagt den flere gange og den funker bare – tak. Sidste gang bagte jeg den i en bageplade og lavede dermed dejen til rugbrødssandwich – det var et hit hos vores teenager (i stedet for rugbrøder) og hos moderen (da det er sunde sandwich) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Leane. Hvor er det bare dejligt at høre. FANTASTISK kommentar at få. <3 Smart at bage det i en bageplade. Det vil jeg da helt klart prøve. Tak for tip 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Andersen

    Tsj fir en skøn opskrift.Det er det bedste rugbrød jeg har smagt og bagt. Fremover behøver jeg ikke prøve andre .. Nu er ” vinderen” fundet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Dorte. SÅDAN 🙂 Det var da den dejligste kommentar at få. <3 Det varmer mit hjerte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Skal dejen sættes i køleskabet under hævning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Amalie. Nix, den skal bare stå på køkkenbordet 👌🏼👌🏼 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, det må prøves! Ser så lækkert ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Mitsundejeg. Bedre sent end aldrig. Fik du prøvet det? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Det ser super lækkert og indbydende ud dit brød:-)
    Jeg vil så gerne ind i rytmen igen, med eget surdejsbrød.
    Rigtig god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Tina KH. Det er også den bedste rytme at komme ind i 🙂 Hvordan går det med det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhm… Og så med brie, mens det stadig er en smule lunt!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej A. Mmmmmm… smør og brie 🙂 Ja, der skal jo smør under ikke sandt?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Her hvor jeg sidder... #2