Jeg lærer sgu nok aldrig…
At stave til Oehlenslægersgade… Oehlenslägersgade… Oehlenschlægersgade. Agrrr… Og vil I høre noget skørt? Jeg har faktisk boet i den gade. I et halvt år. Og jeg formår stadig ikke at stave til det. Fuck.
At drikke kaffe. Har forsøgt at lære det utallige gange, men det bliver bare ved med at smage forfærdeligt!
At stille støvsugeren på plads efter jeg har brugt den. Min mand er pisse træt af det, men accepterer vores stiltiende aftale om, at han stiller den på plads, når jeg har været så pisse sød at støvsuge. Det er i øvrigt samme historie med gulvskrubben.
At se gyserfilm. Jeg kan simpelthen ikke holde til det. Den sidste jeg så var Scream, så det er vel ved at være omkring 20 år siden. Scary shit. Både filmen men faktisk også det faktum at det er 20 år siden. 🙂
At forstå facebook-statusopdateringer som “øv” eller “skuffet” eller “glad” eller endnu værre, “er ked af det, men vil ikke snakke om det”! What the fuck! Gider sgu ikke de der fucking gættelege. Skriv dog hvad du synes, der er øv, eller hvad du er glad, ked eller skuffet over eller shut the fuck up.
At finde vej. Jeg har den dårligste stedsans, og det hjælper faktisk ikke at min mand har verdens bedste en af slagsen. Stedsans altså. 🙂 Google Maps er min bedste ven, og før ham gik jeg ikke uden for døren uden mit Kraks kort.
At smide ud. I følge mig kan man nemlig aldrig vide, om man skulle få brug for liiiige præcis denne dims eller stykke tøj eller knap eller papkasse eller et eller andet ubrugeligt. Min mand er træt af det, og det er jeg sådan set også selv.
At kunne lide agurkesalat og rå løg. Jeg er trods alt 36, så hvorfor skulle jeg pludselig begynde at kunne li’ det?
At forstå hvorfor folk ikke putter smør under deres honning.
Forstår I det? Eller hvad lærer I aldrig at forstå? Hit me?
Rigtig dejlig lørdag aften fra mig ❤️
Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg fortæller, hvor vild jeg er? Eller hvad med dette indlæg, som handler om en bryllupsgave bestående af blandt andet en tube glidecreme? 🙂
I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?
Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor voksne mennesker synes det er dejligt/lækkert at spise en banan. Banan i is, kage, pangekager – ja tak, men en banan bare for bananens skyld, der står jeg af. Jeg tror simpelhen jeg har set og lavet alt for meget bananmos gennem årene til at synes sådan en fætter er lækker.
Og som singlemor i snart et år, så forstår jeg ikke de mænd der partout kun vil mødes hjemme ved enten dem selv eller mig på første date – jamen hvorfor……??? Jeg kunne være en anden end jeg giver mig ud for ligesom de kunne – nej første date på neutral grund, så kan man jo altid gå videre til hjemlige omgivelser hvis kemien er der. De der insisterer på første date hjemme ryger direkte ud af mit Tinder match når de begynder på det. Ligesom dem der ikke forstår, at jeg ikke dater når jeg har mine unger – nej du, der er jeg mor og hvis du allerede inden vi har mødtes ikke forstår at det er min vigtigste rolle, så er det altså også ud med dig igen….! Mænd altså:-)