12 favoritter på udsalg

Vores børns navne

Nå, folkens. Vi er nået til tredje svar på de spørgsmål I blandt andet stillede i dette indlæg.

1. Spørgsmål og svar kan I læse HER

2. Spørgsmål og svar kan I læse HER

Spørgsmål:

Hvordan valgte I jeres børns navne?

Svar:

Altså… Da vi fandt ud af, at jeg var gravid første gang, vidste vi med sikkerhed hvad barnet skulle hedde hvis det blev en pige. Hun skulle hedde Ellen efter min elskede mormor, som døde alt for tidligt og pludseligt.

MEN… Der var dog ingen tvivl om, at jeg havde en dreng i maven, og det var ikke super nemt for os at finde et godt drengenavn vi begge kunne lide. Jeg arbejdede på det tidspunkt på Hamlet (et privathospital på Frederiksberg), og jeg sad med bunkevis af journaler hver dag. En dag støder jeg på en journal tilhørende en ældre mand med urinvejsproblemer. Han hedder Arthur, og jeg ringer straks til min mand og siger “Vores dreng skal da hedde Arthur”, hvorefter han svarer “tja… ja… jo… ikke dårligt… det gør vi sgu”. Og så var det på plads, og vi elsker stadig navnet SÅ meget. 🙂

Nå, men det var straks værre, da vi fandt ud af, at vores næste barn også var en dreng. Altså ikke fordi vi ikke var godt tilfredse med, at vi skulle have to drenge, men fordi vi var helt tomme for ideer ift. drengenavne. Vi har helt lost. Jeg foreslog ret tidligt navnet Herman, og svaret fra min mand var et kæmpe NEJ. Og så gik der ret mange måneder, og jeg blev mere og mere tyk, og vi havde flere hundrede navne oppe at vende. Navnet Herman kunne jeg altså bare slet ikke slippe. Lasse havde jo sagt nej, men en dag sagde jeg “Lasse, du foreslog for lang tid siden navnet Herman, og det kan jeg faktisk alligevel ret godt lide. Jeg er klar på det, hvis du er”. 🙂 kvindelist i sin reneste form, hahaha…  Og så synes han pludselig at navnet Herman var ret godt. Det var jo også hans ide. Altså næsten 🙂 Jeg fortalte ham ret hurtigt, at jeg havde narret ham, men han var helt hooked på navnet alligevel, så sådan blev det. Phew…

Så altså… Ingen af vores børns navne har en dybere mening. Ingen af dem er opkaldt efter nogle af vores forfædre. Det var bare navne vi godt kunne lide, og heldigvis stadig kan. 🙂

Hvad hedder jeres børn, og har navnene en dybere mening? Er de opkaldt efter andre end gamle mænd med urinvejsproblemer? 🙂 🙂

Arthur og Herman

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   
   

27 Mega lækre kommentarer

  • Bette

    Hej, må mormor også være med? Jeg er så stolt af min datter og svigersøn som har givet deres, snart 4, drenge disse navne: Manfred, Arnold, Thorkild og Osvald. Den ældste bliver 5 år den yngste kommer september 18😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pissehyggeligt kommentarspor.
    Mine fremtidige, imaginære børn hedder Ellinora/Esther Marie og Erik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej VPV. Jeg er også vild med det 👏🏼👏🏼 Uhhh, fine navne til dine fremtidige imaginære børn. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Da jeg ventede den første,for seks år siden, var jeg 110 % sikker på at det var en dreng der skulle hedde Alfred, men vi havde da også et pigenavn klar nemlig Agnes. Og ud kom den fineste lille pige… som af en eller anden grund bare ikke var en Agnes. Hverken hendes far eller jeg ved hvorfor, men det vidste vi bare begge i det øjeblik hun var der. Hun var derfor næsten 3 mdr før vi blev enige om hendes navn. Hun hedder Astrid, og vi elsker det! Hendes lillesøster hedder Sigrid. Jeg kan godt lide, at det er to navne med samme endelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Karin. Hvor er det sjovt at navnet Agnes slet ikke passede til hende, da hun kom ud. 😆 Godt I fandt et andet fint navn, selvom det tog sin tid. Synes det er to meget fine navne I har valgt 👏🏼👏🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Frederik er opkaldt efter min farfar Frede der døde præcis to mdr. før Frederik blev født. Min farfar var selv opkaldt efter sin morbror der hed Frederik, men fordi min oldemor ikke kunne lide det blev det forkortet til Frede. Mens han levede og jeg var gravid havde han spurgt om baby ikke nok skulle hedde Frederik og min kommentar var meget afvisende. Men da han døde uden at se sit første oldebarn blev det ligesom meget relevant alligevel.

    Christian kom til os helt tilfældigt. Vi kunne ikke finde et navn som passede godt til Frederik, men så nævnte min svigermor Christian. Først var vi afvisende for man kan sgu da ikke kalde sine børn for Christian og Frederik, men #lidtroyalharmanvellovatvære og de passer bare godt sammen.

    Astrid og Agnes blev valgt fordi vi var tvunget til at vælge hurtigt. Men de er begge fine gamle navne og så kan jeg godt lide at forbogstavet er det samme, men at bogstavslyden er forskellig.

    Næste gang, hvis vi får en pige, tænker jeg at vi går hele vejen og kalder hende Ingrid eller Margrethe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrissen. Hahahahaha… Mary er også fint 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Vi har hele tiden vidst, at vi ikke ville have en top 10 navn, mest for at vores børn ikke kom i klasse med 5 andre med sammen navn, selvom der ikke er garanti for det alligevel.
    Vores søn hedder Mingus og vores datter hedder Sally. Ingen dybere mening, bare navne vi kan lide.
    Men vi var vidt omkring og Arthur var på vores favoritliste til det sidste☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Katrine. Åh, hvor jeg elsker de navne. SÅ FINE <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Vi ELSKER dem også… både ungerne og navnene 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Katrine. Faktisk meget heldigt ikke? 🙂 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi har en Villas.. vi var ret vilde med navnet begge to,, inden jeg overhovedet var gravid (og vi er begge to pædagoger, så der er altså seriøst mange associationer !) og valgte den lidt særprægede stavemåde fordi min mand og hans 3 brødre alle hedder navne der slutter på -as.. tror dog at den tradition slutter med ham her, har ingen gode ideer hvis Bebsi i maven er en dreng

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Julie. Åh ja, det kunne jeg nemt forestille mig. Elsker navnet Villas. <3 I må have fat i den store navnebog, hvis du bager på en lille dreng. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi havde været lost hvis det var en pige der kom. Alt der blev foreslået fra manden var navne jeg associerede med alt fra rundetrunter til gammelkone navne 😂 Vi var dog hurtigt enige om at en dreng skulle hedde noget med M..vi hedder selv begge noget med M til at starte med. Så jeg købte den store navnebog og så gennemgik vi ellers drengenavne med M. Til vi faldt over Magnus og blev enige med det samme om at det var da en Magnus maven gemte på. Det var det i den grad ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej rijaH. m&m&m lyder bare SÅ lækkert. <3 Magnus er et super fint navn. Hvad skulle han ha' heddet hvis han var blevet en pige?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Vi var helt enig om et pige navn og jeg var 110% sikker på at jeg bar en pige i maven. Da jordemoderen fortalte at vi skulle have en dreng troede jeg ikke på hende.
    Men jo, ud kom en dreng. En Atlas.
    Min kæreste mente det var et tosset navn første gang jeg nævnte det for ham. Nogle måneder senere nævnte jeg det igen (og lod som om jeg aldrig havde hørt om navnet før) Han syntes det var et fantastisk navn som lige passede til os fordi vi elsker at rejse. Jeg indrømmede også ret hurtigt at jeg altså havde foreslået navnet før 😊🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kristina. Atlas er godt nok et fint navn, og ikke et navn man hører så ofte. Elsker at du også brugte vaskeægte kvindelist 🙂 🙂 Det må man godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Vi fandt navnet til vores søn, en dag vi så fjernsyn. Programmet var noget med erhvervsejendomme og der var den her ældre herre, som var ejendomsmægler. Han hed Sigge… Vi var hooked med det samme 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emilie. Hahahaha… Ej hvor sjovt. Er vild med navnet Sigge. Har kun hørt det som et kælenavn for Sigurd, men det er et skønt navn. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fik idéen til Frank, fordi jeg næsten fik en anden Frank, som så ikke var til adoption alligevel. (Joho, vel er mit svar lige så gyldigt som de andres!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej honey. Frank er også et fantastisk navn, men har du tænkt over, om Frank egentlig var ok med et navneskift i så moden en alder? Måske er det i virkeligheden derfor han føler sig berettiget til hele sofaen. 😉 Jeg sætter stor pris på din kommentar og dit svar er præcis lige så gyldigt som de andres. http://www.navnebetydning.dk/drengenavn/Frank.shtml

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min datter på næsten 10 mdr hedder Mira, ikke nogen dybere mening med det, men jeg synes det er sådan et fint navn. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Havde det på samme måde. Pigenavnet var helt på plads- Vi fik en dreng og var HELT lost . .tænker lidt, det sikkert bliver en dreng igen næste gang – what to do 😅 Der er bare så mange smukke pigenavne.. drengenavne not so much 🙊🙈😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rutsje. Helt enig. Pigenavnene er der bare lidt flere smukke af. Men nu er jeg altså nysgerrig. Hvad hedder jeres dreng? Og hvad skulle han have heddet, hvis han var blevet en pige? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    SÅ fine navne til dine søde drenge. Jeg har verdens længste navneliste på min telefon! Haha! Vi er ret enige om et drengenavn, Birk eller Arthur (faktisk). Ellers elsker jeg Snorre, men det synes min kæreste er for fjollet.
    Til en pige ville jeg eeeelske at få en My, men igen, Kæreste “ej det kan du ikke mene”. Så det skal nok blive interessant 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Emma. Hvor er det sejt at I (ok… DU) har en navneliste igang. I skal nok blive enige på et tidspunkt 🙂 Ellers kan et dobbeltnavn være en god løsning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

12 favoritter på udsalg