8 lækre julegaveideer under 258,- kr. til din bolig

Vi gør det igen, og det er muligvis dummere end dumt.

Min søn har fødselsdag om 5 dage, og vi har muligvis gjort noget dumt. Som i virkelig dumt. For at I forstår, så lad mig lige spole tiden et år tilbage.

Sidste år på dette tidspunkt, havde vi nemlig inviteret drengene fra Arthurs klasse til fødselsdag hos os. Han blev 8 år, og det var hans første fødselsdag i hans nye skole. Året før havde vi holdt fødselsdag for hans venner i Abu Dhabi, og det var gået så fint. Derfor tænkte vi slet ikke, at det på nogen måde, kunne blive et problem. Der tog vi fejl.

Jeg havde lavet pølsehorn med både svin og kylling, pizzahorn, fodboldkage, varm kakao, gulerodsstænger, frugtspyd og hele balladen. Alt var klappet og klart. Slikposerne var klar, legene forberedt og hytten ryddet til at 10 drenge kunne slå sig løs i 3 timer og have en hyggelig og sjov eftermiddag sammen. Vi var ovenpå. Vi var klar.

Troede vi…

Vi var nemlig slet ikke klar på hvad der ventede os. Mentalt.

Vi troede det skulle være hyggeligt og sjovt. Det var det ikke. Drengene var simpelthen som den vildeste sæk lopper, som kom op at slås, faldt ned af stole, følte sig udenfor og faktisk slet ikke gad andet end bare at løbe rundt og skrige eller sidde med hovedet nede i de telefoner, som et par af drengene havde taget med, og som vi under stor protest måtte konfiskere. WTF. De gange vi prøvede at samle drengene, var det ikke nogen succes, og de lege vi havde forberedt blev ikke rigtig gennemført. Tre af drengene græd, plasteret blev fundet frem, kagen var tør, pølsehornene ligeså, og slikposerne var alt for små.

wftwtf

Min mand og jeg var i chok, og lukkede os på et tidspunkt ude i vores køkken for lige at få pusten, fjerne blodsmagen i munden, tørre sveden fra overlæben og blive enige om, at de unger jo var fuldstændig vanvittige. Og blive enige om at vi bare slet ikke havde styr på en skid. Det skal lige siges, at det generelt er nogle virkelig søde drenge, så vi var faktisk lidt uforstående overfor deres opførsel.

Og så sagde en af drengene pludselig…

“Det her er den værste dag i mit liv”

are-you-kidding-me-gif are-you-kidding-me-gif

Det var ikke en dreng vi kendte specielt godt på det tidspunkt, og det var først senere, at vi fandt ud af, at det ikke var unormalt for ham at sige sådan noget uden nogen særlig grund. Men lige i den situation, hvor helvede var løs i laksegade, og min grænse for at være en virkelig overskudsagtig og meget tålmodig vært for længst var overskredet, var det sgu ikke lige den fedeste melding at få. “Den værste dag i dit liv siger du? Nej søde ven, det her er den værste dag i MIT liv, og jeg har trods alt levet lidt længere tid end dig” sagde jeg i mit hoved, mens jeg aede ham i håret og spurgte ham om jeg skulle ringe efter hans mor. Det skulle jeg bestemt ikke. Ok så.

3 timer i helvede senere, da drengene endelig var blevet hentet, kollapsede vi på sofaen og lovede os selv at vi ALDRIG ville udsætte os selv for sådan noget mere. ALDRIG MERE, blev der sagt.

exhausted-gif exhausted-gif

Og så gik der et år, og man glemmer jo hurtigt i vores alder.

wait what

Arthur har fået nye klassekammerater, da hele hans årgang er blevet blandet og fordelt ud i nye klasser, og det er jo vigtigt at støtte op om fællesskabet i den nye klasse. Og Arthur ville bare så gerne holde fødselsdag for sine nye venner. Og i et kort sekund var vi bløde og glemte vores pagt. Og pludselig havde vi lovet ham at han måtte holde fødselsdag. Og  pludselig havde vi sendt invitationer ud. Fuuuuuuuuuuuck. Muligvis dummere end dumt.

På søndag går det løs, og vi har ikke forberedt noget. Faktisk INTET.

military-plan

Planen er dog at:

1. Drikke mindst 5 genstande inden de kommer.

1. Sende dem i gården og først lukke dem ind i lejligheden når de har løbet sig så trætte, at de har brug for at hvile sig resten af tiden.

3. Servere købepizzaer. Det er Arthurs ønske og vi er a-okay med det.

4. Købe uanede mængder af holdkæftbolcher.

5. Fortælle dem at John i virkeligheden er en dræberkanin, som spiser uopdragne drenge OG mobiltelefoner. Muhahahahaha…

nice-plan-gif plan-gif

Tænker at det nok skal gå. Det kan umuligt blive ligeså sindssygt som for et år siden. Måske lige bortset fra at de ikke længere er 10 drenge i Arthurs klasse, men nu er 15.

Just shoot me.

Please send mig styrke. Det kan du f.eks gøre ved at smide mig et like eller skrive et par gode råd til mig i kommentarfeltet. Eller sende mig alkohol. Noget af det stærke. Eller sende mig en tryllekunstner. Eller en stripper. Anything works.

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

17 Mega lækre kommentarer

  • Lene

    Jeg havde samme oplevelse bare i en pigeudgave hvor mig-mig-mig og nederdrægtige kommentarer dominerede. Det var udelukkende min frygt for fængsel, der gjorde, at de værste ikke blev kylet ud over altanen en efter en. Men god fest.👍🏼😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Fuck, Nanna!
    Vi gjorde det for vores søn i september. Og de var kun ni seksårige drenge. Piece of cake, tænkte vi. De havde så alle glædet sig så meget, at de var TOTALT oppe at ringe. Nogle græd, og en satte sig i stuen med sin mad, fordi han syntes, der var for meget larm, og han var den, der larmede mest. Da de skulle ud at lege, stod det øjeblikkeligt ned i stænger! Så jeg hav nogle sjove indelege op af hatten, men de kunne overhovedet ikke samle sig om det. Og jeg er endda lærer og burde kunne holde ro på en flok børn. Men nej! (Thank god for udskolingen) Hold kæft, hvor var de umulige, og det var bare slet ikke hyggeligt. For mig og faren. De havde en glimrende fest. Næste gang holder vi det i bowlinghallen. Eller svømmehallen. I et legeland. Hell, jeg ville endda vælge mcd, hvis jeg kunne slippe for at invitere flokken hjem.
    Eller! Parre mig med en anden familie, hvis barn også har fødselsdag der omkring. Ti børn, fire voksne, så de næsten kan mandsopdækkes.
    Faktisk, så håber jeg, det bliver nemmere, jo ældre de bliver. Derfor glæder jeg mig til at høre, hvordan Arthurs fest bliver. 😁👏🏼🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Sus. Hahahahahaha… Hvor er det sjovt. Eller, det er det jo slet ikke, men shit hvor er det vildt, at 9 unger kan drive én så meget til vanvid. Vi havde allieret os med mine forældre og det var en kæmpe hjælp. Man skal simpelthen være min. 1 voksen til 3 børn, ellers går det jo slet ikke 🙂 Men hey, vi havde en meget vellykket dag. Næsten hyggelig. Optur 🙂 http://voxtrup.dk/vi-lever/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Hjorth Johnsson

    Kære Nana,
    Held og lykke, jeg ønsker jer den fedeste og sjoveste fest – det bliver det jo! Tænk positivt 😉 Og tak for indlægget 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Betal dig fra det på McD eller noget i den dur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kristina. Vi havde snakket om det, men den nærmeste McD der tilbyder fødselsdags-pakken ligger for langt væk. Det samme gør legelandene. 2100 Spelt er ikke rigtigt gearet til sådan noget 🙂 Men hey, vi klarede det 🙂 http://voxtrup.dk/vi-lever/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Vi har altid haft hele klassen – og ingen problemer. De forældre der har hevet drengene med hjem alene har reageret præcist som jer 🙈🙈
    Til inspiration er den fedeste fødselsdag vi har holdt med en kort skattejagt, hvor skatten var en pose med papirspenge til hver. Ingen slikposer men i stedet en slik, kage og små chipsposer butik med priser og en pengekasse. De skiftedes til at passe biksen og brugte al tiden på at købe og handle 👍👌 så nemt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Camilla. Det er en skide god ide! Den leg tror jeg vi prøver når (og hvis) vi holder fødselsdag for vores yngste søn, som bliver 6 år næste gang. Og ja, vejen frem er nok at invitere pigerne med. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Jeg kommer kl.14 med en flaske rødvin og to glas – Du skal bare sørge for at stikke af! Alternativ kan jeg indgå i dobbelt-stripshow med Miriam?

    Vi holder fødselsdag for 14 i morgen, dog bare forældre og søskende. De plejer jo at opføre sig meget pænt, ik’? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrissen. Hvor er du sød 🙂 Hvordan gik jeres party? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt komme og smide tøjet, så skal de sgu nok holde kæft! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hahahahaha… Der skal sgu mere til at få dem til at holde kæft. Men tak for tilbuddet. Rain check? 🙂 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Åh Nana, den vil jeg gerne have en opfølger på:-) Vi prøvede det samme i foråret bare med en flok (eller meget søde) piger.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

8 lækre julegaveideer under 258,- kr. til din bolig