Noget om at være et pikhoved, STADIG at sove på gummi og om en container der er blevet taget i tolden… Fuck.

Ja hallo, jeg er her endnu.
Når man er totalt kendt blogger og instagrammer og måske ikke er så skide aktiv i en periode, så bliver folk sgu sådan lidt bekymrede. Altså folk jeg slet ikke kender. De skriver “Er du ok?” og “Det er lang tid siden vi har hørt fra dig” og “Jeg savner at høre nyt fra dig.” Wow altså. Jeg tror faktisk jeg har de sødeste læsere her på bloggen og på IG.
KÆMPE TAK ❤️
Men ja, jeg har det ok, omend jeg er pænt smadret i min krop af STADIG at sove på en fucking luftmadras. 7 uger baby! 7 fucking uger på et gummihelvede. Det var sgu liiiige lidt længere tid, end jeg lige havde regnet med, I must say. Vores container skulle være ankommet d. 4 april. Så blev det rykket til d. 7 april som blev til d. 11 april som blev til d. 13 april. Og hov… Ja det var nemlig i dag.
I morges vågnede jeg derfor super tidligt og rullede meget klodset hoppede ud af min gummimadras med armene over hovedet. YAY motherfucker!
ENDELIG var det slut. I dag ville jeg, efter 7 uger adskillelse, ENDELIG blive forenet med min seng igen. Jeg var så lykkelig, da jeg kl. 7.58 rev sengetøjet af gummiet, og hev proppen ud af dyret, og bare stod og var lykkelig mens jeg mærkede luften fise ud som en lang prut på speed. Høj af lykke. Det var det jeg var.
OG DER STOD JEG SÅ…
Og var lykkelig i lige præcis 20 sekunder. Og så ringede det på døren… Og jeg løb ud, og åbnede med et kæmpe smil. Og dér stod manden fra pakkefirmaet, helt som aftalt. Manden som jeg vidste ville komme. Manden som også pakkede alt vores lort ned, da vi skulle flytte til Abu Dhabi. Manden som skulle komme og pakke vores container ud. Og jeg havde bare lyst til at kaste mig i armene på ham af ren lykke.
MEN…
Manden måtte gå igen. Manden var nemlig lige blevet ringet op og fået fortalt at vores container var…
BLEVET TAGET I TOLDEN.
WTF. WHAT THE FUCK (ja, forkortelsen er jo slet ikke nok.)
De havde i 5 år ikke oplevet at en af deres containere, var blevet sendt til inspektion (og vi er altså ude i et stort verdensomspændende fragtfirma, som sender og modtager RIGTIG mange containere dagligt.) I fucking 5 år har de ikke oplevet det, og så hiver en eller anden lortetolder VORES container tilside og vil ha’ scannet den og hele balladen. Fuck.
Og jeg bliver selvfølgelig straks pisse nervøs. Fuck, hvad nu hvis de konfiskerer mine 5 kg. mandler og vi får en kæmpe bøde for at have fragtet mad med hjem. Eller hvad med de to skorpioner vi fangede i ørkenenen, og puttede i små glas med vodka. Man må jo ikke have brandfarlig væske med i containeren og der hører vodka jo ligesom ind under. Fuck.
Jeg ser, hvordan de kommer til at splitte alle vores egendele ad for at finde frem til vodkaen bagerst i containeren. Jeg ser en kæmpe bøde for mig. Flere hundrede tusinde kroner. Nej, dollars. Jeg panikker. Jeg ringer til Lasse. Han griner. Han synes selvfølgelig det er træls at vores container ikke kommer som håbet, men han beroliger mig, og fortæller, at de højst sandsynligt leder efter stoffer, store biler og våben. Det ved jeg med sikkerhed, at vi ikke har pakket ned i containeren. HELT SIKKERT. Pyha.
Og så går jeg ellers ind og sætter det forpulede stik i igen, og endnu engang fylder jeg mit gummihelvede op, uden af vide hvor længe der går, før jeg kan lade luften sive ud igen. Fuck.
Nå, men ud over min radbrækkede krop og skuffelse over endnu ikke at være blevet forenet med min seng, har jeg det godt. Jeg vil så gerne fortælle jer alt det jeg har oplevet siden jeg skrev sidst, men har allerede brugt 621 ord og klokken er ved at være mange, så resten bliver sgu i punktform.
Here goes
Jeg har:
-fået Christopher bogen af min mand. Jeg elsker min mand!
-læst hele Christopher bogen og blevet virkelig skuffet. Jeg læste simpelthen ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen.
-lavet 10 pikhatte i karton. Og da damen i Panduro hoppy spurgte, hvad jeg skulle lave, begyndte jeg bare at fnise, og fik svaret “Øhh, jeg skal bare lave partyhatte… og det er vigtigt at de holder sig oprejst hele aftenenen.” Fnis. Hun skulle bare vide, at jeg skulle hjem og klippe 10 kæmpe penisser 🙂
-været til FEST (halleluja) hos Jelena AKA iværksættermor sammen med 8 andre ladies og nå ja én mand. Nøj, de var søde og sjove, skøre og helt ligetil. HURRA for Christina AKA Karmamilli, Tina AKA lillemor, Trine AKA lortemor, Mikkel AKA far uden filter, Heidi AKA meyermor, Cecilie AKA Tre gode grunde, Elisabeth AKA Fyrsten og Fruen og sidst men ikke mindst Iben AKA Iben Erica.
-haft en sort pik på hovedet og drukket utrolig store white russians.
-haft tømmermænd for første gang i meget lang tid. Fuck. Bare fuck.
-i frustration over at vores container for helvede ikke kom til tiden, fået spontant shoppet 20 liter maling og fået malet det meste af vores sygt store lejlighed. YAY.
-været til virkelig kedelige møder på min A-kasse.
-søgt jobs.
-fået et job.
Alt er godt. Og nu vil jeg gå ind og lægge mig på mit gummi.
Over and out fra mig og sov dejligt. Smid gerne en kommentar. Det er så lækkert. Det er sådan noget en blogger som mig bliver helt vildt horny glad af.
Møs fra pikhovedet med malerhjerne og tak fordi du læste med. TAK ❤️
I kan følge mig på facebook, bloglovin og instagram hvis I lyster. Og på Snapchat, hvor I finder mig under navnet nanavoxtrup. Ses vi?
Godt farvevalg, Nana👍