Her hvor jeg sidder... #2

Uge-rapporten #9 Om blandt andet hjemmerøveri, briller og Kefir.

I denne 9. uge af 2017 har jeg:

-Startet ugen ud med at sidde i min sofa, alt imens en 69 årige mand blev stukket ned tre husnumre fra os. Hvis jeg havde stået ved vinduet, som jeg så ofte gør, og kigget ned på Østerbrogade, havde jeg med garanti set de to gerningsmænd. Men jeg sad altså i min sofa med ryggen til vinduet, og så absolut ingenting. Politiet kalder det et groft hjemmerøveri. Offeret, Cykelhandleren, som jeg har set nærmest dagligt de sidste 10 år, er heldigvis udenfor livsfare.

-Været på jagt efter briller til min søn, da hans briller knækkede tirsdag morgen. Pik altså! Vi har endnu ikke besluttet os helt, men vi hælder mod et par fra Kaibosh, som havde nogle ret seje børnebriller. Er dog lidt bekymret for holdbarheden, da der ikke er fjedre i stængerne som der normalt er på børnebriller. Det er sgu ikke nemt.

kaibosh-briller

 

-overvejet om det ville være fjollet at investere i et par briller til mig selv. Altså, jeg har jo sådan set ikke brug for briller, men synes bare det kunne være lidt fedt at tage et par briller på en gang imellem og lege den seriøse type. 🙂

nana-briller

-lavet burgere med min lillebror, og kommet til at tænke på at min lillebrors børn kommer til at hedde Burghers. Altså hvis han får børn med en kvinde fra europa, hvilket nok er ret sandsynligt. Min lillebror er fra Sri Lanka.

-Lokket min lillebror til at se Gift ved første blik sammen med mig. Han er nok ikke liiige målgruppen for dette program, men han holdt ud 🙂

-endnu engang været i chok over, hvor høj værten i Hammerslag er. Det må være så pisse irriterende at være SÅ høj. Nå, men ud over det synes jeg, han er en god vært. Det skal han ha’!

hammerslag

 

-mødtes med min gamle chef og snakket om fremtiden. Det er så skønt at have en at spare med, når man er rimelig forvirret over, hvad ens fremtid skal bringe.

-sat gang i en konkurrence, hvor jeg på onsdag finder tre heldige vindere af verdens bedste mascara. I kan altså stadig nå at smide et lod i puljen 🙂

mascara

 

-Set den, til dags, kedeligste omgang X-factor. Gaaaaaab…

xfactor-lort

 

-Været på REMISEN med mine drenge. Det er en indendørs legeplads på Østerbro, som har eksisteret siden 1970. Jeg er, i mine tidlige år, vokset op på Østerbro og kan tydeligt huske, hvor fedt det var at komme på REMISEN. Som noget nyt, har de nu også åbent i weekenden fra kl. 10-16, så det er altså ret cool. OG… det er altså blevet renoveret siden 1970 🙂

-Set MGP. Og lavet stemmesedler og pyntet op og spist SÅ mange lækkerier. Jeg er kæmpe fan af MGP, og er den pinlige mor, der synger med på alle sangene. Det ved I selvfølgelig allerede hvis I følger mig på snapchat. Beklager i øvrigt, at det lød VIRKELIG dårligt. 🙂

mgp

 

-Set MGP genudsendelsen. Selvfølgelig 🙂

-fået mine helt egne Kefir-gryn af en dame på Nørrebro, så jeg kan begynde at lave min helt egen kefir. Det skal jeg nok fortælle jer mere om ved lejlighed. 🙂

Alt for nu. Håber I har haft en skøn sidste uge, og at denne her uge 10 bliver lækker.

Ciao  ❤️

 


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️

 

   

4 Mega lækre kommentarer

  • Maja

    Var der mange besøgende i remisen? Har overvejet det med mine drenge på 2 og 5, men synes det kan være lidt for vildt for ham på 2 år, hvis der er mange børn og tænker der måske er ekstra mange i weekenden😳?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Maja. Vi var der en time før lukketid, og der var der ikke specielt mange. Det var helt perfekt. MEN, når folk finder ud af at der er åbent i weekenden, ved jeg ikke om det bliver for vildt for en 2-årig. Det må næsten komme an på en prøve 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Min venindes unge har briller fra Ray Ban – ved dog ikke, om stængerne er bøjelige – men de er smarte! 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Dorthe <3 Det vil jeg da lige tjekke ud. Vidste ikke at RayBan lavede børnebriller. Måske er det ikke nødvendigt at stængerne er bøjelige 🙂 Tak og Møs

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Her hvor jeg sidder... #2