Jeg burde helt klart...

Kan I huske Kylletterne?

kylletter

Ja, Kylletterne!

Selv min telefons autocorrect stiller sgu spørgsmålstegn ved ordet kylletter, og jeg må nok også sande, at det er mindst et årti siden, jeg selv satte tænderne i sådan en fætter.

Alligevel kom jeg pludselig til at tænke på dem i går. Ud af det blå.

Ikke at det som sådan er noget jeg har savnet. Det er jo ikke ligefrem en delikat spise, men i min barndom, i de glade 90’ere, var der altså kylletter på menuen mindst en gange om ugen hjemme ved os. Kylletter med diverse tilbehør. Helst noget med sovs. Og ærter. Det var ikke med min mors gode vilje, men min søster og jeg elskede disse panerede sataner og i en presset hverdag, kan jeg sgu godt forstå, at min mor gav efter, og gav grønt lys for dette festmåltid.

Men hvor blev de af? De der flade ovale banditter bestående af en tvivlsom mængde hakket “kylling” paneret til ukendelighed. Og hvad med fiskepindene, som også var et kæmpe hit i 90’erne?

Nå, men min top tre over Kyllette-retter var:

  1. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kartoffelmos, bearnaise og ærter.
  2. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med ris, smørsovs og ærter.
  3. Kylletter (stegt i en halv pakke smør) med kogte kartofler, persillesovs og ærter.

ALTID ærter! 🙂

Åhhh, de glade 90’ere! Er det ikke sjovt som en kyllette kan bringe så mange minder frem?

Kan I huske kylletterne og hvad var din yndlingskombination? Og hvornår har I sidst spist en KYLLETTE? Hit me! 🙂

Del gerne dette indlæg med din Kyllette-veninde, for sådan en har man altså, hvis man var ung i 90’erne.

Klem fra mig ❤️

 

Og hey, fik du læst dette indlæg, hvor jeg skriver lidt om de der ting, der på mystisk vis forsvinder? Eller hvad med dette indlæg, som handler om sommerhus-mode? Eller mode er vel så meget sagt 🙂


I kan følge mig på facebookbloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?

 

 

16 Mega lækre kommentarer

  • Heidiaa93

    Jeg er født i ’93, og har aldrig nogensinde fået kyletter. Altså før jeg mødte min mand. Som er fra ’73. Og som har introduceret mig for pitabrød med kylet. Det er virkelig godt! Pitabrød, agurkeskiver, tomat, kinakål og så en kylet og noget billigt cremefraichedressing – MUMS! Så er den aftensmad reddet, og hele familien elsker det. Jeg har altid kyletter i fryseren 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Heidiaa93. Hahahahahaha, hvor er det sjovt. Jeg ELSKER at I smider kinakål i jeres pitabrød. OG ikke bare cremefraichedressing men BILLIG cremefraichedressing, hahahaha…Så bliver det ikke mere 90’er 🙂 FANTASTISK. Tak for din kommentar. Love it 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • .. Altså jeg er svært glad for Mcnuggets når jeg er fuld. Som i rigtig glad. Men jeg er også født i 90? B-) Hjemme har vi dog aldrig fået dem.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej A. Hahahaha, ja, det er en god fulde-spise 🙂 Er du født i 90’erne? Wow, så ung du er 🙂 Du er gået glip af kylletternes peak. En kyllette er så meget bedre end en nugget. Så meget større 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Kyletter, din forvoksede nugget! Eller er en nugget i virkeligheden en skrumpet kylet? Og staves ‘kylet’ i ental virkelig sådan?

    Jeg husker den og må altså også blankt indrømme at de stadig bliver spist her i huset. Gerne ledsaget af fritter og remoulade. Oftest i situationer hvor alting brænder lidt for meget på og jeg er alene med børnene. Men hey, den store dreng elsker dem og den lille får stadig kun mos og mælk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Kathrissen. Jeg tænker at kylletter hedder en kyllette i ental, men jeg er ikke sikker. Man kan vel godt sige at kylletten er en forvokset nugget, men kylletter er jo SÅ meget bedre 🙂 Jeg skal snart have en kyllette. Har drømt om dem siden jeg skrev dette indlæg. Men hvor fanden kan man købe dem? De er ikke at finde i hverken Irma, Fakta eller Netto her på Østerbro. Hvor finder du dem? Hilfe.
      Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Selvom jeg er fra 91 kan jeg sagtens huske kylletter og fiskepinde. Shit jeg elskede fiskepindene! Genialt.. tak for reminderen. 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Michelle. Ja, fiskepinde holder og 100%. MUMS. Selv tak 🙂 Kh.Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pablo

    Av….Her rammer du en af mine guilty pleasures, jeg har altid, og gør det stadigvæk ind i mellem, spist dem som kyllinge burgere..
    Jeg steger dem i margarine og karry! Smider dem i en tavelig burgerbolle med miracle whip, salat, tomater, ketchup og majs fra dåse….derpå spiser jeg skamfuldt 2-3 stykker og lover mig selv det ALDRIG sker mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Pablo. Hahahahaha, hvor er det sjovt. Det lyder voldsomt lækkert og ulækkert på samme tid. Men sådan er det vel for det meste med Guilty pleasures ikke? Tak for tippet. Lyder som et godt tømmermands-måltid 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Ja!!! Eller, det vil sige at jeg husker dem ikke fra min barndom men de har en gang imellem sneget sig ind i madlavningen herhjemme og især efter vi har fået Agnes. Det er så dejligt nemt og når det skal være VIRKELIG nemt, som i “far-er-alene-hjemme-med-barnet-og-vi-fik-også-pizza-i-går-så….. så står den på kylletter med pommes og…. Ketchup!!!! Oh jæææææs. Så jo den er bestemt ikke ukendt her hos os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Henriette. Fantastisk 🙂 Fornemmer jeg at farmand ikke er ferm i et køkken? Ligesom min mand 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Åh ja, jeg husker dem også fra 90’erne! Som jeg husker det, fik vi nærmest altid karrysovs og ris til. Det smagte egentlig overraskende godt… Og så fik vi ærter (haha) eller grønne bønner til. Måske fik vi også nogle gange en laber blomkålsblanding til?! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Signe. Hahaha, den kombi fik vi også. Og udkogte grønsager. De dejlige 90’ere 🙂 Tak for din kommentar <3 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh, kylletter! Jeg levede skræmmende meget af dem, dengang jeg boede på kollegie (for ca 10 år siden) – altid lavet i ovnen og oftest med frost-fritter og sød chilisovs til. Virkelig sundt og nærende…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmaster Voxtrup

      Hej Caroline. Hahahaha, fantastisk. Jeg har aldrig lavet dem i ovnen. Og har aldrig smagt dem med sød chilisovs til. Det er sgu en fejl. 🙂 Kh. Nana

      Siden  ·  Svar på kommentar

Elsker at få en kommentar fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg burde helt klart...