Når en peberkagebager bager peberkagekager …

Da jeg var barn, var jeg hvert år inde at se Folk og Røvere i Kardemommeby på BELLEVUE teatret. HVERT ÅR! Nogle gange var jeg heldig, at jeg så forestillingen to gange om året, hvis jeg også var der inde med min klasse. Jeg har måske set forestillingen mindst 10 gange, og jeg elskede den ligemeget hver gang. 🙂 Forestilingen bliver i øvrigt stadig sat op hvert efterår, og jeg skal helt klart ind at se den med mine drenge i år.

I samme periode af min barndom, arbejde min mor som bibliotekar på det store hovedblibliotek på Kultorvet, og jeg var ofte med hende på arbejde. Og jeg elskede det. Jeg fandt en lydbog frem i de store kasser fyldt med plader, lagde den på en pladespiller, satte mig godt tilrette i en af de slidte læderstole og tog store høretelefoner på. En af mine yndlingslydbøger var Klatremusen og de andre dyr i Hakkebakkeskoven.

“Når en peberkagebager
bager peberbagekager,
tar han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter,
blandes smøret mens det smelter
med et kilo puddersukker
til det lugter brunt og brændt.”

….

Elsker den sang 🙂

Og hvor vil jeg så egentlig hen med alt det? Jo, I foråret blev mine drenge og jeg inviteret til forpremiere på den nye filmatisering af Dyrene i Hakkebakkeskoven. Fantastisk film i øvrigt! Nå, men der var en hel masse nordmænd, der var klædt ud som alle dyrene fra filmen. Mikkel Ræv, Klatremusen, Bagermester Harerpus osv. De var der alle sammen… OG DE TALTE NORSK. Jeg var dybt imponeret over hvor professionelle de var, og kunne hurtigt regne ud, at det nok ikke var en flok dovne uengagerede teenagere, der havde fået et kostume på. Nej, der var altså tale om dygtige sangere og entertainere. Nå, men jeg må sgu ærligt indrømme, at jeg ikke fattede hvorfor de var norske, og hvorfor der var blevet lavet så mange flotte kostumer til en filmpremiere. 🙂

LIGE INDTIL…

… det gik op for mig, at de var blevet importeret direkte fra DYREPARKEN i Kristianssand. Dyreparken, som jeg ikke anede eksisterede. Og ikke anede rummede, ikke bare, den rigtige Hakkebakkeskov, men også Kardemommeby, Kaptajn Sabeltands by, et vælg af dyr, forlystelser og det fedeste vandland. Say whaaaaaat… Hvorfor kendte jeg ikke den park? Jeg er kæmpe fan af Thorbjørn Egners (forfatter til bla. Folk og Røvere i Kardemommeby, Dyrene i Hakkebakkeskoven og Karius og Baktus, red.) fantastiske fortællinger, og så anede jeg ikke engang at denne park fandtes. Big mistake.

Hvad jeg heller ikke vidste var, at jeg ville være så overdrevet heldig at blive inviteret dertil blot et par måneder senere. At jeg skulle få lov til at opleve den underfundige verden, som jeg så tit har fantaseret om som barn. At jeg skulle få lov til at give mine børn denne fantastiske oplevelse. Og at de ligesom mig skulle blive helt opslugt af Thorbjørn Egners eventyrlige verden.

Og I skal selvfølgelig høre alt om vores tur og se en masse billeder.

MEN…

Fortsættelse følger om et par dage… For dette indlæg er allerede på over 500 ord, hvilket er min smerterskel og nok også jeres.

Og lad mig lige skrive, at der på ingen måde har været et krav om at jeg skulle skrive om vores tur til DYREPARKEN. Som jeg har skrevet så mange gange før, elsker jeg bare at kunne inspirerer jer. Det er jo blandt andet derfor jeg blogger. 🙂

Kender I DYREPARKEN i Kristiansand, eller er det, ligesom i mit tilfælde, rimelig ny viden?

Ciao ❤️

HUSK AT…

-jeg altid bliver glad for et like, en kommentar eller en deling 🙂

-I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️