Kan I huske Kylletterne?

Ja, Kylletterne!

Selv min telefons autocorrect stiller sgu spørgsmålstegn ved ordet kylletter, og jeg må nok også sande, at det er mindst et årti siden, jeg selv satte tænderne i sådan en fætter.

Alligevel kom jeg pludselig til at tænke på dem i går. Ud af det blå.

Ikke at det som sådan er noget jeg har savnet. Det er jo ikke ligefrem en delikat spise, men i min barndom, i de glade 90’ere, var der altså kylletter på menuen mindst en gange om ugen hjemme ved os. Kylletter med diverse tilbehør. Helst noget med sovs. Og ærter. Det var ikke med min mors gode vilje, men min søster og jeg elskede disse panerede sataner og i en presset hverdag, kan jeg sgu godt forstå, at min mor gav efter, og gav grønt lys for dette festmåltid.

Men hvor blev de af? De der flade ovale banditter bestående af en tvivlsom mængde hakket “kylling” paneret til ukendelighed. Og hvad med fiskepindene, som også var et kæmpe hit i 90’erne?

Nå, men min top tre over Kyllette-retter var:

1. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kartoffelmos, bearnaise og ærter.
2. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med ris, smørsovs og ærter.
3. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kogte kartofler, persillesovs og ærter.

ALTID ærter! 🙂

Åhhh, de glade 90’ere! Er det ikke sjovt som en kyllette kan bringe så mange minder frem?

Kan I huske kylletterne og hvad var din yndlingskombination? Og hvornår har I sidst spist en KYLLETTE? Hit me! 🙂

Del gerne dette indlæg med din Kyllette-veninde, for sådan en har man altså, hvis man var ung i 90’erne.

Klem fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller hvad med dette indlæg, som handler om sommerhus-mode? Eller mode er vel så meget sagt 🙂

---

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?