Sådan folder man et boxlagen!

Sådan tryller du en tør kagerest om til de lækreste Pop cakes.

popcakes

Sidste søndag havde min søn inviteret sine klassekammerater til fødselsdag. Den dag vil jeg ikke dvæle for meget ved, men dem af jer der så mine snaps fra den dag ved, at det var noget nær et mareridt.
Nå, men jeg bagte en fodboldkage, som jeg heller ikke vil dvæle for meget ved.

fodboldkage

Måske ser den rigtig fin ud, men det er noget nær den tørreste chokoladekage jeg nogensinde har bagt. Ungerne spiste den, men der var ikke mange der spurgte efter et stykke mere, og jeg forstod dem så udmærket.
Og hvad stiller man så op med resterne af sådan en fætter af en knastør kage?
Det skal jeg fortælle jer! Man laver… trommehvirvel… POP CAKES.
Ved hjælp af meget få ingredienser kan man nemlig forvandle en hver kedelig kagerest til de mest fantastiske små ckokoladeovertrukne kager.

Det her skal du bruge:
-Ca. 400 g kagerester (chokoladekage, mazarinkage, sandkage, drømmekage osv.)
-200 g cremecheese (jeg plejer at bruge Philadelphia)
-2 spsk. Kakao
-1 dl kokosmel
-100 g. mørk chokolade
Kokosmel, hakkede mandler eller andet drys til at dyppe kuglerne i.
-Papsugerør i flotte farver

1. Bland kagerester, cremecheese, kakao og kokosmel sammen til en fast men lidt klæbrig masse og smid den i køleskabet i en halv times tid eller til du er klar til næste step.
2. Rul kugler af den kolde kagemasse. Jeg synes at kugler af ca. 15 g er en passende størrelse.
3. Smelt chokoladen over vandbad og klip sugerørerne over i to.
4. Dyp spidserne af sugerørene i chokoladen, stik dem ind i kuglerne og sæt dem derefter på køl i et kvarters tid. Normalt passer det med at man gør første halvdel af kuglerne klar og sætter på køl mens resten af kuglerne laves.
5. Dyp kuglerne på sugerøret i chokoladen og dyp dem i drys efter eget valg.
6. Stil kuglerne på køl til de skal spises.
7. Enjoy

Dette er bare en af de mange variationer jeg har lavet gennem tiden. Det er også lækkert at blande nødder og tørret frugt i kagemassen eller en skvat rom, så de bliver romkugle-agtige. Kun fantasien sætter grænser. Prøv jer frem 🙂

I kan se hvordan jeg lavede dem her:

Rigtig dejlig dag fra mig og lad mig lige vide hvad I kunne finde på at blande i disse små banditter ❤️

 

Og hey, så du videoen hvor jeg danser? Hvis ikke, kan du se den i dette indlæg 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

Enestående chance for at være den første til at kommentere :-)

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sådan folder man et boxlagen!