Nem hverdagsret – Vegetarisk indisk linsegryde.


Vegetarisk indisk linsegryde
Så skal vi ha’ gang i en ny hverdagsret. 🙂 Jeg lavede den i tirsdags og snappede imens. Det medførte at jeg onsdag aften modtog de første 20 snaps fra folk, der havde lavet retten, og var vilde med den. Behøver jeg at sige at jeg ELSKER snapchat? Det er jo SÅ fedt, at jeg kan inspirere mine følgere og få feedback med det samme.
Nå, men der er stadig mange af jer, der ikke følger mig på snapchat, og jeg skal på ingen måde tvinge jer. MEEEN, I skal sgu ikke snydes for mine opskrifter, hvis de er gode. Og nemme 🙂
VEGETARISK INDISK LINSEGRYDE
Du skal bruge:
-1 spsk. Kokosolie
-2 tsk. kanel
-1 tsk. kardemomme
-1 tsk. chiliflager
-1 løg (fint hakket)
-2 fed hvidløg
-2 gulerødder (revne)
-2 røde peberfrugter (i tynde strimler)
-1 dåse god kokosmælk
-1 dåse hakkede tomater
-2 dl. god bouillon (eller 1. opløst terning)
-3 dl. røde linser
-Salt og peber
3 forslag til tilbehør:
-Hakkede agurker, Creme fraiche dressing og naanbrød.
-Ris, chilisovs og friske koriander
-Madpandekager og div. grøntsager.
Fremgangsmåde:
-Varm kokosolien i en gryde og svits kanel, kardemomme og chilifager.
-Tilsæt hvidløg, løg, gulerødder og peberfrugter svits det i et par minutter.
-Tilsæt resten af ingredienserne og lad retten simre i ca. 20 minutter.
-Smag retten til med salt og peber.
BUM 🙂
Velbekomme og del hjertens gerne opskriften med dine venner.
Hvis du er mere i humør til en anden hverdagsret, kunne denne opskrift på kylling i ingefærsovs måske være noget for dig. 🙂 Den er altid et stort hit i vores lille familie,
Ciao
OG HUSK NU…
At I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor jeg er ret aktiv. I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi? ❤️
Så LÆKKERT! 😀 Min søn, som er begyndt at krænge på næsen af flere og flere madvarer spiste TRE portioner! 😀 Jeg serverede den med brune ris og gnavegrønt som kunne dyppes i, og på den konto røg der fire gulerødder og en halv agurk i vore maver. 🙂