Her hvor jeg sidder... #3

Uge-rapporten #10 Om blandt andet macarons, Esben Smed og voksen ABC.

Det har været en af de uger, der gerne måtte komme mange flere af i fremtiden. 👌🏼

I denne 10. uge af 2017 har jeg:

-Lært at bage macarons. Eller… jeg har forsøgt at lære det. Det er fandme svært når man er vant til at lave nærmest alt mad på slump. Alle dem der nogensinde har givet sig i kast med macarons vil vide, at man IKKE kan lave de små sataner på slump. Alt skal være nøjagtig afmålt og vejet af. Jeg glæder mig til at give mig i kast med projekt macarons igen snart. Tak for kampen dejlige Christina.

img_2111

Fotocredit: Cana Buttenschon

 

-Fundet ud af at der er noget der hedder macarons-fødder. 😳

-Lovet en del mennesker, at jeg ville bage macarons til dem, hvis jeg skulle være så heldig at vinder en motherfucker lækker KENWOOD køkkenmaskine.

-Været ret sikker på, at jeg IKKE ville vinde en KENWOOD køkkenmaskine i en INSTAGRAM konkurrence. Jeg vinder jo seriøst ALDRIG noget.

-Rent faktisk vundet et kæmpe svin af en KENWOOD køkkenmaskine. Med lys og en million hestekræfter. Det er så vildt. I så mange år har der stået en KENWOOD køkkenmaskine på min ønskeseddel, og så vinder jeg fandme en. Jeg er så lykkelig.

img_2143

 

-Overvejet hvornår jeg skulle invitere alle jeg kender på hjemmelavede macarons. Fuck. Men man skal jo holde hvad man lover ikke?

-Været på burger og bif date med min dillerbande. Som endte med en burger og bif og karaoke date. Burgeren var god, men filmen slog alt andet af banen. Jeg var blæst omkuld af den! At jeg en time senere stod på den mest nederen karaoke bar og skrålede sang Afrika, Afrika… det blir bedre dag for dag, havde jeg ikke lige regnet med, da jeg noget rystet gik ud fra biffen. Fuck en stærk film og en vild præstation fra Esben Smed (det er ham på billedet sammen med miiiiig). Well done Esben. 👌🏼Next step Hollywood! Jeg synes at Miriams anmeldelse af filmen er spot on. Den kan I læse her.

img_2197

 

-Flækket en sål midt på Strøget. Pis altså.

img_2185

 

-Bagt en million muffins til Arthurs klassekamerater. Og selvfølgelig blev dejen rørt på mit nye svin.

-Ikke set Gift ved første blik, og faktisk følt at der manglede noget i mit liv.

-Ikke set x Factor og faktisk IKKE følt at der manglede noget i mit liv.

-Bagt det lækreste kernerugbrød med chiafrø. Haps.

Det lækreste rugbrød med kerner og chiafrø

 

-Haft tre bumser i mit fjæs. På samme tid! Jeg bliver SÅ påvirket af de sataner. Pik.

-Apropos pik, fået tilsendt et dickpic på snappen. Det sker i ny og næ, og jeg bliver sgu lige chokeret hver gang. Så står man der midt i frikadellefarsen, og så hopper der en lang cigar op på skærmen. Jesus altså.

-Udgivet mit tredje minde i min føljeton “minder jeg aldrig glemmer”. Det handler om dengang min far blev bidt af en skorpion. Scary shit.

-Hørt Voksen ABC podcast, og glæder mig til at høre om F i næste uge. Jeg tænker F som Fitte, Fisselet, Fis, fæces, Forhud og Fuck, men mon ikke de kommer til at tage ord som Fællesskab, Forældreskab, Fødsel, Frihed og Familie op? Nå, men hvis I ikke allerede kender til Voksen ABC podcasten, kan jeg varmt anbefale den.

img_2236

 

-Været ret overbevist om, at der nok har været et godt tilbud på Nescafé Gold i Netto. Men måske tager jeg fejl. 🙂

img_2208

 

-Spist for meget slik. IGEN. 🙄

 

Ciao folkens og tak fordi I er så skide søde!


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

   

2 Mega lækre kommentarer

  • Min ugeupdate på bloggen bevidner også om for meget slik igen-igen. Især fordi det langt fra er dokumenteret alt sammen – en gang chokolade og en gang lakridser blev det hvertfald til, udover det der figurere på iphonefoto-rullen :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Her hvor jeg sidder... #3