Fodbold er mit liv!

Jeg er på skideren, og jeg har måske behov for et medlidenhedskram eller en lussing. Kan ikke helt beslutte mig for, hvad jeg har mest brug for.
Det kan I måske hjælpe mig med at beslutte?
Sagen er den, at jeg går op i, hvordan mine drenge går klædt og sgu ikke køber hvad som helst til deres garderobe. Jeg har været i børnetøjsbranchen i rigtig mange år, så selvfølgelig går jeg op i børnetøj. Alt andet ville være mærkeligt.
Jeg går som sådan ikke op i, om mine drenge går klædt i mærkevarer, og jeg køber ofte tøj til dem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Men det skal være pænt.
Jeg HADER syntetisk børnetøj, og jeg hader, når det bliver for vildt i farverne. Jeg er i virkeligheden nok alle drenges værste mareridt af en mor, når det kommer til tøj. Mor, må jeg få en Spiderman T-shirt? NEJ! Mor, må jeg få en T-shirt med en eller anden superhelt på maven? NEJ!
Der er bare noget tøj, jeg nægter at købe til deres garderobe. Slut.
At mine drenge har haft lange perioder, hvor de hver dag har iført sig tylskørt og leopard-leggings rører mig forbavsende nok ikke. At Hermans periode i tylskørt var RIGTIG lang, var jeg faktisk nogenlunde cool med. Nogenlunde.
Og nu til problemet.
Min søn på 7 (et halvt) er pludselig blevet voldsomt fodboldinteresseret og har i et pænt stykke tid plaget om en fodbold T-shirt. Og jeg har bare sagt “NO José! Honey, det bliver simpelthen et kæmpe rungende NEJ herfra.”
“Jamen, alle de andre har fodbold T-shirts på i skolen, mor” og det var jeg da sådan set udmærket klar over. Jeg ser jo den ene hæslige syntetiske kreation efter den anden, når jeg henter ham på fritten, og jeg tænker bare fuck, hvor gør det lort INTET godt for jeres børn. De der skide fodbold T-shirts er noget af de mest uklædelige stykker tøj EVER. Selv for en veltrænet fodboldspiller vil jeg da til hver en tid foretrække ham uden et syntetisk helvede trukket ned over hovedet.
Jeg bor på Københavns vildeste spelt-matrikel, hvor børn og voksne generelt går ret pænt klædt, spiser økologisk og bliver set ned på i Netto, hvis der ryger skrabeæg eller færdigretter i pølse-poser ned i indkøbskurven. Jeg er godt nok ret bramfri og ret ligetil, men jeg er samtidig den vildeste snob og kan f.eks. sagtens lade mig forarge over, at min søns lærer deler slik ud i klassen. Heldigvis har jeg en mand, der ret hurtigt kan pille mig ned og sige “Hold nu kæft Nana” og det gør jeg så. Nogle gange altså.
Ok, tilbage til de der fodboldtrøjer, for efter en lang periode med plageri og en søn, der havde været helt på knæ, sagde han en morgen med store bedende øjne “Mor, fodbold er mit liv,” og så var der intet andet, jeg kunne gøre, end at pakke mine fine fornemmelser sammen og tage ham med i Sportsmaster. KUN for at kigge. Inden da havde jeg aftalt med min mand, at det måske var ok, at vi gav ham en enkelt fodboldtrøje, hvis vi kunne finde en nogenlunde neutral en af slagsen. Og at det var ok, at han havde den på nogle gange i ugens løb.
En time efter, vi var trådt ind i Sportsmaster, gik vi ud igen med TO fodboldtrøjer, fodboldstøvler, fodboldsokker og fucking benskinner. OG en MEGET glad dreng og en MEGET udmattet mor.
Og her en uge efter har han muligvis været verdens lykkeligste dreng.
Og hvad så med mig? Ja, jeg klarer den nok og må bare tage mig sammen og pakke mit had til fodboldtrøjer pænt sammen. Det er faktisk ikke så svært, som jeg havde troet, for min søn stråler indenunder sit syntetiske helvede, og det er næsten det hele værd.
Ok, det blev en lussing. Det er det, jeg fortjener.
Men please giv mig ret i, at fodboldtrøjer er noget, Satan har skabt. Please. Og please fortæl mig, at det snart går over? Og at jeg ikke skal bruge en million kroner (for fuck hvor er de urimeligt dyre) på fodboldtrøjer de næste 10 år, oh help me God.
Over and out fra Østerbro-snobben.
Rigtig dejlig fredag aften fra mig ❤️
Og hey, fik du læst mit indlæg fra i søndags, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller mit forrige indlæg, som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂
I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?
😂 Nyd den tid hvor du fik lov at bestemme. Nu bliver han selvstændig og har en mening om klædeskabet. Og det er da egentlig også meget fedt ikk? Min ældste på 9 år har VIRKELIG en mening. Som regel går det godt… Og til tider kigger jeg på min mand og siger: “Han er din søn idag”. Men jeg elsker at han går op i hvordan han ser ud. Og han bliver så glad for når han får nyt tøj.
Jeg har haft det fuldstændig som dig men bare rolig, det skal nok gå. 😉