MØGSÆK

Så er det efterhånden 22 dage, 11 timer og 55 minutter (sådan cirka 🙂 ) siden, at vi igen flyttede ind i vores lejlighed i Kbh. og hverdagsproblemerne begynder så småt at vise deres klamme ansigt.
IKKE at vi ikke havde en hverdag i Abu Dhabi, og ikke at vi ikke havde ting at slås med i ørkenen, MEN vi havde en maid, der boede hos os, og hun sørgede altså for alle de ting, jeg vil våge at påstå, skaber de fleste problemer i en travl børnefamilie. Sådan noget som at få smurt de der madpakker, vasket tøj, lagt tøj sammen, ryddet op, gjort rent, vasket op, tømt opvaskemaskinen osv. Og ja, så er der jo den der forpulede skraldepose. Også kaldet MØGSÆKKEN! Fuck altså!
Jeg havde faktisk glemt alt om, hvor VIRKELIGT svært det er med den der fucking sæk. Og lad mig lige advare jer om, at der jo absolut er tale om et First World Problem. Men alligevel…

Vi bor på 1. sal, så vi har ikke ligefrem langt ned til den lange stribe af store ildelugtende skraldecontainere i vores gård. Slet ikke.

Alligevel er det meget MEGET svært for os at komme derned med den skralde-Go-fuck-yourself-pose.
Vi fylder poserne til bristepunktet, og så bruger vi en del tid på at presse skraldet lidt mere sammen, så der måske liiiige kan være en sammenpresset mælkekarton på toppen. Lad os kalde dette 1. stadie. På dette stadie kan vi stadig få fat på hankene uden at få smurt hænderne ind en daggammel makrelmad med mayo.
Men her slutter det ikke. Her går vi ikke ned med posen. Nej nej…

Nu er vi nået til 2. stadie, hvor vi i et desperat forsøg forsøger at udskyde den “lange” tur ned i gården. Nu løsner vi posen fra stativet og frigiver lidt mere plads. Nu kan der f.eks. liiiige være plads til resterne fra aftensmaden eller endnu en sammenpresset karton, og nu står posen blot på stativet og dingler.
Og her tænker man nok; ok nu går de vel ned med posen, men nej nej…

Nu er vi nået til 3. stadie. Det er her, hvor en af os ofre os og hiver posen op af stativet. Ved dette stadie er der med 99% sikkerhed risiko for, at man bliver smurt ind i sovs eller en rest havregrød. Pisse klamt!
Og nu skulle man så tro, at vi gik ned med posen, men nej nej nej…

Nu er vi nået til 4. stadie, hvor vi pænt stiller den overfyldte pose ned på gulvet. Måske bruger vi tid på at lægge en pose under skraldeposen i det tilfælde at skraldeposen skulle være utæt.

Og så er vi nået til 5. stadie, hvor vi går og skuler ondt til posen, og hver i sær venter på at den anden overgiver sig, og går ned med den. Måske når posen i dette stadie at vælte. Det er noget lort. Virkelig noget lort.

Og så er vi nået til 6. stadie, som Thank God er det sidste stadie, men ikke desto mindre det mest krævende stadie. På dette stadie overgiver en af os, (måske efter en længere forhandling a la “hvis du går ned med skraldet, tager jeg opvasken” eller “hvis du går ned med skraldet, støvsuger jeg HELE lejligheden”) og går den lange vej ned af de 20 trappetrin og de 12 skridt i gården hen til den store skraldecontainer. Men det er ikke en nem akt.

Først skal man have godt fat i posen, og da den er så udspilet og overfyldt, kan dette ikke gøres med kun én hånd. Man skal have begge hænder i brug, og så møder man den første udfordring i 6. stadie, da man ikke kan få åbnet den sygt tunge dør ud til gården med begge hænder i posen huller. Man må derfor stille posen fra sig, åbne døren og holde den med røven mens man i en akavet position igen griber fat i posen med ydersiden af en finger i hvert hul. Posehul, you dirty people!
I denne akt, er der en pæn stor risiko for at posen vælter. Det er noget RIGTIG lort hvis det sker. Øv.
Endelig ude i gården og 12 skridt senere når man containeren, og her møder man 2. udfordring i 6. stadie. Man må IGEN stille posen forsigtigt fra sig, mens man åbner containerlåget. Og her skal man sgu være HURTIG SOM EN NINJA, for låget lukker sgu hurtigere, end man kan nå at råbe PIK, og man skal både nå at hive fat i posen med fingerspidserne og dernæst svinge posen over kanten inden låget smækker i igen. Det kan være svært. Det kan godt kræve et par forsøg.

Og så kan det ske at…

1: Kun halvdelen af posen når at komme med og derfor bliver klemt over på midten. Det resultere i ret meget skrald ud over det hele. Det er noget lort.

2: Noget af posens indhold ryger ud i akten! Makrel og Mayo. Pis. Men ikke så slemt som punkt 1 trods alt.

3: Containeren er fyldt og man må forsøge sig med en anden og måske en tredje container. Nedtur!

Alt i alt en ENORM omfattende og uoverskuelig akt.

Fuck.
Og når det er gjort og man er tilbage i lejligheden og har fået vasket og sprittet sin hænder en million gange, kan man så glæde sig over, at der inden for 24 timer vil være endnu en overfyldt, udspilet og klam skraldepose der skal transporteres. Fuck.

Jeg ønsker mig en affaldsskakt. Eller en maid. Eller begge dele. Eller måske skulle vi bare lige tage os sammen på det her punkt. Det er sgu for fjollet.

Gode råd modtages med kyshånd. Hvordan løser I dette her? Det kan simpelthen ikke kun være os, der døjer med dette altomfattende hverdagsproblem af en møgsæk. Eller hvad? 🙂

Hit me!

Møs fra mig og tak fordi du læste med. TAK ❤️

---

I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?