Her hvor jeg sidder...

Uge-rapporten #7 Om high carb ferie, sjove tøser, Rom-diller og hygiejnebind.

Sidste uge var god. Rom gjorde det godt. Måske lige bortset fra et meget sløjt internet, hvilket dog er lidt svært at klage over, når solen skinner fra en skyfri himmel mens man bliver velsignet af Paven.

Så altså… lettere forsinket, kommer her et bette uddrag af min 7. uge i 2017.

Here goes.

Jeg har:

-drukket den lækreste sukkerfri soya chai latte med hende der Iben Erica, som I måske allerede kender til. Det er hende der hækler et tæppe om ugen, og har den sjoveste lille hund ved navn Yrsa. Vi mødtes blandt andet fordi jeg skulle aflevere hendes julemandskostume tilbage. Hun er fandme en skøn pige. Hvis I er glade for at hækle, og har brug for inspiration så tjek hendes blog ud. Og hvis I har brug for et godt grin, så følg hende på INSTAGRAM (ibenerica). Jeg har fulgt havde længe, og det er aldrig kedeligt ❤️

-for første gang EVER stiftet bekendtskab med en safe my face hovedpude, og overvejer nu helt seriøst at anskaffe mig sådan en bandit. Det ligner mest af alt et stort hygiejnebind. Sådan et man får tildelt på hospitalet når man lige har presset 4 kg. baby ud af fitten. Nå, men dette her hygiejnebind af en pude skulle altså være fantastisk, og hvem vil ikke gerne have reddet ansigtet?  Kender I den, og er det en I vil anbefale? Hit me🙂

fullsizerender-29

-mødt en pige, som jeg virkelig gerne har ville møde længe. Hun hedder Mette og bor et sted i Jylland. Gram hedder den by hun bor i, hvor fanden det så end ligger. Hun er skolelærer og indehaver af shoppen Gettheglow.dk, der har nogle af mine absolut favoritprodukter til mit fjæs. Jeg har fulgt hende på snappen længe, og hun skuffede slet ikke in real. Hvis man er til hudpleje og god jysk humor, så vil jeg klart anbefale jer at følge Mette på snappen, hvor I finder hende under navnet MetteMilan. 🙂

-rejst til Rom.

-været ret overrasket, over hvor meget diller man kan finde i den by. Der er seriøst penisser i alle afskygninger, og jeg kan jo slet ikke håndtere det. Jeg er tosset med den by! Her er det penispasta. Small penis vel at mærke. Honey, er din diller al dente?

fullsizerender-26

-spist en del lasagne.

fullsizerender-27

-spist ret meget pasta.

fullsizerender-25

-spist endnu mere pizza.

fullsizerender-21

 

-nok alligevel spist endnu mere gelato. Haps.

fullsizerender-23

-Gået omkring 50 km. Nok meget godt efter så meget high carb mad indenbords.

-set Paven. Og skrevet dette indlæg mens jeg sad i solen på Peterspladsen.

-Købt en selfiestang. Det er fandme smart! Man undgår jo helt at spørge ens håbløse mand fotograf, om han vil tage billeder af én. Smart. Sygt smart.

fullsizerender-24
-fejret at mit domæne fyldte et år ved at spise en lidt større High carb menu.

-læst de første 5 kapitler af en bog. Før jeg fik børn læste jeg mindst en bog og ugen, men så kom ungerne, og så gik jeg sgu helt i stå. Da vi boede i Abu Dhabi fik jeg godt gang i læsningen igen, og jeg kunne pludselig mærke, hvor meget jeg havde savnet at fordybe mig i en god bog. Og ja, så kom vi hjem, og røg ret hurtigt tilbage i hamsterhjulet, hvor jeg slet ikke følte jeg kunne overskue at få åbnet en bog. Nå, men nu er jeg i gang igen og jeg føler, at denne bog er lige min kop te. Har I læst den?

fullsizerender-28

 

Alt for nu. Håber I har haft en skøn sidste uge. Den nye uge er jo allerede godt i gang, og hvad sker der i øvrigt lige for at de har lovet snestorm? Stop lige!

Ciao  ❤️

 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

2 Mega lækre kommentarer

  • Årh, Rom billederne ser alt for skønne ud. Drømmer om en tilbudsdeal til Milano pt., og de der fotos gjorde det kun værre 😍👌🏼☀️😳!

    -,A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej A. Kan du så se at komme afsted 🙂 Har aldrig været i Milano, men gad fandme godt 🙂 Hepper på dig! Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Her hvor jeg sidder...