Ta' nu den cykelhjelm ordentligt på God Damn It!

DIY: Smart og billig ugeplan i glas og ramme.

Jeg lavede denne smarte ugeplan for et års tid siden, og den er ikke bare smart, men også nem og ret billig at lave. Især hvis du (som jeg) havde en gammel ramme stående på loftet. 🙂 Vi er ret glade for den, og min ældste søn Arthur, er vild med at hjælpe mig med at skrive vores planer ind hver uge, og være med til at bestemme madplanen.

DIY ugekalender VoxtrupReklamelink

 

Her en lille DIY guide til hvordan man nemt laver sin egen ugeplan:

Du skal bruge:

– En ramme i glas i den str. du ønsker. Min er 70 x 100, men mindre ville også sagtens kunne gøre det. De har et stort udvalg af fine glasrammer HER. Det er vigtigt at den er lavet af glas eller en god kvalitet plexiglas, som ikke bliver ridset alt for nemt.

– Et stykke papir eller karton der passer i rammen.

– En sort tyk tusch. Eller en anden farve hvis du ønsker det. Kun fantasien sætter grænsen.

– En lang lineal

– White board markers (kan f.eks. købes HER)

Sådan gør du:

1. Find ud af hvad dine behov er, og hvad der skal stå i din ugeplan. I min ugekalender har hvert familiemedlem en kolonne og ud over det, er der en fælles-kolonne, en mad-kolonne, en afl./hent.-kolonne og et stort felt til noter. Måske har du brug for at bygge den anderledes op, så start med at lave en skitse.

2. Opdel dit papir i felter og tegn dem op med tusch.

3. Skriv hvad der skal stå permanent i felterne. (Overskrift, navne osv.)

4. Sæt papiret i rammen.

5. Hæng den op.

6. Sæt i gang 🙂

Nemt ikke?

Hvis I vil lave den samme som min, får I lige målene på de forskellige felter her:

Min ugeplan er som skrevet 70 x 100 cm.

Overskriftsfeltet hvor jeg har skrevet THIS WEEK er 7 cm

Ugedags-felterne er 4 x 8 cm

Tekstfelterner (Arthur, Herman osv) er 14 x 8 cm

De kvadratiske felter er 8 x 8 cm.

 

MEN IGEN, lav ugeplanen helt som I ønsker, og efter hvad jeres behov er. Måske har I brug for en kolonne med ugens pligter f.eks. tømme opvaskemaskine, dække bord, støvsuge osv.

Held og lykke med det, og lad mig endelig vide om I kan bruge denne lige DIY til noget. 🙂 Hvis ikke andet, så måske bare til inspiration.

DIY ugekalender Voxtrup

Hvis man ikke gider at lave sin egen, er der nogle super fine kalendere at finde hos Future Planner. De er dog ikke så store som jeg ønskede, at min skulle være, og derfor lavede jeg sgu lige min egen ugeplan selv. 🙂

Psssst… Hvis I vil lave jeres egen lille plantevæg, som på billedet, så tjek DETTE INDLÆG ud.

 

underskrift-voxtrup-01

Husk at:

-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.

-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.

Ses vi?

   

6 Mega lækre kommentarer

  • Rikke

    Hvor har du købt papir til rammen?
    Nu er rammen nemlig bestilt, men er tvivl om jeg bare kan købe papiret i Bog & Ide, sammen med whiteboard tuscherne 🙂
    Tak for en super DIY, som lige hvad jeg manglede for at få familielivet til at gå op med 2 børn, fritidsinteresser, arrangementer og alt det andet en almindelig familie skal nå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rikke. Hvor stor er den ramme du har købt? Man kan få papir i f.eks. bog og ide, panduro hobby eller Vesterbro kopi. Fedt at min lille DIY kan hjælpe dig, hurra hurra hurra 👏🏼👏🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Ej altså! Smart!! 😀 Jeg har haft kig på at købe nogle men dem jeg er faldet over er for dyre, ift. hvad jeg vil give. :p Så tak for et budget venligt tip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Michelle. Ja, det er så smart. Jeg er også tosset med ideen 🙂 Held og lykke med projekt ugeplan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Forglemmigej

    Rigtig fed ide😍
    Og tilmed i trit med min økonomi (eller mangel på samme). Det er nogle vildt fede hos “min ugeplan” men pænt dyre (1200kr og op) i den størrelse/stil jeg gerne vil have😀
    Den her er klart en model til vores køkken😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Rikke. Helt enig. Er også ret vild med dem fra Min ugeplan, men de er lidt for dyre til vores budget. Og så er det ret smart at man helt selv kan bestemme hvad der skal stå, når man selv laver den. 🙂 Held og lykke med projektet og dejlig weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ta' nu den cykelhjelm ordentligt på God Damn It!