Her hvor jeg sidder… #12

Er der helt stille, og alligevel larmer alt det, der normalt ikke larmer. Alle de lyde man bare har vænnet sig til.
Jeg sidder på en stol i min søsters lejlighed. En stol der knirker, hver gang jeg bevæger mig det mindste. Ved siden af mig hænger min lille niece på 4 mdr. og dingler i sin Sway.
Jeg sørger for, at der er bevægelse i den konstant, for hun må ikke vågne. Ikke lige nu. Når hun truer med at vågne, holder jeg hende i hånden og aer hende over næseryggen. Det virker.
Over hende hænger en ko, der spiller en melodi, når man hiver den i halen. Det er den samme ko, som hang over mine drenges seng, og jeg får lyst til at hive den i halen, så jeg kan høre den melodi, som jeg har hørt så mange gange før. Det virker som en evighed siden.
Der er helt stille, men alt larmer, og jeg kan pludselig huske hvordan alle de normale lyde bliver forstærket, når der ikke er noget vigtigere end at ens barn skal sove. Alle gulvbrædder knirker, bilerne på vejen dytter urimeligt meget, og ens køleskab larmer mere end normalt.
Hun sover så fint, og jeg aer hendes lille hånd mens koens ben dingler fra side til side.
Her hvor jeg sidder er der en larmende stilhed og min lille niece sover stadig. Når hun vågner, vil jeg hive koen i halen. ❤️

Husk at:
-Jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling.
-I kan følge mig på facebook, Bloggers Delight, bloglovin og Instagram hvis I lyster.
Ses vi?
Alt for længe siden du har lavet en “Herfra hvor jeg sidder”. Det er så hyggelig læsning👌🏼