Hvis du overvejer du en biograftur i nærmeste fremtid, så se med her.

Ubeskrivelig kærlighed og trang til alkohol

Dette kunne næsten være titlen på mit liv, siden jeg får 8 år siden fik min første søn.

Livet som mor er muligvis den mest udfordrende stillingsbetegnelse EVER, og jeg har dagligt en voldsom trang til en meget stærk drink eller anden form for beroligende. Sandheden er, at jeg ret sjældent drikker alkohol (i hverdagene), men det betyder ikke, at jeg ret ofte føler en voldsom trang til det.

Mine to drenge fylder mig med så meget glæde, at jeg revner af lykke flere gange dagligt. Det skal der slet ikke herske tvivl om. MEN, de driver mig seriøst til vanvid.

I morges flippede min yngste søn ud over at hans splinternye termojakke var for blød (FOR BLØD!!) indeni, mens min ældste søn sang en Volbeat sang i falset, samtidig med at han fiskede en håndmad, som muligvis var et par uger gammel, op ad tasken. Og så tømte min yngste søn en million fodboldkort ud på gulvet fordi han liiiige skulle finde det ene med Ronaldo, alt i mens min ældste søn gik i forvejen ned ad trappen med hovedet under armen uden hverken skoletaske, jakke eller madpakke. Altså hvad fanden? Mangler du ikke noget, råber jeg efter ham og han svarer, øhhh… Min fodbold? Jesus altså. Og så er det altså at jeg får en trang til en lille sjus. Lige der kl. ti minutter i otte.

crazy drinking

 

Og nu sidder jeg så her, og kigger på den million fodboldkort, som blev efterladt på tæppet, og savner jeg dem, og føler mig så heldig. Tænk at jeg har to børn, der kan fylde mig med så meget kærlighed.

img_5709

 

I denne weekend skal de begge op til min far, og jeg glæder mig sygt meget til en kæresteweekend. Det er vigtigt med sådan én en gang i mellem. Det er det i hvert fald for os. 🙂

love pizza-love

Rigtig dejlig weekend til jer alle. 🙂

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

4 Mega lækre kommentarer

  • Louise lykke

    Ooohhh my’ ja for den da – det er som om du har beskrevet en morgen hjemme hos os .. blot m 3 piger og dukker og yes’ hårsætning eller om man egentlig godt må gå i skole i undertrøjen – og kun den og jeg ku blive ved og ved 💕. SKÅL Nana 😄😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Louise <3 Holy fuck. Det lyder underholdende og virkelig anstrengende på samme tid 🙂 Godt de tre tøser har en så struktureret og sjov mor <3 Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    I know the feeling!

    Har været på Madklubben hertil aften med en veninde, og det var sgu tiltrængt, men hold da magle hvor jeg nu glæder mig til at der er en 1 1/2-årig der kaster sig ovenpå mig i morgen tidlig + en putteglad snart 5-årig som læner sig ind til mig i sofaen, mens vi ser Ramasjang. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrissen. Det hele handler om balance 🙂 Glad for at du mellem Madklub og Ramasjang, også får tid til at læse blogs. TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hvis du overvejer du en biograftur i nærmeste fremtid, så se med her.