Av av av og en dart-skade...

Hellere en diller i nakken end en hjerneskade… Som man siger :-)

IMG_4929

 

Jeg skylder jer en update, og den skal I sgu få. Grunden til at den har været lidt undervejs, er en kombination af travlhed og godt vejr. Jeg blogger fra min computer, og helst indendørs. Ja, vel egentlig ikke specielt blogger-agtigt, men anyway, da jeg vågnede i morges var det jo nærmest efterår, og derfor har jeg nu siddet foran skærmen den sidste times tid, for at få klippet en lille snap-video sammen. Halle-fucking-luja, det er nemt 🙂 Lyden er godt nok af helvede til, så måske skal I skrue lidt op og ned. Dem der følger mig på snappen, har måske set de små klip før, men nu er de blevet samlet til en lille film, som alle kan få glæde af. Også jer tosser, der synes at snapchat er noget crap 🙂

Nu til cykelhjelms-updaten 🙂 For det første, WOW, jeg er fuldstændig overvældet over alle jeres kommentarer til mit cykelhjelms-dillemma. Især på Instagram kom der virkelig mange interessante kommentarer. På mit første opslag i sidste uge kom 99% af kommentarerne fra folk der kørte med cykelhjelm. ALTID. Det stillede jeg spørgsmålstegn ved senere, og så kom de folk, som ligesom mig ikke kørte med hjelm, på banen. Ingen havde nogle gode argumenter for, hvorfor de ikke kørte med hjelm, og der ER virkelig heller INGEN gode argumenter! Til gengæld er der en masse dårlige, men de hjælper sgu ikke når uheldet først er ude.

Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne hoppe op på min cykel, uden at det ene frygtelige scenarie efter det andet kørte igennem mit hoved, og hver gang jeg cyklede afsted, tænkte jeg “fuck, nu bliver jeg kørt ned” og “I dag er dagen, hvor jeg vælter” eller “Nu kommer jeg aldrig til at se mine børn mere” osv. Jeg følte at det var med livet som indsats, hver gang jeg cyklede rundt i København, og det var det måske også. Det er ikke sjældent, jeg ser cyklister, der ligger og roder rundt på cykelstien, og jeg var overbevist om, at det var mig der stod for skud snart. Jeg fik virkelig kørt en stemning op i mit eget hoved, og deraf mit sidste indlæg.

MEN…

NU har jeg sgu købt en hjelm! Og det var fandme på tide. Det var faktisk bare meningen, at jeg ville købe en helt almindelig hjelm, men min forfængelighed tog styringen, og jeg endte derfor med at investere i en Hövding, som mest af alt ligner en stor diller i et par små speedos 🙂 Men hellere en diller i nakken end en… hjerneskade, som man siger 🙂 Ikke?

Jeg er skide glad for den, og selv i går, da jeg var til Bolia Design Award, kom jeg cyklende med penis i nakken og højt hår 🙂 Den kunne lige være i min taske, så det var bare så smart.

Folk glor lidt og har måske lidt ondt af mig, da det godt kunne ligne, at jeg har jeg været med i et uheld, og har fået et ordenligt piskesmæld. Men jeg er da ligeglad, ja, jeg da ligeglad... (skal synges)

Nå, men hvis I vil se hvordan sådan en fætter fungerer, så tjek dette klip ud, eller denne denne lille film, som jeg synes er ret fin og interessant.

Jeg er en glad lille cyklist og jeg håber, at mine tanker og min frygt, har sat lidt i gang hos jer også.

Over and out.

Møs fra cykelmyggen, og tak fordi du læste med. Det gør mig sgu så glad! TAK ❤️

Og hey, fik du i øvrigt lavet denne her overlækre rabarber-is? Nå ik? Jamen så er det jo heldigt, at jeg lige har linket til netop denne opskrift  🙂 Det er jo i den grad rabarber-sæson, og hurra for det.



I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

 

4 Mega lækre kommentarer

  • Hvor er du sej! Jeg har en cykelhjelm men bruger den aldrig. Virkelig dumt. I know…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Jelena. Er det dovenskab eller forfængelighed eller hvorfor tager du den ikke på? I mit tilfælde var det lidt en blanding, men til sidst fik jeg nok af mig selv og mine dårlige undskyldninger 🙂 Føler mig faktisk ret sej nu. Det føles godt 🙂 Køb evt. en ny hjelm og start på en frisk. Dine drenge vil elske dig for det 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke med pikken i nakken.

    Kan du evt mangle at godkende nogle følgere på snappen. Jeg tilføjede dig for en måned tid eller måske mere. Og jeg kan ikke se hvad du sender ud i æteren og har ægte igen prøvet at tilføje dig. Men du står som kontakt. Har du mon en forklaring?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Stine. Tak 🙂 Og hvor underligt. Jeg har ingen afventende venneanmodninger på snappen. Hvad hedder du? Så kan jeg prøve at tilføje dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Av av av og en dart-skade...